mandag den 21. maj 2012

Når man må ofre

Når man skriver, vil det altid i et vist omfang koste en noget. Som hobby er den dejlig billig: Man kan klare sig med lidt og behøver ikke investere i alt muligt. Men det koster stadig noget: Tid.

Det kræver tid at skrive, at blive bedre og at komme igennem en hel roman. Og den næste og næste. Heldigvis er det et langt stykke af vejen lystbaseret. Man skriver, fordi man kan lide det, og fordi det trækker i en efter at gøre det.

Men hvis man gerne vil opnå noget med sin skrivning - fx at blive udgivet - kræver det mere end lyst. Det kræver også vilje. Man kan ikke vente på inspirationen eller til at man får lyst til at skrive. Nogle dage må man tvinge sig selv til tastaturet.

Sådan er det. Og selv om skrivning måske kun koster tid, så betyder tiden brugt foran computeren at tiden ikke kan bruges andre steder. Der er måske film i fjernsynet, man må lade være med at se. Eller besøg der gøres kortere end ellers, fordi et kapitel skal gøres færdig.

Det er op til en selv, hvad man vil ofre. Jeg ofrer ikke alt for skrivningen, men jeg bruger nu stadig en del tid på det. Jeg har altid elsket at læse, og bøgerne har givet mig mine to jobs: Det ene er som bibliotekar, det andet som forfatter. Desvære har skrivningen de sidste par år delvist været skyld i, at jeg ikke længere læser så meget. Tiden er ikke som den har været, men det er ikke kun det. Jeg ved, at hvis jeg får fingre i en virkelig god bog - så glemmer jeg alt andet. Jeg vil bare læse og er ikke interesseret i at skrive.

Derfor er der faktisk mange bøger, jeg ikke får læst. Bøger som jeg ellers virkelig havde glædet mig til. Var jeg ikke forfatter, som udgav bøger, tror jeg faktisk, jeg ville skrue lidt ned for tidsforbruget. Og måske læse en bog i stedet.

Forleden ofrede jeg fx at slå resten af min græsplæne færdig for at skrive. Jeg ofrede også at lave aftensmad og købte i stedet en pizza. Ak ja, det er hårdt, men nogen må jo gøre det ;o)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar