fredag den 30. november 2012

Når tiden pludselig går alt for hurtigt

Det gik forleden op for mig, at der faktisk kun er tre arbejdsuger til juleferien.

Det var både en glædelig overraskelse og en som faktisk var lidt ubelejlig. For ... jeg havde egentlig regnet med, at når jeg fik juleferie, så var jeg færdig med den Blodets bånd-bog jeg skriver på lige nu og havde lavet en sceneoversigt over den næste og var gået igang med at skrive den.

Tre uger til at nå alt det. Ifølge min nuværende sceneoversigt så mangler jeg 14 kapitler plus det løse. Det er næsten 5 kapitler pr uge! Samtidig med at jeg "lige" planlægger de enkelte begivenheder i næste bind ...

Pfff! Hvis jeg når det, er det vist et ægte julemirakel.

tirsdag den 27. november 2012

Når planerne ikke holder

I et tidligere indlæg jublede jeg over, at jeg endelig følte, jeg havde fanget skriveflowet igen. På grund af Bogforum og forberedelsen havde jeg lidt mistet forbindelsen til historien, men forrige weekend var jeg tilbage på rette spor.

Nå ja, ikke helt. Jeg kan ikke sige, hvad det er, som ikke har fungeret. Nogle gange er grebet til historien bare ikke så stærkt, og man bliver let afledt af andre ting. Den følgende uge fik jeg med stort besvær kæmpet mig igennem et kapitel, mens sidste weekend endte også at gå med arbejde, julefrokost og fødselsdag, så der var ikke megen tid eller overskud til at tage brydergreb på den næste roman i Blodets Bånd-serien.

Det kan virkelig være frustrerende.

Så i dag havde jeg mulighed for at smutte lidt tidligere fra arbejde. Det var egentlig enkelt nok: Hjem og skrive et par timer, lave mad og træne og måske skrive videre om aftenen (ja, det er så de store planer her i huset).

Så hvad gik der lige galt? Var det internettet som ikke virkede? Det var jo ikke meningen, at jeg skulle surfe omkring (også kaldet overspringshandlinger), men at miste forbindelsen til nettet er jo næsten nok til at forvandle en til manisk forsøgsrotte.

Nå, men jeg fik da klapret lidt på tastaturet, og så var det at trætheden sneg sig ind på mig. Måske jeg lige kunne læne mig tilbage på kontorstolen og "hvile øjnene i et kvarters tid" ...

Jeg kommer nok aldrig til at fatte, at jeg - på trods af nok beviser - kan blive ved med at tænke, det er en god ide. For det bliver aldrig bare til femten minutter. Lidt over syv om aftenen slog jeg øjnene op siddende godt tilbagelænet på kontorstolen.

Nå, farvel masser af skrivetid før efter klokken seks, farvel aftensmad til flere dage, farvel træning ...

Ja, jeg kunne jo have kastet mig over det hakkede oksekød eller smidt træningsdvd'en på, men lod være. I stedet kogte jeg en hurtig gang spaghetti, spiste mens jeg glanede lidt fjernsyn. Og lidt over otte vendte jeg tilbage til kontorstolen, åbnede word og begyndte at skrive.

Det blev til næsten seks wordsider ... så nu er jeg faktisk helt glad og tilfreds med mig selv :oP

søndag den 25. november 2012

Zans sang

Jeg har tidligere nævnt, at nogle af mine bøger har deres egne sange. Nogle gange er det følelsen i sangene, som minder mig om historierne. Andre gange passer teksten overraskende godt.

En af mine betalæsere gjorde mig opmærksom på et nummer af Kamelot. Det er en lidt anden slags musik, end hvad jeg normalt hører (jeg er jo til sødsuppe og klæbende romantik).

Men her er Zans sang!



En anden betalæser synes så, at denne Kamelot-sang er soundtrack for Blodets Bånd-serien.



Hvad synes I? Andre bud?

torsdag den 22. november 2012

Følgesvenden er officielt udkommet!

I går havde "Følgesvenden" officiel udgivelsesdato. I mit hoved er det jo sket for lidt tid siden, da jeg modtog mine frieksemplarer kort før Bogforum. Men i går blev det så officielt: "Følgesvende" er udgivet!

Og hvad der næsten er mere utrolig er, at bogen allerede har en hel post på bibliotek.dk - se den lige her!

