onsdag den 23. september 2015

Backstage på Blodets Bånd serien #1 Hyænedrenge og en wicca

Når jeg får en ide, skriver jeg den ned i et dokument. Jeg noterer alt, hvad der falder mig ind, og det resulterer i en del "jeg tror" og "måske der så sker" og lignende. Hvis personerne har lyst til at snakke med, bliver dokumentet ofte en blanding af mine overvejelser og personerne, der fyrer nogle replikker af. Der kan også være hele og halve scener, som bliver skrevet ned, hvis ideen slår nok gnistrer.

Dengang min redaktør spurgte mig, om jeg havde overvejet at skrive en vampyrroman - og jeg så rent faktisk gav mig til at overveje det - væltede det frem med tanker og ideer, så jeg i løbet af to dage skrev næsten 20 sider, der var en blanding af mine tanker, scener og personerne som talte.

Hyænedrengene og en wicca
(Det her er det første jeg skrev om de fyre, som senere blev til hyænedrengene - og så en helt særlig wicca):

Jeg har en ide om at hun skal møde en wicca - altså en heks, men med rigtige magiske egenskaber.
Jeg forestiller mig at hun render i armene på et par vampyrjægere – som ikke rigtigt er vampyrjægere. Den ene har måske en bedstefar som var det og det er hans grej de bruger. Det lykkes dem at fange hende og sadistiske som de er, slæber de hende med ud i skoven hvor de lænker hende så hun kan blive svitse af solen
Jeg ved ikke hvor hun har været men hun er måske på vej hjem da hun kan lugte blod og beslutter at undersøge det


(Lige under det afsnit påbegyndte jeg scenen, hvor Kassie møder fyrene): "Der var blod og der var meget af det." 
(Ni linjer blev det til, så havde jeg lige endnu et personlig notatet til mig selv):

Det bliver til en kamp – aner ikke hvordan de vinder, men det gør de. Under kampen kan hun nok godt mærke at de ikke virker som trænede vampyrjægere – de har nok ikke den der barriere i deres sind. De snakker nok også sammen – måske først bagefter da de har taget på hende – og hun forstår at de ikke er trænede vampyrjæger men bare en par drenge der har fundet ud af at der findes en anden verden og i dumhed og overmod skal prøve kræfter imod den. Hun tænker at hun godt ved hun ikke lige er i den bedste situation, men mener alligevel at de er heldige at de mødte hende og ikke en anden vampyr som måske er knap så diskret som hun og hendes familie. Plus at hun ved at hvis de fortsætter vil det koste dem livet – selv trænede vampyrjægere dør ofte.

(Efterfulgt af mere kamp og en "tur ud i skoven", som slutter med at Kassie sætter tænderne i en kanin :)