mandag den 21. maj 2012

Når man må ofre

Når man skriver, vil det altid i et vist omfang koste en noget. Som hobby er den dejlig billig: Man kan klare sig med lidt og behøver ikke investere i alt muligt. Men det koster stadig noget: Tid.

Det kræver tid at skrive, at blive bedre og at komme igennem en hel roman. Og den næste og næste. Heldigvis er det et langt stykke af vejen lystbaseret. Man skriver, fordi man kan lide det, og fordi det trækker i en efter at gøre det.

Men hvis man gerne vil opnå noget med sin skrivning - fx at blive udgivet - kræver det mere end lyst. Det kræver også vilje. Man kan ikke vente på inspirationen eller til at man får lyst til at skrive. Nogle dage må man tvinge sig selv til tastaturet.

Sådan er det. Og selv om skrivning måske kun koster tid, så betyder tiden brugt foran computeren at tiden ikke kan bruges andre steder. Der er måske film i fjernsynet, man må lade være med at se. Eller besøg der gøres kortere end ellers, fordi et kapitel skal gøres færdig.

Det er op til en selv, hvad man vil ofre. Jeg ofrer ikke alt for skrivningen, men jeg bruger nu stadig en del tid på det. Jeg har altid elsket at læse, og bøgerne har givet mig mine to jobs: Det ene er som bibliotekar, det andet som forfatter. Desvære har skrivningen de sidste par år delvist været skyld i, at jeg ikke længere læser så meget. Tiden er ikke som den har været, men det er ikke kun det. Jeg ved, at hvis jeg får fingre i en virkelig god bog - så glemmer jeg alt andet. Jeg vil bare læse og er ikke interesseret i at skrive.

Derfor er der faktisk mange bøger, jeg ikke får læst. Bøger som jeg ellers virkelig havde glædet mig til. Var jeg ikke forfatter, som udgav bøger, tror jeg faktisk, jeg ville skrue lidt ned for tidsforbruget. Og måske læse en bog i stedet.

Forleden ofrede jeg fx at slå resten af min græsplæne færdig for at skrive. Jeg ofrede også at lave aftensmad og købte i stedet en pizza. Ak ja, det er hårdt, men nogen må jo gøre det ;o)

søndag den 6. maj 2012

Søndagsdeadlines - en hyldest

Jeg har nævnt dem tidligere - søndagsdeadlines. Sammen med to andre forfattere har jeg en løbende aftale om hver søndag kl. 20 at aflevere mindst en nyt kapitel. Eller have planlagt noget mere af en ny bog eller flere tanker omkring det samme.

Selvfølgelig resulterer metoden ikke altid, og vi har - næsten (beklager, Anika, du havde jo ikke ;oP) - alle haft søndage uden aflevering. Men de fleste uger virker det rigtig god.

I dag leverede jeg lidt for sent, men jeg fik skrevet et kapitel, som jeg lidt havde frygtet at komme igang med. Havde det ikke været på grund af deadlinen og fordi jeg pressede mig selv, fordi en kollega gjorde det ... ja, så var der nok gået længere tid, inden jeg havde fået taget mig sammen til at skrive den.

Og efter at jeg havde afleveret, tog jeg et tjek på, hvor meget jeg havde skrevet i dag, og det løb op på omkring 10 wordsider! Jeg har da brugt en del tid på at skrive i dag, men jeg havde ikke troet, det var blevet til så mange sider.

Så jeg er rigtig glad!

Månedsstatus april

Et hurtigt kig på månedsstatussen fra marts afslører, at jeg i den sidste måned har skrevet cirka 47 wordsider. Igen er jeg egentlig meget tilfreds, samtidig med at jeg føler, jeg kunne have gjort det bedre. Noget af tiden er også gået med redigering, hvilket jo også skal gøres.

Og livet består jo også af andet end at skrive. Der er både de praktiske ting og de mere sjove. Lige nu burde jeg egentlig tage mig af de praktiske - som at støvsuge, gøre rent, forsøge at afslutte mit never-ending malerprojekt.

Meeen jeg har jo også en deadline til i aften. Og jeg har ingenting at komme med. Ikke endnu i hvert fald. Så hvad skal jeg vælge? Begge dele er det indlysende svar, men det kan til tider være svært at nå det hele ... eller motiverer sig selv.

Nå, jeg må hellere åbne dokumentet og kigge på det.