Eller "snyd" og læs beskrivelsen af bogen her: "Den unge vampyrpige, Kassie prøver sammen med heksen Liliana at finde frem til sandhendheden om sit tidligere liv som et normalt menneske. Leo, der er forelsket i Kassie, har magiske kræfter og gør sit bedste for at lære at beherske dem. Men forude venter et opgør med den unge vampyr, Zan".

Jeg morer mig lidt over, at Zan omtales som en ung vampyr. Kassie er ung, ikke engang tyve år har hun været vampyr. Hvor gammel Zan er, ved jeg faktisk ikke helt nøjagtig, men han er noget ældre, og jeg ville ikke selv betegne ham som en ung vampyr. Ung af udseende, jeps, helt sikkert, men ikke i vampyrmålestok.

Som bibliotekar - og, nå ja, vel også som forfatter - er jeg ret obs på, hvornår mine bøger er at finde på bibliotek.dk, for når de er der ... ja, så er det som om de eksisterer "rigtigt". Ude i den store verden. Hos læserne.

Derfor overraskede det mig meget, at jeg helt har overset det denne gang. Men pyt med det. Nu er beviset her: "Følgesvenden" er på vej ud på bibliotekerne, og jeg håber, at der bliver taget godt imod den.

Pssst! Om et par uger kommer bogen på materialevalg hos bibliotekerne. Det betyder, at jeg - måske - får en lektørudtalelse på bogen der. Et par uger ... et par lange uger ...

søndag den 18. november 2012

Yes! Jeg skriver igen!

Jeg så virkelig frem til Bogforum og at jeg skulle på Børnescenen og fortælle om Blodets Bån-serien. Det var skræmmende, helt klart, men det var også spændende.  Da jeg ikke er særlig rutineret i at stille mig op og fortælle om mig selv og mine bøger (som i: Nærmest ingen erfaring) krævede det en del øvelse.

Og nogle gange virker min skrive-gejst til at være temmelig ensporet. Jeg skal helst fokusere på den og intet andet. Det resulterede i, at jeg sådan noget som to uger før Bogforum gik helt i stå med at skrive. Den stod på træning i stedet. Og da jeg nåede dertil, hvor jeg næsten ikke kunne tage mig sammen til at træne mere, kunne jeg heller ikke samle skrivningen op.

Det er skræmmende ikke at skrive. Skræmmende ikke at have "forbindelsen" til teksten. Når hvert ord og sætning skal trækkes ud under stort besvær. Jeg vil ikke sige, at jeg er tilbage og surfer af sted på en bølge af inspiration. Men jeg skriver igen.

Lige nu har jeg cirka 120 wordsider. Den sidste Blodets Bånd-bog var på 220 wordsider. Jeg er altså kun (og "kun" er vel relativt) 100 sider fra slutningen, hvis jeg satser på samme længde. Det virker sjovt nok overkommeligt.

Og jeg skriver! Og jeg føler, at skrive-gejsten er ved at gribe fat i mig igen! Weeehuuu!

Beam me up. Scotty!

(Okay, begejstringen har muligvis taget overhånd med Star Trek referencen. Jeg beklager. Men jeg er stadig så haaaaappyyyyyy!)

 

lørdag den 17. november 2012

Bogforum 2012 - de sidste oplevelser

Efter besøget ved Børnescenen, hvor vinderne af Drengelitteraturprisen var blevet afsløret, var vi lidt længere på Bogforum, men derefter tog vi "hjem" til vores hotel.

I år var vi gået en stjerne op i valget af hotel. Sidste år lå to af os i køjeseng, den sidste måtte have fødderne under en hylde og det var lige trangt nok. Så i år opgraderede vi altså.

Der var også restaurant på hotellet, så der var lige tid til at smide bagagen fra sig, inspicere værelset og ligge på sengen og nyde at lade fødderne få en pause. Jeg slap dog ikke mine ud af støvlerne. Turde ikke.

Efter den tiltrængte pause på værelserne fandt vi restauranten og bestilte. Det var så hyggeligt at sidde med mine gode forfatterkolleger og få noget at spise, mens vi knevrede løs. Jeg har jo kendt Anika og Carina i snart ti år, men jeg har nok højst mødt dem 4-5 gange tidligere. Louise mødte jeg første gang ved Fantasymessen. Alligevel er det bare afslappet og hyggeligt, og snakken gik uden problemer.

