søndag den 29. april 2012

Drømmer-seriens lektørudtalelse

Så blev spændingen udløst, og Drømmer-serien har fået en lektørudtalelse.

Den er desværre ikke så god, som jeg havde håbet. Igennem mit arbejde har jeg læst mange lektørudtalelser, og jeg har bestemt læst dem, som var værre. Ved nogle lektørudtalelser kan man godt gætte, at lige netop denne bog nok ikke får den bedste start på folkebibliotekerne.

Det må være en svær kunst at skrive lektørudtalelser. De skal både være brugbare for bibliotekarerne, som skal købe ind efter dem, men de skal jo heller ikke tage livet af en bog. Hvis alle lektørudtalelser var en lovprisning af bøgerne, ville de ikke være meget bevendt.

Men derfor kan jeg jo godt ømme mig, når mine egne bøger får et par negative ord med på vejen.

Jeg citerer: "Indholdet er en sær blanding af fantasy- og venindebogsunivers, der er forholdsvis velskrevet, men helt uden kant eller kød på hverken personer eller plot."

Jeg må sige, at jeg synes, lektøren forventer en del af en håndfuld letlæsningsromaner. De fem bøger er faktisk korte, selvom de hver især i bogform er på omkring 90 sider. Der er ikke megen plads at give af, og jeg mener, pigerne i bøgerne fungerer ganske godt indenfor de rammer de har. Men ja, jeg ved jo godt, jeg er forfatteren, og derfor nok ikke er det bedste vidne ;o)

Jeg håber, at mine femlinger får en chance på bibliotekerne. Og endnu mere håber jeg, at de vil vise sig at være en god læseoplevelse for målgruppen.

Hele lektørudtalelsen kan læses her.


2 kommentarer:

  1. De der lektører ...
    Jeg kan så studse over at jeg har kollegaer, der læser letlæsningsserier med deres børn, klager over at "Carla skal på udflugt", "Carla har fødselsdag" osv er standarden.
    Jeg har i hvert fald anbefalet din serie, og så må du høre det fra hestens mund (læs et barn), frem for en mandlig lektør, der nok er langt over målgruppen.

    SvarSlet
  2. Hej Anika

    Der findes rigtig mange letlæsningsromaner, og ungerne skal jo starte et sted, fx "Ole så en ko" ;o)
    Meeen så snart børnene er nået et stykke af vejen med at tilegne sig læsningens kunst, er der mange spændende bøger. Jeg har faktisk læst flere med stor fornøjelse, og jeg rammer jo ikke ligefrem ned i målgruppen!

    Min 9-årige niece er ved at læse første bog, og hun synes, den er god. Men hun tør nok ikke påstå andet ;o)

    SvarSlet