fredag den 20. september 2013

Dark erotica - er jeg på dybt vand?

Det første jeg skrev - og som var med til at få mig til at fortsætte - var gysernoveller. Som barn og teenager var en god gysernovellesamling lige sagen, og det var altså den genre, jeg først prøvede kræfter med.

Siden da har jeg valgt en lidt anden vej, men jeg håber da stadig, at der er gemt et gyser-gen i mig. Skrivemæssigt altså.

En af mine skrivebuddies, Carina Evytt, skriver horror, og i den forbindelse fandt jeg mig selv til foredrag om horror på Krimimessen i år. Der var flere andre horrorforfattere til stede, og en del af et foredrag handlede om paranormale romances, som har trukket hugtænderne ud på vampyrer og rullet dem i candyfloss. I det mindste var jeg ikke den eneste "fjende" i forsamlingen, for Louise Haiberg var også til stede, og selvom de færreste tilstedeværende var klar over det på det tidspunkt, havde hun haft fingre i dæmonerne.

Efter foredraget var der rygepause - jeg følger så personligt bare med for selskabets skyld - og der, midt i en mindre snestorm, blev der givet hånd til Carinas fæller med angivelse af navn og genre!

Jeg blev da heldigvis ikke jaget bort, som var jeg en trussel mod den litterære horrorverden, men jeg vil nu gerne bevise, at jeg altså ikke kun er en del af "Twilight-holdet" :o)

Måske var det sådan, at jeg pludselig fandt mig selv i gang med at forsøge at skrive en dark erotica  novelle. Måske fordi andre forfattere jeg kender havde kastet sig ud i det. Og fordi det da kunne være ret fedt at kunne ... hvis jeg altså kan (det er så stadig Spørgsmålet Uden Svar).

Forlaget Kandor har planer om at lave en samling dark erotica noveller.

Kravene:
  • Den skal udspille sig i Danmark
  • Den skal have et element af horror.
  • Den skal have et element af erotik.
  • Længen er 4.000 – 13.000 ord.
  • Den har ikke tidligere været offentliggjort.
  • Den indeholder IKKE vampyrer!

  • Okay, ret klare regler: Skal indeholde horror og erotik og ingen vampyrer!

    Da jeg jo ikke ligefrem er garvet indenfor genren, tør jeg knap nok komme med den mindste hint omkring hvad horror-delen er i min novelle. Jeg tænker, at læserne ser hintet og straks har regnet hele novellen ud: "Aha, så vi er på vej derhen og så sker der det der med følgende slutning ..."

    Og derfor har jeg lige nu 13 sammenhængende wordsider ... uden den mindste "der er vist noget der ikke helt er som det skal være"-fornemmelse fra hovedpersonens side.

    Måske er jeg på dybt vand ...

    Jeg har 9-10 dage til at fikse det!



    tirsdag den 17. september 2013

    Fantasymessen 2013

    Sidste år blev Fantasymessen holdt på Herlufsholm for første gang, og jeg blev interviewet om min bogserie Blodets Bånd. I år var jeg igen med, denne gang dog kun som besøgende. Som sidst havde jeg mine sædvanlige bogmesse-rejsepartnere: Mine skrivebuddies.

    Allerede inden vi tog af sted, havde Forlaget Tellerup lagt et billede af en gave på deres Facebookside. En rigtig fin, lyserød pakke ... men hvem var den til?

    Da vi ankom og naturligvis straks slog et smut forbi Tellerups stand, fandt vi ud af det. Gaven var til Louise Haiberg, som debuterer på forlaget i år.

    (Billedet er lånt fra Tellerups Facebookside)

    Billederne viser slet ikke, hvor stort smilet var. Selv under almindelige omstændigheder kan Louise smile stort og bredt, men at få en gave med de første eksemparer af sin debutroman i hænderne ... det kan lige give lidt ekstra volumen!

    Dæmondræberen og andre bøger
    Bogen hedder Oprører og er første bind i serien Dæmondræberen. Er man til paranormale romaner med humor og action (og kan man lide Viking fra Blodets Bånd-serien), så skal man ikke snyde sig selv for denne bog.

    Her er mit eksemplar, som var at finde i den mystiske gave:



    Smuk, ikke?


