fredag den 20. marts 2015

Evytts yderst uofficielle regelsamling #2 Af/ad - hvornår bruger man hvad?

Carina Evytt, som er forfatter har gennem mange år betalæst, kommenteret og korrekturlæst på rigtig mange tekster af rigtig mange forfattere. Ud fra den erfaring har hun bemærket, at det ofte er de samme grammatiske fejl, der går igen.

Hun har ud fra sine erfaringer lavet en uofficiel regelsamling med huskeregler til nogle af de hyppige problemer.


Af/ad - hvornår bruger man hvad?

Dette er vist den regel, som jeg selv har haft størst problemer med at lære, og også den hvor folk oftest svarer: ´Ja, jeg ved godt, at jeg har problemer med det´.

Indrømmet: Erkendelse er dejligt og et pænt skridt på vejen mod ´helbredelse´, men det løser altså ikke problemet at indrømme dets eksistens. Og faktisk er det ikke så svært som vi bilder os ind.

Nem huskeregel: Af = fra. Ad = via.

Er du i tvivl om det skal være ´af´ eller ´ad´, så prøv at indsætte erstatningsordet.

Eksempelvis:
Tårerne løb ned fra/via hendes kinder.
(De fleste menneskers tårer kommer FRA øjnene, VIA kinderne, så her skal det være ´ad´)

Han tog pengene op fra/via lommen.
(Vi må formode, at pengene til at starte med lå i lommen og ikke et sted omkring den, så her skal det være ´af´)

Han gik ud fra/via døren.
(Stod han inde i døren til at begynde med, eller stod han indendørs og ville ud? Formodentlig det sidste, og så skal det være ´ad´)

Og endelig det klassiske – og ret sjove – eksempel:
Bruden kom op af/ad kirkegulvet. Hvad synes du?

tirsdag den 17. marts 2015

Evytts yderst uofficielle regelsamling #1 Biord + forholdsord

Carina Evytt, som er forfatter (og en af mine skrivebuddies) har gennem mange år betalæst, kommenteret og korrekturlæst på rigtig mange tekster af rigtig mange forfattere. Ud fra den erfaring har hun bemærket, at det ofte er de samme grammatiske fejl, der går igen.

Hun har ud fra sine erfaringer lavet en uofficiel regelsamling med huskeregler til nogle af de hyppige problemer.

Og jeg har fået lov til at dele dem med jer, der måske kunne have brug for en huskeregel eller to (jeg kan bestemt).

Enjoy!


Biord + forholdsord (adverbium + præposition), mellemrum eller ej?



Ja, det lyder jo flot, og dermed svært, men egentlig er her bare tale om ord som ´indenfor/inden for´, ´ovenpå/oven på´, ´udenom/uden om´ osv. Men hvornår skal de trækkes sammen, og hvornår skal de skilles?

Nem huskeregel: 1 eller 3 ord.

Eksempelvis:
Han stod udenfor (1 ord = intet mellemrum)
Han stod uden for døren (3 ord = mellemrum)
Katten gik ovenpå (1 ord = intet mellemrum)
Katten gik oven på bordet (3 ord = mellemrum)

De ´3 ord´ skal dog tages med en smule forbehold, idet de ikke kun dækker deciderede ord, men mere selve idéen bag ordene.

Eksempelvis:
Hun gik uden om den kæmpestore kasse med de fint udskårne håndtag (her er jo langt flere end 3 ord, men skærer man sætningen ned til det basale, lyder den: Hun gik uden om kassen = 3 ord.)