Senere kaprede vi hotellets sofaarrangement, hvor snakken fortsatte. Nogle polakker spillede pool lige ved siden af, og hvis de forstod os bedre end vi forstod dem, har de nok tænkt: Skøre danskere! Jeg kan ikke huske alt hvad vi snakkede om, men der blev da talt om katte, tegnsprog (jeg kan vist sige "jeg skal tisse" nu på tegnsprog), vores bøger, at nogle fladorme i "parringsdansen" kæmper om at få lov til at være hannen ved at fægte med deres ... tjaaa ...

Nogle ting er bare nemmere at tale om med andre forfattere (og her tænker jeg ikke nødvendigvis på fladormene). Vi kan tale om vores bøger og personer med andre som kender dem. Det giver noget ekstra, som er svært at finde andre steder.

Jeg er i øvrig ganske heldig, at jeg ikke var på egen hånd. Jeg kunne ikke finde ud af at bruge nøglekortet til vores værelse. Selv efter at have fået forklaret de finere finesser var døren ikke sådan lige til at åbne. Den bandt godt nok en smule, men alligevel ... fnys! Fordelen ved at rejse i flok er at Anika er ganske praktisk i forbindelse med at bestille hotel og togbilletter, og Louise havde en oppakning af cirka samme størrelse som mig, så hun kunne være behjælpelig med ekstra vableplaster, da jeg havde opbrugt mit eget lager.

Så ud over det gode selskab ... hvad kunne jeg så ønske mig mere?

Senere gik vi i seng. Jeg delte værelse med Carina og Anika. På holdet har vi et par snorkere. Jeg er efter sigende ikke en af dem, til gengæld kan jeg byde ind med at skære tænder, snakke i søvne og gå i søvne, så der er masser af underholdning ... også om natten!

Næste dag tog vi tilbage til Bogforum og havde den lidt syrede oplevelse at køre med en chauffør (muligvis fra Pakistan), som var digter. Så en taxa fyldt med ikke mindre end fem skrivende!

Tilbage på Bogforum gik vi lidt omkring og kiggede, inden det var tid til Carinas optræden. Hun skulle diskutere horror sammen med Teddy Vork og Michael Kamp. De er alle tre Tellerup-forfattere, og de fik samlet sig en fin gruppe af interesserede.


Her ses hele gruppen. Mathias Clasen styrede diskussionen. 
 
 
Og et lille blik på publikum.
 
 
Det var meget spændende at lytte til. Desværre var i hvert fald mine fødder ved at være godt brugte, og jeg begyndte at drømme om en stol.
 
De tre fortalte og diskuterede i næsten en time omkring horror, hvad horror kan og hvad der  personligt skræmmer dem. Et spændende indblik i en noget anden genre end den jeg selv bevæger mig rundt i.
 
Kort efter var Bogforum slut for mig for denne gang: Jeg fik et lift af Søster og Svoger tilbage til Jylland, men det var med en vis ærgrelse, at jeg gik glip af lidt længere tid tilbragt sammen med Anika, Carina og Louise.
 
Men der kommer vel andre lejligheder, hvor vi kan mødes. Og Bogforum ... det er kun et lille år ude i fremtiden.

For at se flere billeder fra Bogforum: Besøg Tellerups facebookside.

Eller besøg Anika Eibes blogMichael Kamp eller Louise Haiberg for at læse om deres oplevelser af Bogforum.

torsdag den 15. november 2012

Bogforum 2012 - Drengelitteraturprisen

Kulturstyrelsen uddelte for andet år i træk prisen for det bedst skrevne novelle henvendt til drenge. Novellen måtte højst være på 1500 ord (hvilket virkelig ikke er meget), og der var 153 bidrag i alt. Ud af de 153 noveller blev fem valgt, og børnene fik herefter muligheden for at stemme på de bedste. De tre noveller med flest stemmer kom så med til Bogforum, hvor det blev afsløret, hvem der havde vundet.

Jeg deltog i konkurrencen, men var desværre ikke blandt de fem. Men jeg kendte en som var i top 3! Anika Eibe, som jeg rejste sammen med, skulle klokken 16 være ved Børnescenen, og jeg var selvfølgelig med, ligesom resten af "rejseselskabet".

