søndag den 27. december 2015

Evytts yderst uofficielle regelsamling #8 Komma eller ej før ´for´?

Carina Evytt, som er forfatter har gennem mange år betalæst, kommenteret og korrekturlæst på rigtig mange tekster af rigtig mange forfattere. Ud fra den erfaring har hun bemærket, at det ofte er de samme grammatiske fejl, der går igen.

Hun har ud fra sine erfaringer lavet en uofficiel regelsamling med huskeregler til nogle af de hyppige problemer.

Komma eller ej før ´for´?

Kommatering er et område, der har været ekstremt meget debat om de seneste år. Først var der det grammatiske komma, så det nye komma, og nu er vi vist nok gået tilbage til det grammatiske komma bare med nogle undtagelser for de oprindelige regler. Eller noget i den stil.

Personligt blander jeg mig overhovedet ikke i andres kommaer, medmindre kommaet eller manglen på samme virker forvirrende eller decideret meningsforstyrrende for læseren. Et enkelt sted hvor der nemt kan opstå sådan en forvirring er før ordet ´for´, hvilket skyldes at ordet har forskellige betydninger/funktioner.

Slår man op i nudansk ordbog er der ikke mindre end 7 forskellige latinske betegnelser for ordets forskellige betydninger, men jeg har kun én vigtig regel:

Altid komma før ´for´, hvis det – uden at ændre sætningen - kan erstattes med ´fordi´.

Forklaringen på den regel ligger egentlig i de mange betydninger af ordet, for (bemærk komma) i de fleste situationer læser man bare hen over ordet uden pause.

Eksempelvis:
Han besluttede sig for at gå en tur.
Hun gik ud for at handle.

Komma før for(di)
I de situationer hvor ´for´ kan erstattes af ´fordi´ bør der dog være en pause, og hvis den ikke indikeres, snubler rytmen, og læseren tvinges til at begynde forfra. Irriterende og unødvendigt.

Eksempelvis:
Han gik ud, for(di) han trængte til frisk luft.
Hun så mod himlen, for(di) hun hørte torden.

fredag den 18. december 2015

Evytts yderst uofficielle regelsamling #7 Hvornår bruger man hans/hendes og hvornår sin/sit?

Carina Evytt, som er forfatter har gennem mange år betalæst, kommenteret og korrekturlæst på rigtig mange tekster af rigtig mange forfattere. Ud fra den erfaring har hun bemærket, at det ofte er de samme grammatiske fejl, der går igen.

Hun har ud fra sine erfaringer lavet en uofficiel regelsamling med huskeregler til nogle af de hyppige problemer.

Hvornår bruger man hans/hendes og hvornår sin/sit?

Dette er et af de punkter, jeg selv har problemer med når jeg skriver, men hvor fejl til gengæld – som regel – springer i øjnene, når jeg læser. I forbindelse med at jeg skriver dette, har jeg været på jagt efter oplysninger om emnet, både i retskrivningsordbogen og på Dansk Sprognævns hjemmeside (DSN.dk), men man må sige at de holder oplysningerne tæt til kroppen, og jeg måtte faktisk opgive overhovedet at finde emnet. Muligvis fordi jeg ikke kender den latinske betegnelse, men det er jeg nok ikke den eneste forfatter, der ikke gør.

Her må I i hvert fald nøjes med min egen – måske ufuldendte – huskeregel:

Hvis genstandsledet tilhører grundleddet, skal det være sin/sit.
Eksempelvis:
Ib og Bo kom op at skændes. Ib (grundled) tog sin hat (genstandsled) og gik.

Hvis jeg her havde skrevet ´hans´ i stedet for ´sin´, ville de to gutter have endnu et emne at skændes om, for så var det nemlig Bos hat som Ib tog, da han gik.

Ejefald i grundleddet skal være hans/hendes.
Eksempelvis:
Ib (grundled) og hans far (grundled) kom op at skændes.

Og endelig er der kombinationerne:
Ib tog sin fars hat og gik.

Her tilhører hatten jo ikke Ib (grundleddet), men faren gør, og genstandsleddet er ikke kun hatten, men ´fars hat´. Derfor skal det være ´sin´.