Carina Evytt har skrevet fantasyromanen "Den fredløse", horrorromanerne "Dæmoner", "Jack the Rippers lærling" og "Let bytte", samt gendigtningen om Vølsungerne "Sværdet fra Odin" ... plus fem små monster-bøger sammen med mig!

tirsdag den 10. marts 2015

Fantasyfestival i Esbjerg med Bluff og Brainstorm

Weekend med Bluff
Sidste weekend var jeg på Fantasyfestivalen i Esbjerg med skrivebuddierne, som tæller forfatterne Anika Eibe, Louise Haiberg og Carina Evytt. De har alle sammen bosat sig på øer, mens jeg er den eneste i Jylland, og for en gangs skyld var der en messe heeeelt derude, hvor jeg bor (altså, næsten …)

Ugen op til brugte jeg på at stæse rundt i huset, mens jeg forsøgte at gøre klar til Mission: Bluffnummer. Hvilket egentlig bare gik ud på at rydde op og gøre rent (og male skabslåger, skifte potteplanter, feje blade væk fra carporten, gemme rod ...)

Øboernes begyndervanskeligheder
Lørdag morgen kørte jeg så af sted mod Esbjerg, hvor jeg skulle mødes med resten af flokken ved Fantasyfestivalen. Det er sket et par gange, at vi er kommet for sent frem, fordi jeg er kommet for sent af sted (eller har en tosset gps, der nægter at lade mig køre på motorvej), men denne gang var jeg fremme til tiden.

Desværre var bilen med øboerne lidt forsinkede, men ikke mere end at vi var fremme til tiden, da Tellerup bød på Asti og kyskager i anledningen af, at ”Skyggernes bog” officielt udkom. Forfatteren er en af deres nye forfattere, Haidi Wigger Klaris.

(Billedet er lånt fra Anika Eibes forfatterblog.)

Paneldebat med mere
Når jeg er på messer med skrivebuddierne, så når vi sjældent ret meget at det, som rent faktisk foregår der. Tiden forsvinder med snak og med at sludre med folkene fra Tellerup, men denne gang nåede vi at se Haidi i en paneldebat sammen med tre andre forfattere. Jeg havde forventet debat, men det var mere gruppeinterview, hvilket var ganske spændende. Man fik fire forfatteres svar på samme spørgsmål, og det er altid interessant at høre, hvordan andre skriver.

Vi var også henne og lytte til oplæsning af Tina Sanddahl. Hun læste op af romanen ”Mørkets søn”, som udkommer på Forlaget Ulven & Uglen senere på året.

(Der lyttes intensivt)

Det er ikke altid, at jeg finder rammerne for messerne særligt egnede til foredrag og oplæsning. Der er ofte en del larm, og Tina havde hverken scene eller andet til at vise, at ”hey, så er der oplæsning, allesammen!” eller teknisk udstyr til at hjælpe sig.

Så selvom vi lagde ud med at stå på passende afstand, endte vi med næsten at klistre os op ad hende for at kunne følge med. Men selve oplæsningen var god, og det er ret imponerende under forholdene :)

(Billedet er lånt fra Anika Eibes forfatterblog.)
 
At vælge en brik
Jeg afsluttede sidste bog i min serie, Blodets Bånd, i december sidste år. Den ligger nu hos forlaget, og jeg er gået i gang med næste projekt, som er i samarbejde med Carina Evytt. Ideen går ud på, at jeg skriver en roman med mine personer, og hun skriver en roman med sine personer, og så skal vi skrive den tredje bog sammen.

Ikke alt er planlagt og det er en spændende oplevelse at prøve at samarbejde med en anden forfatter. Ikke mindst når vi når så langt, at vi skal skrive sammen og ikke bare hver for sig.

At få en ide til en historie og udvikle den er ofte som at lægge et puslespil. Man har ikke alle brikker – ikke til at begynde med, i det mindste – og det er heller ikke alle de brikker, som ligger foran en, der skal bruges. Man må famle rundt og forsøge at mærke efter, hvad der føles rigtigt.

Alt efter hvilke brikker man vælger, former man historien. Én vigtig brik kan gøre hele forskellen. Fjerner man brikken fra resten af puslespillet, vil hele billedet ændre sig.

Carina og jeg har haft en brik, som vi følte skulle være med i universet, men vi manglede noget der kunne gøre brikken vigtig nok. Den skulle have mere betydning end bare at være der.

Carina kom så på, hvem vi kunne spørge, og mens jeg lavede – et eller andet, kan simpelthen ikke længere huske hvad – indfangede hun en af Tellerups ansatte og pumpede denne for informationer.

Kørende brainstorm
Da det var på tide at køre hjem til mig, lossede vi Anika og Louise over i den anden bil, og brugte den næsten en times lange køretur hjem til mig med at brainstorme.

Normalt brainstormer jeg med mig selv til at begynde med, og senere gør jeg det med skrivebuddierne på skrift, så det er vist første gang, jeg har prøvet at brainstorme direkte med en anden forfatter i så lang tid.

Vi fortsatte snakken næste dag, da vi kørte tilbage til Fantasyfestivalen. Vi var så nået halvvejs, da det gik op for os, at en af øboerne havde glemt noget hjemme hos mig. Derfor måtte vi tilbage, meeen det gav en hel times ekstra brainstorm!

Det var effektivt og ret så sjovt at sidde i bilen med Carina og diskutere vores univers og fælles historie. Vi fik skabt nogle hegnspæle at sigte efter (større begivenheder i historien), snakket om personerne og deres forbindelser til hinanden, samt skabt nogle regler og begrænsninger.

Sådan en snak foregår cirka sådan her: ”Okay, så hvis vi siger, at person X kan det … så får vi et problem længere fremme … for så kan X jo *censur*, og det er da ret upraktisk. Hvordan forhindrer vi det?”

Eller:

”Det virker lidt for nemt på den måde … det gør dem for skrøbelige … vi må tilføje et eller andet, gøre det sværere.”

Og stille og roligt fik vi lagt flere forskellige brikker ned på vores puslespil. Nogle brikker handler om personerne (”Så Person A og Person D har følgende forhold til hinanden *censur* og det får Person A til at …”), andre om forhistorie (”Så dengang gjorde Person K …”) og andre om ´regler’ ”Det betyder altså, at nogle personer er i stand til at *censur*, og nogle få kan noget ekstra, og det gør dem til …”)

Foredrag med Tamora Pierce
På grund af smutturen hjem til mig igen, kom vi en time senere end forventet til messen. Louise og jeg havde fået billetter til Tamora Pierces foredrag, så vi nåede lige, at jeg kunne købe et par pølsehorn og en flaske vand, inden vi halsede af sted mod lokalet, hvor det skulle foregå.

Der var sat rigtig mange stole frem, og de fleste var optagede. Det er sikkert de færreste fantasyelskere, som ikke har læst en af Tamoras bøger, og i løbet af weekenden sad hun flere gange og signerede (køen var imponerende, og da hun åbenbart gav sig tid til at skrive mere end sit navn i bøgerne og blev fotograferet, bevægede køen sig ret langsomt de gange jeg betragtede den).

Hun var rigtig spændende at lytte til. Hun startede ud med at læse op fra sin nyeste historie (endnu ikke udkommet) og bagefter var der spørgsmål. Ligesom ved signeringerne gav hun sig god tid, og der var hele små historier gemt i hvert et svar hun gav. Der var også gode råd til forfattere og små tips til hvordan hun selv bygger en historie op.


Mine nye bøger!

Geniale tanker på papiret - eller noget
Halvanden time senere var foredraget forbi, og Louise og jeg forlod salen. Det viste sig, at Carina og Anika havde slået sig ned lige udenfor i et cafeområde sammen med Dennis-Klubben. Her lykkedes det mig endelig at indfange Haidi og få hende til at skrive i ”Skyggernes bog”.

Og kort tid efter – sådan føltes det i det mindste – var messen forbi. Vi var godt trætte i hovederne, øboerne havde langt hjem, og rundt omkring påbegyndtes nedpakningen af boder. Jeg tog afsked med skrivebuddierne og skyndte mig hjem, så jeg kunne forsøge at få alle mine og Carinas geniale tanker ned på papiret.

Om de så virkelig er så geniale må tiden vise :)