torsdag den 28. februar 2013

Forfattervejen - begyndelsen


Nogle forfattere kan fortælle, at de har skrevet lige så længe de har kunnet holde på en blyant. Eller at de brugte barndommen på at underholde med deres egne historier.
 
Det kan jeg ikke. Jeg fortalte ikke historier, men jeg var god til at finde på lege og jeg kunne sidde foran dukkehuset i lang tid og digte hvad der skete for playmobil-dukkerne og skovens dyr. Jeg kunne også godt lide at tegne, og nogle gange blev tegningerne til en lang historie.

Jeg kan huske, at jeg et par gange tog et hæfte og forsøgte at skrive en historie. Der har måske været flere forskellige, men den eneste jeg husker, er den om mine tøjdyr. De levede naturligvis et helt andet liv, så snart jeg vendte ryggen til.
 
Historien blev aldrig skrevet færdig. Ikke i hånden i det mindste og måske var jeg aldrig blevet forfatter, hvis ikke mine forældre købte en computer. Det skete i 93 eller 94, da jeg var 11-12 år gammel.

Jeg har altid været en læsehest, som slugte bøgerne lånt på biblioteket. Og på et tidspunkt læste jeg en bunke gysernoveller. Nogle var rigtig gode, men andre skuffede og fik mig til at tænke, at det kunne jeg gøre bedre.

Det forsøgte jeg så. Jeg kan ikke huske første gang, jeg satte mig foran computeren med det mål i tankerne. At skrive min egen novelle. Men jeg ville virkelig gerne opleve det. Dengang var computeren ikke fast inventar ligesom et fjernsyn, og jeg må have gloet mere på tastaturet end på skærmen, mens jeg langsomt bogstav for bogstav skabte en historie.
 
Med det i tankerne fascinerer det mig, at den første novelle må have tændt så stærk en ild i mig, at jeg gjorde det igen. Og igen. Og aldrig er holdt op. Barndommens lege fandt en måde at blive hos mig på, selvom jeg for længst har mistet barnets evne til at lege.

Nogle af novellerne havde titler som ”De fortabte børns hus”, ”Børnegravene”, ”Vrinsket fra de døde”, ”Spøgelsets hævn” og … ”Badeforhænget”. Og ja, den sidste var også en gysernovelle, hvis nogen skulle være i tvivl.

Jeg skrev også noveller indenfor fantasy, science fiction og mere realistiske noveller, men det var ikke så mange. Hvornår jeg kastede mig over min første roman kan jeg ikke huske, men romanerne blev snart min store kærlighed.

torsdag den 7. februar 2013

At kurre eller kure - det er spørgsmålet

Betalæser: "Så ... du mener altså, at Kassie - igen - ligger på gulvet og kurrer som en due?"

Pernille: "Hvad? Som en due? Arghhh!"

Jeg lærer vist aldrig at stave til "kurede". Kassie og alle andre personer, som vandrer igennem mine historier, kommer til at kurre som en due.

Jeg undskylder på forhånd!