fredag den 17. december 2010

I Månens skygge

"I Månens skygge" er min 3. roman og blev udgivet i 2008. Romanen hører til under paranormale kærlighedshistorier, som efter min mening er fantastiske at smide sig i sofaen med i nogle timer. Kærlighed er et andet gennemgående tema i mange af mine bøger, og hvis jeg kan mikse historien med noget overnaturligt, drama, et eller andet der skal opklares ... så er jeg i himlen! Denne er ikke en humoristisk historie som "Sol, sommer & scorereplikker".

Luna er ikke helt almindelig. Hun bor sammen med sin mor, der er ødelagt af sorg, og sin bedstemor. Kvinderne har mere end en hemmelighed: De er hekse, og de er forbandet. Alle mænd der forelsker sig i dem - og hvor kærligheden er gengæld - vil dø.
For Luna er der ikke noget valg: Hun vil ikke ende som sin mor, der stadig lever i minderne med Lunas far. Luna gemmer sig bag en maske og holder alle på afstand, men så en dag starter en ny dreng på hendes skole. Der er noget anderledes ved ham, og selvom hun kæmper imod, bliver forbandelsen vækket ...

Jeg tror, "I Månens skygge" er den roman, jeg har omskrevet flest gange og som endte med at være temmelig anderledes end første udkast. Jeg er meget glad for historien - paranormal kærlighed, det kan ikke blive bedre!

2 kommentarer:

  1. Dette er en af mine yndlings bøger, desværre er der bare det at den ikke kan købes nogle steder.
    Første gang jeg lånte den på biblioteket læste jeg den to gange inde for en uge. Jeg ville ønske jeg havde taget mig sammen til at købe den dengang... men det var før S.U.'en...

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Nina

      Hvor dejligt at høre! Jeg måtte virkelig kæmpe for "I Månens skygge", så derfor er det altid skønt at høre, når bogen giver en god læseoplevelse :)

      Det kan være, at "I Månens skygge" genudgives, så måske for du alligevel muligheden for at købe den (i en redigeret udgave). *krydser fingre*

      Slet