Anika har skrevet en spændende novelle om en gladiator-kamp i Colosseum. Ren drenge-action.

Det var spændende at sidde foran scenen og vente på det store øjeblik. Tredje pladsen blev uddelt ... og det var ikke til Anika. Anika var nok den som var mest spændt, men jeg følte nu også nervøsiteten.

Og vinderen viste sig at være både Anika og Maria Kjær-Madsen. De to noveller havde fået lige mange stemmer! Helt utroligt, så der skulle to vindere op på scenen.

De to glade vindere. Anika er til venstre.

De læste begge to op af novellerne og fik - som det kan ses på billedet - hver en buket. Det var stort at opleve, og det må være en fantastisk ære og skulderklap at få fra børnene.

Tellerup har i forbindelse med Drengelitteraturprisen lavet en lille bog med novellerne fra deres forfattere. Anikas vindernovelle er også at finde i bogen ligesom sidste års vinder, Michael Kamp. Han er også Tellerup forfatter.

Fin, ikke?


Billeder i indlægget tilhører Forlaget Tellerup.

Bogforum 2012 - Rævescenen

Efter jeg havde været på Børnescenen og fortælle om Blodets Bånd-serien, signerede jeg bøger. Derefter var der lidt tid at bruge sammen med forfatterkollegaerne, inden jeg skulle på Tellerups Rævescene.



Rævescenen fra flere vinkler - pyntet så fint med mine bøger.

Jeg blev interviewet om Drømmer-serien, som er min første læselet serie for børn. Desværre drillede teknikken en smule, så jeg havde svært ved at høre spørgsmålene.


Efter interviewet var der mulighed for at få signerede bøger. Jeg var især glad for besøget af moderen, som havde et par af Drømmer-bøgerne med (de andre var udlånt). Hun fortalte, at hendes børn kunne lide serien. Jeg skriver jo normalt for teenagere, så at høre at yngre børn kan lide Drømmer-serien er bare alletiders.

Jeg var så heldig at få besøg af Søster og Svoger sammen med niecerne, mens jeg var på Rævescenen. Vi bor jo alle i Jylland, så at det kunne lade sig gøre var fantastisk.

Søster tog dette billede af meget begejstret forfatter ved Børnescenen: "Se! Se! Mit navn! Jeg var her!"

Så var mit "arbejde" på Bogforum forbi, og der var en lille time til det næste spændende indslag: Afsløringen af vinderen af Drengelitteraturprisen.

tirsdag den 13. november 2012

Bogforum 2012 - Børnescenen

Kort før showtime fik jeg monteret en trådløs mikrofon, og så var tiden inde til min første "solo" optræden.


 
Her er jeg sekunder før det er på tide at indtage scenen.



Jeg trådte op på scenen med mine fem Blodets Bånd-bøger og blev præsenteret. Og så var jeg på egen hånd.

Det er en ret mærkelig oplevelse at stå på en scene. Jeg husker ikke alt hvad jeg sagde, og selvom jeg godt var klar over, at der var folk, som kiggede på mig, var det alligevel lidt, som om jeg blokerede for det. Hvor mit blik befandt sig, mens jeg talte, aner jeg simpelthen ikke.

Sådan så Børnescenen ud da jeg var på.

 



Jeg startede med at fortælle, at jeg ville forsøge at tale i femten minutter, og så var der mulighed for at stille spørgsmål til sidst. Jeg ville præmiere det bedste spørgsmål med de fem bøger - og jeg håbede, håååbede virkelig, at nogen ville modtage bøgerne. Kufferten var allerede proppet, og jeg havde transporteret bøgerne i en pose hele vejen hjemmefra.

Så gav jeg en kort introduktion til bogen og fortalte om hvordan jeg havde fået den allerførste ide, og hvordan den senere udviklede sig. Jeg fortalte også om, hvordan personerne i serien havde været usædvanlig viljestærke i forhold til mine tidligere hovedpersoner.

Og så nåede jeg slutningen af hvad jeg havde planlagt at fortælle. Jeg var godt klar over, at jeg vist ikke havde fået det hele med, men der opstod en mindre kortslutning. Jeg kastede et blik på uret og ... der var kun gået ti minutter!

