Ak ja, mit torsdags-jeg var ganske optimistisk angående weekenden. "Fredag til søndag - ha! Der får jeg da lige skrevet de der tre kapitler! Ingen problemer!"
Tjaaa ... Søndags-Pernille er så lidt mere nede på jorden. Jeg fik påbegyndt to af kapitlerne og mangler egentlig ikke så meget, før de er færdige. Det er altid noget. I denne weekend har jeg bare været lidt flyvsk. Jeg har skrevet et par linjer, for derefter straks at skulle tjekke nyhederne på nettet eller lignende. Efter at have været igang et stykke tid med den fremgangsmåde, kiggede jeg på produktionen. Det var blevet til ... en side.
Suk.
Nå, men i løbet af weekenden er det da blevet til mere. Og jeg har desuden arbejdet på handlingen i næste bog. Tidligere skrev jeg altid bøgerne helt færdige for derefter at lade andre læse dem. Med Blodets bånd-serien har jeg i stor udstrækning benyttet mig af sparringspartnere undervejs. Og natten til søndag sad jeg til klokken halvtre med en forfatterkollega og gjorde netop det.
Det er en anderledes metode, men den fungerer rigtig godt. Der er stadig noget, som skal overvejes og pusles på plads, men jeg føler, jeg er kommet meget længere. Og det er rart.
Ellers har weekenden budt på lidt praktiske gøremål og tomatsuppen, som jeg tidligere har nævnt. Den opmærksomme læser vil måske tænke: "Hov, skulle den ikke være lavet sidste søndag?" Jooo, men der kom en intervention angående min hæk i vejen. Søster og Svoger dukkede op med hækkeklipper og trailer, og så var der dømt hygge og arbejde i nogle timer.
"Men, Pernille, hvad så med mandag? Eller tirsdag? Eller ..."
Tys! Det taler vi ikke om ... Det er jo ikke en madblog, det har ;o)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar