onsdag den 9. april 2014

”Jeg vil være forfatter” - vær kritisk

Kontrakten
Så skete det! Forlaget er vendt tilbage – måske på brev, mail eller en telefonopringning – men de er vendt tilbage med det fantastiske svar, at de vil udgive din historie!

Det er jo vidunderligt og værd at fejre.

Når armene er kommet ned – hvis det overhovedet er muligt – og konfettiregnen har lagt sig, er det tid til det spændende: Kontrakten på din kommende bog!

Kontrakter kan være svære at forstå, men det er værd at gøre en indsats, for man risikerer at indgå en aftale, hvor man ikke helt har indset konsekvenserne.

Til sammenligning kan man bruge den tidligere standardkontrakt for skønlitteratur, som var aftalt mellem Dansk Forfatterforening og Forlæggerforeningen. Den er ikke længere bindende, men man burde være på rimelig sikker grund, hvis ens kontrakt ligner.

Få andre gode råd om forlagskontrakter her.

Tjek dit forlag så du ikke får en ubehagelig overraskelse
Der er mange faldgruber i forlagsverden. Nogle af dem er desværre godt skjult, og det følgende handler ganske enkelt om at gøre de håbefulde forfattere opmærksomme på dem.

Jeg er både forfatter og bibliotekar. Som forfatter færdes jeg på sider for folk som skriver, og der kan jeg læse om andres oplevelser med visse forlag. Og det er til tider skræmmende læsning.

"Har du penge så kan du få ..."
Det handler ofte om, at forfatteren bliver tilbudt en udgivelse – men de skal selv lægge en del af pengene, for at udgivelsen kan lade sig gøre.

Jeg har ikke noget imod selvudgivelser eller medfinansiering. Men jeg har et problem med det, når forlagene snyder forfatterne på den ene eller anden måde i den forbindelse.

De forlag jeg har set nævnt, er overraskende nok forlag, som fremstår som ganske almindelige forlag, som har eksisteret i en hel del år. Og hvis man kigger på deres hjemmesider, fremgår det ikke tydeligt, at en del af deres udgivelser er baseret på medfinansiering.

Og igen: At udgive med selvfinansiering eller medfinansiering er der ikke noget galt med, men det må være noget af en overraskelse for forfatterne at få at midt i rusen over, at forlaget vil udgive deres bog … men at dette kræver penge.

Denne overraskelse er så ikke engang det, jeg finder mest alvorligt.

Dårlige oplevelser
Der er eksempler på:
Kontrakter hvor forfatteren overgiver alt for mange rettigheder.
Deciderede uforskammet behandling af forlagschefer.
Forfatteren der – trods medfinansiering – stadig kun modtager 15%.
Dårlig korrekturlæsning og redigering.
Og restlageret der skulle makuleres – men at forfatteren da kunne købe de sidste bøger.

Jeg har så selv engang modtaget en kontrakt på medfinansiering. Det fascinerende ved denne var, at selv hvis hele oplaget blev solgt, ville jeg ikke have tjent mine penge ind igen. Ikke overraskende har jeg aldrig samarbejdet med det forlag.

Hvad er egentlig inkluderet i prisen?
Ovenstående er en ting. Den anden er så, at jeg som bibliotekar får mange bøger mellem hænderne. Og ved et forlag kan jeg i mange tilfælde spotte deres udgivelser på forsiden alene – fordi forsiderne har noget billigt og amatøragtigt over sig. Det gælder ikke alle udgivelserne, så måske har disse forfattere valgt at spare på forsiden. Man skal ikke dømme en bog på dets omslag, men virkeligheden er, at det er nøjagtigt, hvad læserne gør. Og bliver en bog ikke lånt, bliver den i løbet at få år kasseret … og det koster i bibliotekspengene, som er baseret på antal bøger, der står på bibliotekerne. Og en bog som folk ikke engang vil låne gratis … vil de købe den?

Desværre lider en del af bøgerne også under manglende korrekturlæsning (manglende eller meget mangelfuld), samt redigering. Jeg ved ikke, om det koster ekstra, men ligegyldigt hvad hjælper det ikke på min opfattelse af de forlags arbejde.

Noget af det værste er dog, når jeg ser en ung, debuterende forfatters bog, og bogen har modtaget en virkelig dårlig lektørudtalelse. En dårlig lektørudtalelse betyder færre salg til bibliotekerne, og dermed er der det længere til at have tjent investeringen ind igen. 
Når jeg læser nogle af bøgerne, tænker jeg, at forfatteren skulle have skrevet til harddisken i endnu et par år og have forfinet sine evner, før den første bog blev udgivet. Men hvordan skulle de kunne vide bedre, når et forlag gerne vil udgive bogen?

Tjek forlaget
At vælge selvfinansieren eller medfinansiering er ikke nødvendigvis noget dårligt valg. Jeg håber bare, at forfatteren er kritisk og gør sit forarbejde ved at tjekke, hvordan andre forfattere har oplevet samarbejdet med det pågældende forlag, samt om tidligere udgivelser er af en tilfredsstillende kvalitet.