Det var ikke så godt. En forfatterkollega med mere erfaring i at fortælle om sig selv og sit forfatterskab havde fortalt, at det kan være svært at få spørgsmål på Bogforum. I hvert fald fra børnene, så jeg havde lidt frygtet ikke at få spørgsmål. Det var også derfor, jeg havde satset på at bruge det meste af tiden på at fortælle om noget jeg havde forberedt.

Jeg endte alligevel med at spørge, om der var nogen spørgsmål, og det der føltes som en (okay, mindre) skov af hænder røg i vejret.

Jeg måtte helt tæt på for at kunne høre spørgsmålene. Fik heldigvis det råd fraforfatteren Camilla Wandahl at gentage spørgsmålene, så resten af tilhørerne også kunne høre det.

 



De sidstse ti minutter fløj af sted med mange interessante spørgsmål, og jeg tror, de fleste fik spurgt. Det var helt fantastisk at opleve at få stillet så mange gode spørgsmål til mig selv og mine bøger. Desværre husker jeg ikke alle, men der blev spurgt, om jeg skriver på en eller flere bøger af gangen, om jeg er typen, som burer mig inde, når jeg skriver og hvordan jeg får ideer.

Vinderspørgsmålet handlede om, hvorvidt jeg bruger min egen personlighed og hvordan jeg får den ind i bøgerne. Virkelig godt spørgsmål som jeg ikke tror, jeg har hørt før.

Vinderen som heldigvis gerne ville befri mig for at slæbe de fem bøger med hjem igen.

Og så var tiden gået, og jeg følte mig helt høj. Yeah! Det var da let nok!

Mange tak til publikum som lyttede og stillede gode spørgsmål. I gjorde det til en fantastisk oplevelse!

Bogforum 2012 - Rejsen, anden del (til dem der bare ikke kan få detaljer nok)

Fredag morgen stod jeg op kl. 5 for at blive klar. Alt, alt for tidligt, men da der var afgang lidt over syv, og vi var fire mennesker, som skulle være klar, var der ikke andet for. Desuden tager det altid længere tid, når man bruger andres badeværelser. Mit eget "badeværelse" var pakket ned i kufferten, og udover det havde jeg overvejelser omkring, hvordan jeg tørrede hår uden at vække resten af huset eller glattede håret uden at brænde meget social killing af.

I en times tid var der bare mig og killing i det stille hus, men efterhånden vågnede resten af beboerne til live. De sidste forberedelser blev gjort, vi fik samlet alle vores ting sammen og forlod huset for at påbegynde rejsten mod Bellacenteret.

Det var en længere tur. Først skulle vi et stykke med bus, derefter ventede vi på kold perron i omkring 50 minutter, før vi kunne springe på vores tog. Anika stod på senere, og så var hele rejseselskabet samlet.

Vi nåede frem til Banegården, og efter at have pisket omkring fandt vi metroen og det rigtige tog. Det var omkring det tidspunkt, at jeg begyndte at blive mere nervøs. Klokken var blevet mere, end jeg havde forventet, og der var ikke meget mere end en halv time til, at jeg skulle være ved Børnescenen.

Jeg skævede til køreplanen og de forskellige stop og forsøgte at beregne, hvor længe turen ville vare. Endelig nåede vi endestationen, vi væltede ud ad toget og lod os opsluge af menneskevrimlen, som tilsyneladende alle skulle det samme sted hen: Bogforum. Det var et imponerende syn at følge den lange række af mennesker.

Jeg var bagefter tidsplanen, så Anika og jeg gik i forvejen (vi ikke ligefrem løb, men der var fart over fødderne og jeg var glad for al det vabelplaster jeg havde viklet om tæerne i de lidt for stramme støvler).

Vi kom indenfor, og Anika fik hevet mig det rigtige sted hen, hvor jeg var tæt på at panikke, da jeg så hvor lang min kø var. Heldigvis var jeg i selskab med en handlekraftig kvinde, som sørgede for at jeg fik mit navneskilt og som villigt lod mig kaste kuffert og frakke i hovedet på sig, inden jeg spænede videre alene.

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at det med at finde rundt ikke er min stærke side. Jeg har engang befundet mig i en banegårdsbygning, hvor jeg ikke kunne finde hovedudgangen. Derfor var jeg ikke såååå vild med at være på egen hånd, da jeg piskede indenfor og ikke anede hvor jeg skulle hen.