    Og her er den set fra ryggen. Bemærk hvor meget plads Tellerup-ræven har. Det er jo det rene palads! Ikke som "Spejlsøstre" der må føles som en etværelses for ræven, som pryder ryggen der.
     
    Efter denne gode start tullede vi rundt på messen og så forskellige interviews. Vi så den første dag Lene Dybdahl, som blev interviewet om sin serie Nøglens Vogtere, Dennis Jürgensen og Camilla Wandahl, som fortalte om sin serie Søstre på de syv have.

    Jeg er ikke typen, som bare må eje i massevis af bøger, men jeg fik da lidt bøger med hjem. Jeg købte bog 3 i Søstre på de syv have - og fik en fin lille hilsen - og snuppede også en god, gammel klassiker med hjem: Dennis Jürgensens Freddy-bøger.


    Pudsige oplevelser
    Jeg havde et par pudsige oplevelser på messen. Ved Dybdahls-interviewet tog jeg plads, og så talte min sidemand til mig. Først fik jeg ikke helt fat i, hvad hun sagde - jeg hørte det som noget om bogforum, men det viste sig, at hun var en gammel klassekammerat fra biblioteksskolen! Vi har ikke set hinanden i syv år, bor begge i Jylland ... og vælger så at sætte os ved siden af hinanden til en bogmesse på Sjælland. Det er da lidt komisk :o)

    Ved et andet interview var der en anden kvinde, som spurgte, om vi ikke kendte hinanden (åh, mine stakkels hjerneceller der desperat forsøger at lave en mulig kobling). Måske fra Tegnebordet? Jeg har tidligere nydt at besøge Tegnebordet, men kun som besøgende, så det kunne ikke være derfra. Jeg spurgte, om det måske var fra min blog? Lidt snakken frem og tilbage til vi endelig fandt ud af forbindelsen. Det vidste sig, at hun - Dorte Nielsen - havde lavet forsiden til min bog "Sol, sommer og scorereplikker" fra 2008. Se, det var da også lidt morsomt :o)

    På messen så vi også Nanna Foss blive interviewet omkring at være debuterende forfatter på Tellerup. Hendes første roman udkommer til 2014, og efter hvad jeg hører, er det også en roman, der vil være værd at tage et kig på: Paranormal science fiction med tidsrejsende unge mennesker ... what not to like?

    Fantasymessen har smukke rammer på Herlufholms kostskole, hvor udklædte mennesker slentrer rundt mellem de mere almindelige besøgende. Udover at købe bøger og se forfattere på scenerne er der også mulighed for at skyde med bue og pil eller at snuppe et sværd og tage en omgang med en ridder, en troldmand eller en ork ... eller måske alle tre på en gang!

    Mulige slutninger på Blodets bånd-serien - ifølge mine skrivebuddies
    Det vigtigste for mig er nu muligheden for at møde mine skrivebuddies: Anika Eibe, Carina Evytt og Louise Haiberg. Vi kan føre de sjoveste samtaler omkring det at skrive og vores forskellige universer. Der blev for eksempel snakket om, hvordan Blodets Bånd-serien bør/kunne slutte:
    • Leo og Kassie får hinanden, Viking får Alley, Viktor og Zan dør og Helena kan bare blive bag sin mur (med eller mod sin vilje!) efter at hun har været fraværende i 20 år
    • Der sker noget grusomt med Leo, Kassie giver op og forsvinder, Helena vender tilbage, og hun og Zan får hinanden og der er idyllisk sammenkomst på en strand med bål og guitar
    • Vi laver noget delebasis: Zan får Helena, når Leo sover og er i skole, men ellers har Leo Kassie.
    Hmmm ....

    Jeg tænker nogle gange over, hvad uskyldige tilhører mon tænker, når de tilfældigvis må lægge ører til vores samtaler om både det ene og det andet, og om det mon gør nogen forskel for opfattelsen, hvis de ved - eller ikke ved - at det er fiktive personer, der tales om ;o)

    Sjovt er det i hvert fald at have de samtaler. Og det kriblede i fingrene efter at få fat på computeren og komme videre med BB7.

    Andres oplevelser af Fantasymessen
    Læs min skrivebuddie Anika Eibes oplevelse af Fantasymessen (hun fortæller om en interessant samtale på en restaurant omkring Leo og hvordan han har det med visse ... begrænsninger ... i historien).

