Carina Evytt, som er forfatter har gennem mange år betalæst, kommenteret og korrekturlæst på rigtig mange tekster af rigtig mange forfattere. Ud fra den erfaring har hun bemærket, at det ofte er de samme grammatiske fejl, der går igen.
Hun har ud fra sine erfaringer lavet en uofficiel regelsamling med huskeregler til nogle af de hyppige problemer.
Jeg giver hermed ordet til Carina.
Nutids-r
Hvornår skal der r på udsagnsord, og hvornår skal der ikke? Man kan ikke altid høre(r?) det, men igen er der en meget enkel metode til at afgøre det:
Prøv med ´prøver´!
Hvis du er i tvivl om hvorvidt der skal r på eller ej, erstatter du bare ordet med prøve/prøver, og så bliver det pludselig nemt at høre, at der for eksempel ikke skal r på ´høre´ i afsnittets første linje.
Andre eksempler:
Jeg køre(r?) bil som de blinde slås (jeg prøveR bil …)
Gider du høre(r?) efter? (gider du prøve efter)
søndag den 26. april 2015
Evytts yderst uofficielle regelsamling #4 Ligger eller lægger?
Carina Evytt, som er forfatter har gennem mange år betalæst, kommenteret og korrekturlæst på rigtig mange tekster af rigtig mange forfattere. Ud fra den erfaring har hun bemærket, at det ofte er de samme grammatiske fejl, der går igen.
Hun har ud fra sine erfaringer lavet en uofficiel regelsamling med huskeregler til nogle af de hyppige problemer.
Jeg giver hermed ordet til Carina.
Ligger eller lægger?
Endnu en klassiker, hvor hele balladen handler om hvorvidt man beskriver noget aktivt (lægger) eller noget passivt (ligger).
Her har jeg flere gange hørt en huskeregel noget i stil med: ´Hønen ligger (passivt) og lægger (aktivt) æg´, og idéen er så at ordet ´æg´ indgår i ´lægger´ eller noget i den stil.
Den huskeregel fungerer sikkert for mange, men hvad så hvis ægget er lagt og nu ligger i reden? Personligt foretrækker jeg denne – lidt mere morbide – huskeregel:
Lig ligger stille (for ellers får de tæsk).
For sjællændere kan en enkel løsning i øvrigt være, bare at sætte ordet i datid (lå/lagde) eller før nutid/datid (jeg har/havde ligget og jeg har/havde lagt), for så er det nemt at høre om det skal være det ene eller det andet.
Den løsning hjælper dog ikke ret meget hvis man er jyde, for på jysk er det åbenbart helt almindeligt for eksempel at ´have lagt ned i en times tid´. Det problem har jeg så endnu ikke fundet en huskeregel til, men hvis andre har, vil jeg meget gerne høre om det.
Hun har ud fra sine erfaringer lavet en uofficiel regelsamling med huskeregler til nogle af de hyppige problemer.
Jeg giver hermed ordet til Carina.
Ligger eller lægger?
Endnu en klassiker, hvor hele balladen handler om hvorvidt man beskriver noget aktivt (lægger) eller noget passivt (ligger).
Her har jeg flere gange hørt en huskeregel noget i stil med: ´Hønen ligger (passivt) og lægger (aktivt) æg´, og idéen er så at ordet ´æg´ indgår i ´lægger´ eller noget i den stil.
Den huskeregel fungerer sikkert for mange, men hvad så hvis ægget er lagt og nu ligger i reden? Personligt foretrækker jeg denne – lidt mere morbide – huskeregel:
Lig ligger stille (for ellers får de tæsk).
For sjællændere kan en enkel løsning i øvrigt være, bare at sætte ordet i datid (lå/lagde) eller før nutid/datid (jeg har/havde ligget og jeg har/havde lagt), for så er det nemt at høre om det skal være det ene eller det andet.
Den løsning hjælper dog ikke ret meget hvis man er jyde, for på jysk er det åbenbart helt almindeligt for eksempel at ´have lagt ned i en times tid´. Det problem har jeg så endnu ikke fundet en huskeregel til, men hvis andre har, vil jeg meget gerne høre om det.
onsdag den 8. april 2015
Evytts yderst uofficielle regelsamling #3 Hvor mange prikker, og skal der være mellemrum eller ej?
Carina Evytt, som er forfatter har gennem mange år betalæst, kommenteret og korrekturlæst på rigtig mange tekster af rigtig mange forfattere. Ud fra den erfaring har hun bemærket, at det ofte er de samme grammatiske fejl, der går igen.
Hun har ud fra sine erfaringer lavet en uofficiel regelsamling med huskeregler til nogle af de hyppige problemer.
Hvor mange prikker, og skal der være mellemrum eller ej?
Prikker kan bruges til mange formål i en tekst, men selv om nogle tilsyneladende tror, at man bare snupper et tilfældigt antal, er der faktisk regler, og heldigvis er de meget simple:
1 prik = punktum = Fuldt stop.
2 prikker = Du ramte tasten for hårdt eller for blødt og bør straks slette eller tilføje en prik.
3 prikker = Afbrydelse eller tøven.
4 prikker og derover = Du ramte tasten for hårdt og bør straks slette de overflødige.
De 3 prikker har så yderligere regler om, hvorvidt der skal være mellemrum før eller ej. Igen er reglerne simple:
Hvis det er en sætning der afbrydes, skal der være mellemrum før prikkerne.
Eksempelvis:
”Har du tænkt på at …”
Hvis det er et ord der afbrydes, skal der IKKE være mellemrum før prikkerne.
Eksempelvis:
”Har du tæ…”
Hun har ud fra sine erfaringer lavet en uofficiel regelsamling med huskeregler til nogle af de hyppige problemer.
Hvor mange prikker, og skal der være mellemrum eller ej?
Prikker kan bruges til mange formål i en tekst, men selv om nogle tilsyneladende tror, at man bare snupper et tilfældigt antal, er der faktisk regler, og heldigvis er de meget simple:
1 prik = punktum = Fuldt stop.
2 prikker = Du ramte tasten for hårdt eller for blødt og bør straks slette eller tilføje en prik.
3 prikker = Afbrydelse eller tøven.
4 prikker og derover = Du ramte tasten for hårdt og bør straks slette de overflødige.
De 3 prikker har så yderligere regler om, hvorvidt der skal være mellemrum før eller ej. Igen er reglerne simple:
Hvis det er en sætning der afbrydes, skal der være mellemrum før prikkerne.
Eksempelvis:
”Har du tænkt på at …”
Hvis det er et ord der afbrydes, skal der IKKE være mellemrum før prikkerne.
Eksempelvis:
”Har du tæ…”
fredag den 20. marts 2015
Evytts yderst uofficielle regelsamling #2 Af/ad - hvornår bruger man hvad?
Carina Evytt, som er forfatter har gennem mange år betalæst, kommenteret og korrekturlæst på rigtig mange tekster af rigtig mange forfattere. Ud fra den erfaring har hun bemærket, at det ofte er de samme grammatiske fejl, der går igen.
Hun har ud fra sine erfaringer lavet en uofficiel regelsamling med huskeregler til nogle af de hyppige problemer.
Af/ad - hvornår bruger man hvad?
Dette er vist den regel, som jeg selv har haft størst problemer med at lære, og også den hvor folk oftest svarer: ´Ja, jeg ved godt, at jeg har problemer med det´.
Indrømmet: Erkendelse er dejligt og et pænt skridt på vejen mod ´helbredelse´, men det løser altså ikke problemet at indrømme dets eksistens. Og faktisk er det ikke så svært som vi bilder os ind.
Nem huskeregel: Af = fra. Ad = via.
Er du i tvivl om det skal være ´af´ eller ´ad´, så prøv at indsætte erstatningsordet.
Eksempelvis:
Tårerne løb ned fra/via hendes kinder.
(De fleste menneskers tårer kommer FRA øjnene, VIA kinderne, så her skal det være ´ad´)
Han tog pengene op fra/via lommen.
(Vi må formode, at pengene til at starte med lå i lommen og ikke et sted omkring den, så her skal det være ´af´)
Han gik ud fra/via døren.
(Stod han inde i døren til at begynde med, eller stod han indendørs og ville ud? Formodentlig det sidste, og så skal det være ´ad´)
Og endelig det klassiske – og ret sjove – eksempel:
Bruden kom op af/ad kirkegulvet. Hvad synes du?
Hun har ud fra sine erfaringer lavet en uofficiel regelsamling med huskeregler til nogle af de hyppige problemer.
Af/ad - hvornår bruger man hvad?
Dette er vist den regel, som jeg selv har haft størst problemer med at lære, og også den hvor folk oftest svarer: ´Ja, jeg ved godt, at jeg har problemer med det´.
Indrømmet: Erkendelse er dejligt og et pænt skridt på vejen mod ´helbredelse´, men det løser altså ikke problemet at indrømme dets eksistens. Og faktisk er det ikke så svært som vi bilder os ind.
Nem huskeregel: Af = fra. Ad = via.
Er du i tvivl om det skal være ´af´ eller ´ad´, så prøv at indsætte erstatningsordet.
Eksempelvis:
Tårerne løb ned fra/via hendes kinder.
(De fleste menneskers tårer kommer FRA øjnene, VIA kinderne, så her skal det være ´ad´)
Han tog pengene op fra/via lommen.
(Vi må formode, at pengene til at starte med lå i lommen og ikke et sted omkring den, så her skal det være ´af´)
Han gik ud fra/via døren.
(Stod han inde i døren til at begynde med, eller stod han indendørs og ville ud? Formodentlig det sidste, og så skal det være ´ad´)
Og endelig det klassiske – og ret sjove – eksempel:
Bruden kom op af/ad kirkegulvet. Hvad synes du?
tirsdag den 17. marts 2015
Evytts yderst uofficielle regelsamling #1 Biord + forholdsord
Carina Evytt, som er forfatter (og en af mine skrivebuddies) har gennem mange år betalæst, kommenteret og korrekturlæst på rigtig mange tekster af rigtig mange forfattere. Ud fra den erfaring har hun bemærket, at det ofte er de samme grammatiske fejl, der går igen.
Hun har ud fra sine erfaringer lavet en uofficiel regelsamling med huskeregler til nogle af de hyppige problemer.
Og jeg har fået lov til at dele dem med jer, der måske kunne have brug for en huskeregel eller to (jeg kan bestemt).
Enjoy!
Biord + forholdsord (adverbium + præposition), mellemrum eller ej?
Ja, det lyder jo flot, og dermed svært, men egentlig er her bare tale om ord som ´indenfor/inden for´, ´ovenpå/oven på´, ´udenom/uden om´ osv. Men hvornår skal de trækkes sammen, og hvornår skal de skilles?
Nem huskeregel: 1 eller 3 ord.
Eksempelvis:
Han stod udenfor (1 ord = intet mellemrum)
Han stod uden for døren (3 ord = mellemrum)
Katten gik ovenpå (1 ord = intet mellemrum)
Katten gik oven på bordet (3 ord = mellemrum)
De ´3 ord´ skal dog tages med en smule forbehold, idet de ikke kun dækker deciderede ord, men mere selve idéen bag ordene.
Eksempelvis:
Hun gik uden om den kæmpestore kasse med de fint udskårne håndtag (her er jo langt flere end 3 ord, men skærer man sætningen ned til det basale, lyder den: Hun gik uden om kassen = 3 ord.)
Carina Evytt har skrevet fantasyromanen "Den fredløse", horrorromanerne "Dæmoner", "Jack the Rippers lærling" og "Let bytte", samt gendigtningen om Vølsungerne "Sværdet fra Odin" ... plus fem små monster-bøger sammen med mig!
Hun har ud fra sine erfaringer lavet en uofficiel regelsamling med huskeregler til nogle af de hyppige problemer.
Og jeg har fået lov til at dele dem med jer, der måske kunne have brug for en huskeregel eller to (jeg kan bestemt).
Enjoy!
Biord + forholdsord (adverbium + præposition), mellemrum eller ej?
Ja, det lyder jo flot, og dermed svært, men egentlig er her bare tale om ord som ´indenfor/inden for´, ´ovenpå/oven på´, ´udenom/uden om´ osv. Men hvornår skal de trækkes sammen, og hvornår skal de skilles?
Nem huskeregel: 1 eller 3 ord.
Eksempelvis:
Han stod udenfor (1 ord = intet mellemrum)
Han stod uden for døren (3 ord = mellemrum)
Katten gik ovenpå (1 ord = intet mellemrum)
Katten gik oven på bordet (3 ord = mellemrum)
De ´3 ord´ skal dog tages med en smule forbehold, idet de ikke kun dækker deciderede ord, men mere selve idéen bag ordene.
Eksempelvis:
Hun gik uden om den kæmpestore kasse med de fint udskårne håndtag (her er jo langt flere end 3 ord, men skærer man sætningen ned til det basale, lyder den: Hun gik uden om kassen = 3 ord.)
Carina Evytt har skrevet fantasyromanen "Den fredløse", horrorromanerne "Dæmoner", "Jack the Rippers lærling" og "Let bytte", samt gendigtningen om Vølsungerne "Sværdet fra Odin" ... plus fem små monster-bøger sammen med mig!
tirsdag den 10. marts 2015
Fantasyfestival i Esbjerg med Bluff og Brainstorm
Weekend med Bluff
Sidste weekend var jeg på Fantasyfestivalen i Esbjerg med skrivebuddierne, som tæller forfatterne Anika Eibe, Louise Haiberg og Carina Evytt. De har alle sammen bosat sig på øer, mens jeg er den eneste i Jylland, og for en gangs skyld var der en messe heeeelt derude, hvor jeg bor (altså, næsten …)
Ugen op til brugte jeg på at stæse rundt i huset, mens jeg forsøgte at gøre klar til Mission: Bluffnummer. Hvilket egentlig bare gik ud på at rydde op og gøre rent (og male skabslåger, skifte potteplanter, feje blade væk fra carporten, gemme rod ...)
Øboernes begyndervanskeligheder
Lørdag morgen kørte jeg så af sted mod Esbjerg, hvor jeg skulle mødes med resten af flokken ved Fantasyfestivalen. Det er sket et par gange, at vi er kommet for sent frem, fordi jeg er kommet for sent af sted (eller har en tosset gps, der nægter at lade mig køre på motorvej), men denne gang var jeg fremme til tiden.
Desværre var bilen med øboerne lidt forsinkede, men ikke mere end at vi var fremme til tiden, da Tellerup bød på Asti og kyskager i anledningen af, at ”Skyggernes bog” officielt udkom. Forfatteren er en af deres nye forfattere, Haidi Wigger Klaris.
(Billedet er lånt fra Anika Eibes forfatterblog.)
Paneldebat med mere
Når jeg er på messer med skrivebuddierne, så når vi sjældent ret meget at det, som rent faktisk foregår der. Tiden forsvinder med snak og med at sludre med folkene fra Tellerup, men denne gang nåede vi at se Haidi i en paneldebat sammen med tre andre forfattere. Jeg havde forventet debat, men det var mere gruppeinterview, hvilket var ganske spændende. Man fik fire forfatteres svar på samme spørgsmål, og det er altid interessant at høre, hvordan andre skriver.
Vi var også henne og lytte til oplæsning af Tina Sanddahl. Hun læste op af romanen ”Mørkets søn”, som udkommer på Forlaget Ulven & Uglen senere på året.
(Der lyttes intensivt)
Det er ikke altid, at jeg finder rammerne for messerne særligt egnede til foredrag og oplæsning. Der er ofte en del larm, og Tina havde hverken scene eller andet til at vise, at ”hey, så er der oplæsning, allesammen!” eller teknisk udstyr til at hjælpe sig.
Så selvom vi lagde ud med at stå på passende afstand, endte vi med næsten at klistre os op ad hende for at kunne følge med. Men selve oplæsningen var god, og det er ret imponerende under forholdene :)
(Billedet er lånt fra Anika Eibes forfatterblog.)
At vælge en brik
Jeg afsluttede sidste bog i min serie, Blodets Bånd, i december sidste år. Den ligger nu hos forlaget, og jeg er gået i gang med næste projekt, som er i samarbejde med Carina Evytt. Ideen går ud på, at jeg skriver en roman med mine personer, og hun skriver en roman med sine personer, og så skal vi skrive den tredje bog sammen.
Ikke alt er planlagt og det er en spændende oplevelse at prøve at samarbejde med en anden forfatter. Ikke mindst når vi når så langt, at vi skal skrive sammen og ikke bare hver for sig.
At få en ide til en historie og udvikle den er ofte som at lægge et puslespil. Man har ikke alle brikker – ikke til at begynde med, i det mindste – og det er heller ikke alle de brikker, som ligger foran en, der skal bruges. Man må famle rundt og forsøge at mærke efter, hvad der føles rigtigt.
Alt efter hvilke brikker man vælger, former man historien. Én vigtig brik kan gøre hele forskellen. Fjerner man brikken fra resten af puslespillet, vil hele billedet ændre sig.
Carina og jeg har haft en brik, som vi følte skulle være med i universet, men vi manglede noget der kunne gøre brikken vigtig nok. Den skulle have mere betydning end bare at være der.
Carina kom så på, hvem vi kunne spørge, og mens jeg lavede – et eller andet, kan simpelthen ikke længere huske hvad – indfangede hun en af Tellerups ansatte og pumpede denne for informationer.
Kørende brainstorm
Da det var på tide at køre hjem til mig, lossede vi Anika og Louise over i den anden bil, og brugte den næsten en times lange køretur hjem til mig med at brainstorme.
Normalt brainstormer jeg med mig selv til at begynde med, og senere gør jeg det med skrivebuddierne på skrift, så det er vist første gang, jeg har prøvet at brainstorme direkte med en anden forfatter i så lang tid.
Vi fortsatte snakken næste dag, da vi kørte tilbage til Fantasyfestivalen. Vi var så nået halvvejs, da det gik op for os, at en af øboerne havde glemt noget hjemme hos mig. Derfor måtte vi tilbage, meeen det gav en hel times ekstra brainstorm!
Det var effektivt og ret så sjovt at sidde i bilen med Carina og diskutere vores univers og fælles historie. Vi fik skabt nogle hegnspæle at sigte efter (større begivenheder i historien), snakket om personerne og deres forbindelser til hinanden, samt skabt nogle regler og begrænsninger.
Sådan en snak foregår cirka sådan her: ”Okay, så hvis vi siger, at person X kan det … så får vi et problem længere fremme … for så kan X jo *censur*, og det er da ret upraktisk. Hvordan forhindrer vi det?”
Eller:
”Det virker lidt for nemt på den måde … det gør dem for skrøbelige … vi må tilføje et eller andet, gøre det sværere.”
Og stille og roligt fik vi lagt flere forskellige brikker ned på vores puslespil. Nogle brikker handler om personerne (”Så Person A og Person D har følgende forhold til hinanden *censur* og det får Person A til at …”), andre om forhistorie (”Så dengang gjorde Person K …”) og andre om ´regler’ ”Det betyder altså, at nogle personer er i stand til at *censur*, og nogle få kan noget ekstra, og det gør dem til …”)
Foredrag med Tamora Pierce
På grund af smutturen hjem til mig igen, kom vi en time senere end forventet til messen. Louise og jeg havde fået billetter til Tamora Pierces foredrag, så vi nåede lige, at jeg kunne købe et par pølsehorn og en flaske vand, inden vi halsede af sted mod lokalet, hvor det skulle foregå.
Der var sat rigtig mange stole frem, og de fleste var optagede. Det er sikkert de færreste fantasyelskere, som ikke har læst en af Tamoras bøger, og i løbet af weekenden sad hun flere gange og signerede (køen var imponerende, og da hun åbenbart gav sig tid til at skrive mere end sit navn i bøgerne og blev fotograferet, bevægede køen sig ret langsomt de gange jeg betragtede den).
Hun var rigtig spændende at lytte til. Hun startede ud med at læse op fra sin nyeste historie (endnu ikke udkommet) og bagefter var der spørgsmål. Ligesom ved signeringerne gav hun sig god tid, og der var hele små historier gemt i hvert et svar hun gav. Der var også gode råd til forfattere og små tips til hvordan hun selv bygger en historie op.
Mine nye bøger!
Geniale tanker på papiret - eller noget
Halvanden time senere var foredraget forbi, og Louise og jeg forlod salen. Det viste sig, at Carina og Anika havde slået sig ned lige udenfor i et cafeområde sammen med Dennis-Klubben. Her lykkedes det mig endelig at indfange Haidi og få hende til at skrive i ”Skyggernes bog”.
Og kort tid efter – sådan føltes det i det mindste – var messen forbi. Vi var godt trætte i hovederne, øboerne havde langt hjem, og rundt omkring påbegyndtes nedpakningen af boder. Jeg tog afsked med skrivebuddierne og skyndte mig hjem, så jeg kunne forsøge at få alle mine og Carinas geniale tanker ned på papiret.
Om de så virkelig er så geniale må tiden vise :)
Sidste weekend var jeg på Fantasyfestivalen i Esbjerg med skrivebuddierne, som tæller forfatterne Anika Eibe, Louise Haiberg og Carina Evytt. De har alle sammen bosat sig på øer, mens jeg er den eneste i Jylland, og for en gangs skyld var der en messe heeeelt derude, hvor jeg bor (altså, næsten …)
Ugen op til brugte jeg på at stæse rundt i huset, mens jeg forsøgte at gøre klar til Mission: Bluffnummer. Hvilket egentlig bare gik ud på at rydde op og gøre rent (og male skabslåger, skifte potteplanter, feje blade væk fra carporten, gemme rod ...)
Øboernes begyndervanskelighederLørdag morgen kørte jeg så af sted mod Esbjerg, hvor jeg skulle mødes med resten af flokken ved Fantasyfestivalen. Det er sket et par gange, at vi er kommet for sent frem, fordi jeg er kommet for sent af sted (eller har en tosset gps, der nægter at lade mig køre på motorvej), men denne gang var jeg fremme til tiden.
Desværre var bilen med øboerne lidt forsinkede, men ikke mere end at vi var fremme til tiden, da Tellerup bød på Asti og kyskager i anledningen af, at ”Skyggernes bog” officielt udkom. Forfatteren er en af deres nye forfattere, Haidi Wigger Klaris.
(Billedet er lånt fra Anika Eibes forfatterblog.)
Paneldebat med mere
Når jeg er på messer med skrivebuddierne, så når vi sjældent ret meget at det, som rent faktisk foregår der. Tiden forsvinder med snak og med at sludre med folkene fra Tellerup, men denne gang nåede vi at se Haidi i en paneldebat sammen med tre andre forfattere. Jeg havde forventet debat, men det var mere gruppeinterview, hvilket var ganske spændende. Man fik fire forfatteres svar på samme spørgsmål, og det er altid interessant at høre, hvordan andre skriver.
Vi var også henne og lytte til oplæsning af Tina Sanddahl. Hun læste op af romanen ”Mørkets søn”, som udkommer på Forlaget Ulven & Uglen senere på året.
Det er ikke altid, at jeg finder rammerne for messerne særligt egnede til foredrag og oplæsning. Der er ofte en del larm, og Tina havde hverken scene eller andet til at vise, at ”hey, så er der oplæsning, allesammen!” eller teknisk udstyr til at hjælpe sig.
Så selvom vi lagde ud med at stå på passende afstand, endte vi med næsten at klistre os op ad hende for at kunne følge med. Men selve oplæsningen var god, og det er ret imponerende under forholdene :)
(Billedet er lånt fra Anika Eibes forfatterblog.)
At vælge en brik
Jeg afsluttede sidste bog i min serie, Blodets Bånd, i december sidste år. Den ligger nu hos forlaget, og jeg er gået i gang med næste projekt, som er i samarbejde med Carina Evytt. Ideen går ud på, at jeg skriver en roman med mine personer, og hun skriver en roman med sine personer, og så skal vi skrive den tredje bog sammen.
Ikke alt er planlagt og det er en spændende oplevelse at prøve at samarbejde med en anden forfatter. Ikke mindst når vi når så langt, at vi skal skrive sammen og ikke bare hver for sig.
At få en ide til en historie og udvikle den er ofte som at lægge et puslespil. Man har ikke alle brikker – ikke til at begynde med, i det mindste – og det er heller ikke alle de brikker, som ligger foran en, der skal bruges. Man må famle rundt og forsøge at mærke efter, hvad der føles rigtigt.
Alt efter hvilke brikker man vælger, former man historien. Én vigtig brik kan gøre hele forskellen. Fjerner man brikken fra resten af puslespillet, vil hele billedet ændre sig.
Carina og jeg har haft en brik, som vi følte skulle være med i universet, men vi manglede noget der kunne gøre brikken vigtig nok. Den skulle have mere betydning end bare at være der.
Carina kom så på, hvem vi kunne spørge, og mens jeg lavede – et eller andet, kan simpelthen ikke længere huske hvad – indfangede hun en af Tellerups ansatte og pumpede denne for informationer.
Kørende brainstorm
Da det var på tide at køre hjem til mig, lossede vi Anika og Louise over i den anden bil, og brugte den næsten en times lange køretur hjem til mig med at brainstorme.
Normalt brainstormer jeg med mig selv til at begynde med, og senere gør jeg det med skrivebuddierne på skrift, så det er vist første gang, jeg har prøvet at brainstorme direkte med en anden forfatter i så lang tid.
Vi fortsatte snakken næste dag, da vi kørte tilbage til Fantasyfestivalen. Vi var så nået halvvejs, da det gik op for os, at en af øboerne havde glemt noget hjemme hos mig. Derfor måtte vi tilbage, meeen det gav en hel times ekstra brainstorm!
Det var effektivt og ret så sjovt at sidde i bilen med Carina og diskutere vores univers og fælles historie. Vi fik skabt nogle hegnspæle at sigte efter (større begivenheder i historien), snakket om personerne og deres forbindelser til hinanden, samt skabt nogle regler og begrænsninger.
Sådan en snak foregår cirka sådan her: ”Okay, så hvis vi siger, at person X kan det … så får vi et problem længere fremme … for så kan X jo *censur*, og det er da ret upraktisk. Hvordan forhindrer vi det?”
Eller:
”Det virker lidt for nemt på den måde … det gør dem for skrøbelige … vi må tilføje et eller andet, gøre det sværere.”
Og stille og roligt fik vi lagt flere forskellige brikker ned på vores puslespil. Nogle brikker handler om personerne (”Så Person A og Person D har følgende forhold til hinanden *censur* og det får Person A til at …”), andre om forhistorie (”Så dengang gjorde Person K …”) og andre om ´regler’ ”Det betyder altså, at nogle personer er i stand til at *censur*, og nogle få kan noget ekstra, og det gør dem til …”)
Foredrag med Tamora Pierce
På grund af smutturen hjem til mig igen, kom vi en time senere end forventet til messen. Louise og jeg havde fået billetter til Tamora Pierces foredrag, så vi nåede lige, at jeg kunne købe et par pølsehorn og en flaske vand, inden vi halsede af sted mod lokalet, hvor det skulle foregå.
Der var sat rigtig mange stole frem, og de fleste var optagede. Det er sikkert de færreste fantasyelskere, som ikke har læst en af Tamoras bøger, og i løbet af weekenden sad hun flere gange og signerede (køen var imponerende, og da hun åbenbart gav sig tid til at skrive mere end sit navn i bøgerne og blev fotograferet, bevægede køen sig ret langsomt de gange jeg betragtede den).
Hun var rigtig spændende at lytte til. Hun startede ud med at læse op fra sin nyeste historie (endnu ikke udkommet) og bagefter var der spørgsmål. Ligesom ved signeringerne gav hun sig god tid, og der var hele små historier gemt i hvert et svar hun gav. Der var også gode råd til forfattere og små tips til hvordan hun selv bygger en historie op.
Mine nye bøger!
Geniale tanker på papiret - eller noget
Halvanden time senere var foredraget forbi, og Louise og jeg forlod salen. Det viste sig, at Carina og Anika havde slået sig ned lige udenfor i et cafeområde sammen med Dennis-Klubben. Her lykkedes det mig endelig at indfange Haidi og få hende til at skrive i ”Skyggernes bog”.