Søg på nettet, tjek fx debatterne på fyldepennen eller tag et kig på et udvalg af forlagets udgivelser. Lær af andres erfaring. Og tag din egen beslutning. Der er trods alt forfattere, som er glade for at udgive på de forlag.

Man er nok også nødt til at være kritisk over for sit eget værk. Måske er det ikke godt nok til at blive udgivet – endnu. Men det kan det blive. Det kræver bare en smule mere erfaring.

Dansk Forfatterforening har i deres blad Forfatteren udgivet en artikel med overskriften: "Nogle forfattere har storhedsvanvid". Den er at finde i nr. 1, 2014. Den kan pt. også læses på nettet. Tag et kig, hvis du vil vide mere om medfinansiering på forskellige forlag.

”Jeg vil være forfatter” – forlagsjagten og følgebrev

Så du har skrevet dit mesterværk, rettet på det i en uendelighed og fået gode tilbagemeldinger fra dine testlæsere og nu … nu er det tid til at præsentere det for resten af verden. Og det betyder, at du skal på forlagsjagt!

Forlagsjagten
Måske ved du allerede, hvilket forlag der skal modtage din historie. Hvis du er i tvivl, må du ud og snuse lidt rundt på forlagenes hjemmesider for at se, hvad de egentlig udgiver. Måske har du læst bøger i samme genre som din – forlagene til disse bøger kunne sikkert være interessante at kigge på.

Som jeg skrev i et tidligere indlæg, er forlagene ikke ens. Før du sender manuskriptet af sted, er det en god ide at bruge nogle minutter på at tjekke forlagets krav ud. Visse forlag vil kun have manuskripterne på papir, andre vil have dem tilsendt pr. mail. Og der er faktisk forlag, som ikke ønsker at modtage manuskripter i det hele taget.

Følgebrevet
Inden du smider den tykke konvolut i postkassen eller trykker ”Send” i din mailboks, skal du huske følgebrevet.

Følgebrevet er en kort præsentation af dig og din historie og giver forlaget et hurtigt overblik over, hvad de har fået imellem hænderne (roman til voksne, billedbog, fantasy …).

Jeg må indrømme, at jeg altid har syntes, følgebreve var svære at skrive. Nærmest som en jobansøgning. Og jeg har i mine unge dage fået et manus lige tilbage i hovedet, fordi forlaget – ud fra følgebrevet gætter jeg på – troede, jeg havde sendt til flere forlag på en gang. Det havde jeg så ikke, men min pointe er: Gør dig umage med følgebrevet.

Jeg har heller ikke skrevet et følgebrev i årevis, så tjek endelig andre forfattersider ud for at få inspiration til dit følgebrev.

Om din historie kan du oplyse genre, målgruppe og fortælle om ideen.
Om dig selv kan du fortælle, hvor gammel du er, hvad du laver til dagligt, hvor længe du har skrevet, og om du har taget kurser, samt tidligere udgivelser.

Og husk naturligvis dine kontaktoplysninger!

En eller to eller flere …
Du har sendt dit manus af sted til et forlag og har fået en kvittering, hvor forlaget fortæller, at de vil vende tilbage inden for 8-12 uger eller x antal måneder. Jeg er ked af at sige det, men min erfaring – og andres – siger, at det oftest tager længere tid at få svar.

Ventetid er en del af branchen, og man skal være i besiddelse af stor tålmodighed.

For mange år siden, da jeg læste bøger om at skrive, blev der nævnt, at man skulle vente mindst tre måneder, før man henvendte sig til forlaget for at høre nyt. Jeg tror stadig, denne uofficielle regel gælder. Den giver i hvert fald forlaget mulighed for at have gravet sig så langt ned i bunkerne med manuskriptet, at de måske er nået til dit.

Men når man nu skal vente så længe … hvorfor så ikke sende samme historie til flere forlag på en gang? Og spare lidt tid?

Det kan man naturligvis, men der er forskellige meninger om den sag.

Jeg kan se sagen fra begge sider. Forfattere kan komme til at vente ulideligt længe på at få hevet en udgivelses i hus, hvis de første fire forlag siger nej – og hver bruger 3-4 måneder på et afslag. Og forlagene risikerer at bruge tid på at vurdere et manus – kun for at få besked fra forfatteren om, at bogen er afsat til anden side.

Nogle forlag er muligvis ligeglade med, at forfatteren sender til flere. Men andre forlag er ikke, og du risikerer at gøre et dårligt indtryk på dem.

Afgør med dig selv, hvad du finder fair og hvad du kan leve med. Og det gælder også de mulige negative konsekvenser.


Når du er klar, er der ikke andet at gøre end at sende manus af sted og krydse fingre.
(Og bruge ventetiden på at skrive på dit næste mesterværk!)