    Louise Haiberg beretter også om turen. Her er 2. del.

    Nanna Foss - den nye hest i Tellerups fold - beretter også om turen.

    Og mens flere af Tellerups forfattere var på scenen eller bare besøgte Fantasymessen, løb Michael Kamp zombieløbet! Tag et kig forbi hans side - han har filmet løbet, og det ser både sjovt og skræmmende ud.

    lørdag den 7. september 2013

    Tanker i en forfatterhjerne

    Så står man der i et udkigstårn med den dejligste udsigt over markerne og en å, temperaturen har nået et behageligt leje i forhold til tidligere på dagen, og selskabet er hyggeligt.

    Og hvad gør min hjerne? Den placerer vaklende skikkelser i omgivelserne, skikkelser der alle er på vej mod udkigstårnet ... og så forsøger jeg at forestille mig rædslen hos beskueren ved sådan en udsigt!

    Hmmm, kan være jeg skal overveje at skrive en zombieroman? Jeg synes, de sniger sig ind alle vegne ;o)

    mandag den 2. september 2013

    Posten kom forbi med en gave

    For et par uger siden - hmmm, næ, mon ikke det snart er måneder? - ringede det på døren en lørdag morgen. Okay, det var vist ikke så tidligt, men tidligt nok til at frøken Eybye her satte sig op i sengen og tænkte noget, der ikke er særligt passende at skrive ned.

    Cirka det samme tænkte jeg, da jeg stod foran spejlet på badeværelset og gloede på mit Morgen-Jeg. Men når der bliver ringet på døren, kan det jo være vigtigt, så jeg hev noget tøj på, flåede en børste gennem håret og drønede ud for at lukke op.

    Kun for at se en rødklædt ryg et par huse længere nede ad gaden. Postbuddet. Jeg havde en anelse om, hvad han mon medbragte, og et øjeblik overvejede jeg rent faktisk at sætte i en spurt efter ham, da jeg ikke lige kunne lokalisere en pakke i nærheden af hoveddøren ved første øjekast.

    Men så jeg trak mig slukøret tilbage og sparede naboerne for mit Morgen-Jeg i sprint med bare fødder ned ad vejen, mens jeg brølede "Veeeeeeeeent!"

    Heldigvis for et par timer senere fandt jeg rent faktisk pakken, og indeni lå denne skønhed.

     
     
    Romanen "Dæmoner" skrevet af min skrivebuddie Carina Evytt.

    "Dæmoner" er en horrorroman, så hvis man godt kan lide at krybe sammen i sofaen med et uhyggeligt bekendtskab, er der her en god sofamakker!

    I får lige bagsideteksten:

    DÆMON, substantiv, fælleskøn.
    1. ond ånd som tænkes at besætte mennesker; personifikation af ondskaben.
    1.a OVERFØRT (én af) tilværelsens mørke, ubevidste kræfter, drifterne.
    (Den Danske Ordbog)

    Vi har alle vores dæmoner, men nogle er mere virkelige end andre. Nogle sindslidende lever i en tusmørkezone, hvor virkeligheden flettes så tæt sammen med hallucinationer at dæmoner har både vilje og krop.
    Men er der tale om en sindslidelse, eller oplever disse mennesker bare en del af virkeligheden, som ellers er skjult for andre mennesker?

    Carina Evytt stammer fra Hillerød, og hendes tidligere romaner udspiller sig også her, men i 2004 rykkede hun teltpælene op og flyttede med mand og børn til Sydvestsjælland. Nu er hendes romanpersoner også klar til at tage springet. Dæmoner tager således sin begyndelse med en af hovedpersonernes flytning fra Hillerød til et tilsyneladende fredfyldt landsbymiljø.

    Og her har min nye skat indtaget sin plads på boghylden:



    Jeg har faktisk ikke det store behov for at eje bøger, så hvis vi lige ser bort fra kogebøgerne og børnebøgerne fra barndommen, så indeholder min bogsamling mine egne bøger, mine skrivebuddies og et par bonusser.

    Det her er, hvad min "bogreol" består af: En hylde. Meeen hvis jeg lige kan få et par store moppedrenge mere, så tror jeg, at jeg skal udvide til hele TO hylder!