Tanker i en forfatterhjerne

Så står man der i et udkigstårn med den dejligste udsigt over markerne og en å, temperaturen har nået et behageligt leje i forhold til tidligere på dagen, og selskabet er hyggeligt.

Og hvad gør min hjerne? Den placerer vaklende skikkelser i omgivelserne, skikkelser der alle er på vej mod udkigstårnet ... og så forsøger jeg at forestille mig rædslen hos beskueren ved sådan en udsigt!

Hmmm, kan være jeg skal overveje at skrive en zombieroman? Jeg synes, de sniger sig ind alle vegne ;o)

Tanker i en forfatterhjerne

Forleden forlod jeg det lokale kulturcenter  (pænt ord for det, der bare var hallen, da jeg var barn), og da jeg skubbede dørene op, tænkte jeg: "Hmm, smart at de går udad. Hvis en folk mennesker flygter i panik, vil de ikke blive fanget ved døren, hvis de i øjeblikket glemmer at trække ... på den anden side: Hvis de nu flygter ind i hallen for at komme væk fra kæmpeedderkopper eller zombier på parkeringspladsen ..."

En tanke der fik mig til at smile, mens jeg gik over den fuldstændig fredelige parkeringsplads.

(Nogle gange er det godt, at folk ikke kan læse ens tanker ... medmindre man deler dem på en blog!)