Heldigvis kunne jeg se et stort skilt i det fjerne, hvor der stod "Børnescenen", så den stilede jeg imod. Stor var glæden, da jeg forstod, at jeg var nået frem, og endda med næsten tyve minutter før jeg skulle på. Pheww!

Jeg fik hilst på teknikeren, inden jeg trak mig ud til den ene side og tog et sidste kig på manuskriptet - dog uden helt at kunne læse og forstå. Og så dukkede resten af rejseselskabet op i god ro og orden, så vi nåede det alligevel alle sammen.

søndag den 11. november 2012

Bogforum 2012 - rejsen

Jeg skulle på Børnescenen om fredagen kl. 11, og det virkede lidt for risikabelt at tage af sted på dagen. Samt alt, alt, aaaaalt for tidligt at skulle stå op for at kunne nå det.

Derfor planlagde jeg at tage af sted om torsdagen og overnatte hos en af mine rejsepartnere. Sidste år var jeg på Bogforum sammen med forfatterne Carina Evytt og Anika Eibe. I år valgte vi så at gentage successen, og vi havde også Louise Haiberg med. Hendes første roman udgives på Tellerup til næste år.

Vi bor alle forskellige steder i landet, så der skal lidt planlægning til med både tog og hotel og hvordan vi alle ender samme sted på samme tid. Louise tog også af sted torsdag, så planen var at jeg skulle springe på et tog efter arbejde, og et par timer senere ville hun stige på samme tog.

Jeg havde lukkevagten på en filial og havde derefter en køretur på tre kvarter til togstationen. Desværre havde jeg kun sådan noget som syv minutter i overskud at gøre godt med.

Jeg vogtede på uret efterhånden som tiden nærmede sig 17.00 og krydsede fingre for at ingen lånere ville komme ind ad døren to minutter i lukketid. Heldigvis klappede alt, og jeg spænede ud til min bil, satte gps'en til og kørte.

Det første stykke af vejen kendte jeg, men fremfor at fortsætte den vej, jeg troede, vi skulle, fik gps'en mig ud på små, snoede veje. Jeg havde så ikke tid nok til at gamble omkring hvorvidt jeg vidste bedst, hvorfor jeg valgte at følge gps'ens anvisninger.

Sådan noget som otte minutter senere fortrød jeg, da jeg måtte snegle mig afsted i hælene på ikke mindre end to traktorer, som fyldte så meget, at overhaling ikke var en mulighed. Endelig kom jeg forbi og jeg susede videre med et øje på tidsangivelsen på gps'en. Der var stadig tid, men der var røget lidt for mange minutter af ekstratiden til at jeg var helt tryg ved det.

Jeg nåede frem, fik smidt bilen ind i en bås, flået kuffert, jakke, taske og pose (kufferten havde ikke helt kunnet rumme alt) til mig og satte i løb samtidig med at jeg kunne høre et tog køre ind på perronen.

Om det var mit tog, var jeg ikke klar over, jeg vidste ikke engang, hvilken perron toget afgik fra, men jeg gættede på, det var samme perron som jeg plejer at bruge, når jeg skal til Købemhavn. Samme perron som toget lige nu kørte ind på.

Jeg måtte fræse ned i den anden ende af perronen, ned ad en trappe og hen til trappen der førte op til min perron. På vej op ad denne hørte jeg den mest uønskede lyd: Lyden af et tog i bevægelse. Jeg nåede op lige i tide til at se bagenden af mit tog køre væk.

Så er det at man (okay, jeg) må tage et par dybe vejrtrækninger for ikke at komme til at brøle noget upassende udover de tomme spor. Jeg fik kontaktet Louise, som netop stod og var på vej ud af døren for at møde mig på det tog, som lige var kørt sin vej.

Jeg havde en times tid at bruge på en togstation uden butik, så jeg gik på jagt efter noget at spise. Fik lokaliseret en pølsevogn, spiste mens jeg stadig skumlede over gps'er og traktorer, og var tilbage i god tid, så jeg kunne stige på næste tog.

Resten af turen gik uden problemer. Louise stod på på sin station, hvorefter vi brugte tiden på at snakke og underholde kupeen, der indtil da havde været helt stille. Vel fremme blev vi hentet af Carina. Resten af aftenen var hyggelig, og vi gik i seng ... og der var mindre end tolv timer til at jeg skulle stå på Børnescenen.

Helt, helt - gulp - alene.

Bogforum 2012 - forberedelsen

Sidste år var jeg til Bogforum for første gang nogensinde. Det var også første gang, jeg var "på" som forfatter. Mine indlæg om bogforum 2011 kan ses her og her.

Det var en stor oplevelse sidste år. Jeg havde desværre været syg ugen før, hvilket satte sig på mine stemmebånd, og jeg levede nærmest af bolsjer på togturen til København. Jeg talte så meget den første dag, at stemmen næsten var væk på anden dagen.

I år skulle jeg så også med, men med noget nyt: Jeg skulle på Børnescenen og fortælle om min vampyrserie "Blodets bånd". Det krævede selvfølgelig noget forberedelse, ikke mindst fordi jeg aldrig før har stillet mig op og fortalt om mig selv eller mine bøger. På Fantasymessen blev jeg interviewet, men Børnescenen ville være anderledes. Der ville der kun være mig, en scene og tyve minutter at gøre godt med.

Jeg spurgte derfor forskellige personer, hvad de mente ville være interessant at høre om i forbindelse med Blodets Bånd. Jeg dykkede også ned i mine gamle dokumenter om Blodets Bånd og fandt faktisk et, som genopfriskede nogle af mine egne oprindelige tanker og overvejelser. Ret så underholdende. Jeg havde for eksempel glemt, at hyænedrengene først havde været tænkt som almindelige unge drenge, der tilfældigvis falder over den viden at vampyrer findes, og som går på jagt en dag bare for sjov.

Da mit manuskript var skrevet, gik jeg i gang med at øve. De første gange fyldte det mere end tyve minutter, så der måtte skæres her og der indtil jeg nåede ned på omkring femten minutter. Det ville give plads til spørgsmål, hvis der ellers var nogen.

I min forberedelse fandt jeg et klip fra Børnescenen i 2011, hvor en forfatter gik rundt med en håndholdt mikrofon. Så for at være på den sikre side, øvede jeg da også lige et par gange med hårbørsten som stand-in. Et yndigt syn uden tvivl.

Men det der skal siges er jo ikke alt. Påklædningen er også vigtig, så jeg legede Guldlok med mit klædeskab ("For koldt, for varmt, for fint, for kedeligt, for ubekvemt, for bibliotekar-agtigt ...").

Og mindedes med gru støvlerne fra sidste år, mens jeg kiggede på de nye støvler, som insisterede på at være mine tro væbnere på dette års Bogforum. Også selvom de klemte.

Dagene gik, og så var det tid til at pakke. Jeg fandt ud af, hvorfor det er godt, jeg aldrig har været backpacker (jeg var tæt på at gå på jagt efter en større kuffertfor intet skulle mangle).

Og så nåede jeg frem til afrejsedagen ...

onsdag den 7. november 2012

Følgesvenden og Heksekunst - my precious

Yeah, så har jeg modtaget en fin pakke indeholdende både "Følgesvenden" og "Heksekunst", som er bind 4 og 5 i min serie "Blodets bånd".

De er så fiiiiine!

Jeg får jo helt trang til at hænge ind over kassen med hår ned over ansigtet, mens jeg hvæser af alle som kommer for tæt på. "My precioooous!"

Hvis jeg ellers var gode venner med mit kamera, delte jeg gerne billedet af den fantastiske kasse med indhold.

Indtil da må I nøjes med forsidebillederne.

 "Følgesvenden" med søde Leo.

Og "Heksekunst" med hjælpsomme Liliana. Her kan I læse om, hvordan jeg ledte efter den "rigtige" til at være Liliana på forsiden. Ret fantastisk at se hvordan det egentlig endte.
 
Egentlig var handlingen i de to bøger planlagt til at skulle være i en bog, men jeg blev bare ved og ved med at skrive, og jeg følte knap nok at jeg var kommet rigtig i gang, før jeg var mere end halvvejs i det som endte med at blive første del.
 
På den måde er det meget passende, at jeg modtager begge bøger samtidig :o)
 
"Blodets bånd"-familien begynder så småt at se imponerende ud med hele fem familiemedlemmer. Og de fylder en del på min boghylde.
 
De kommer med på Bogforum, selvom de først har officiel udgivelsesdato senere.