Og kort tid efter – sådan føltes det i det mindste – var messen forbi. Vi var godt trætte i hovederne, øboerne havde langt hjem, og rundt omkring påbegyndtes nedpakningen af boder. Jeg tog afsked med skrivebuddierne og skyndte mig hjem, så jeg kunne forsøge at få alle mine og Carinas geniale tanker ned på papiret.
Om de så virkelig er så geniale må tiden vise :)
tirsdag den 13. januar 2015
Hvor kommer ideerne fra?
Før en bog bliver til en bog, starter den som en ide - en tanke - i forfatterens hoved.
Men hvor kommer ideerne fra?
Det er et godt spørgsmål. Nogle gange kan det føles lidt som magi, når en ide pludselig stryger ind i ens hoved og nærmest med det samme giver sig til at gnistre, så man "ser" hovedpersonen og scener og hører dialoger.
Det første frø kan stamme mange steder fra. Jeg kender en forfatter, som havde mareridt, og drømmen brugte hun som inspiration til sin debutroman. En anden forfatter finder inspiration i tidsskrifter som Alt om Historie. Hun har skrevet en del historiske romaner.
Hvor får jeg så mine ideer fra? Tja, det kan være noget jeg har læst eller set i fjernsynet. Det kan være en tanke, der synes at opstå af sig selv. Andre gange hiver jeg selv ideen frem.
Noget af det vigtigste er at tænke: Hvad nu hvis ...
Jeg kan komme med nogle eksempler fra mine bøger.
"For foden af trappen"
”For foden af trappen” startede med et billede i mit hoved af en pige, som står i sit vindue og ser en familie flytte ind. Hun følger med i deres gøren og laden på afstand … og så går det op for læseren at hun … nå ja, er død.
Okay, så hun var død. Hvordan var hun død og hvornår? I ”Kristines hjerte” havde jeg et gammelt spøgelse, men hvad hvis denne pige i vinduet var forholdsvis ny? Og hvad hvis hun var blevet myrdet?
Det lød jo ret interessant, men hvis jeg skulle myrde hende – så at sige – samtidig med at det kunne blive forvekslet med et uheld … hvordan skulle det så ske? Ved at falde/blive skubbet ned ad trappen!
Og sådan udviklede historien sig med, at jeg lavede en afgrænset gruppe af mistænkte og derefter skulle udvælge morderen og et motiv …
"I Pandoras æske"
Den første gnist til denne ide kom af et tv-program, hvor en dreng drømte om en pige. Jeg har en svaghed for historier, der blander krimi og det paranormale sammen, så hvis der var en dreng, som drømte om en pige ... hvorfor gjorde han det så? Hvordan? Og hvem var hun?
I "Kristines hjerte" havde jeg allerede ladet min hovedperson dø, for at hun pludselig kunne få evnen til at se spøgelser.
Jeg havde ikke lyst til at gøre det samme her, så jeg fandt på, at min hovedperson skulle køres ned og få en hjernerystelse. Hvem ved hvad det kunne føre med sig!
Som for eksempel pludselig at drømme om en pige. Derefter fandt jeg så ud af, hvem pigen var, og hvorfor hun havde brug for hjælp.
"Mission: Drømmeprins"
Nogle gange behøver man ikke vente på ideen. Man kan selv skabe den.
"Mission: Drømmeprins" er en af de romaner, jeg har ”fremprovokeret”. Jeg havde lyst til at skrive en humoristisk kærlighedshistorie i stil med ”Sol, sommer og scorereplikker”, men hvad skulle den handle om?
Jeg kom på ideen med en pige, der for sjov ønsker sig drømmeprinsen i fødselsdagsgave (noget jeg selv havde gjort) … og veninden der tager hende på ordet. Og da det jo skulle være en humoristisk kærlighedshistorie, skulle der humoristiske scener til.
Derfor udtænkte jeg forskellige dates, som den stakkels hovedperson kunne komme ud for.
Drømmer-serien
Jeg skriver det for det meste ned, når jeg får en ide, og det følgende er udpluk af, hvad jeg skrev i forbindelse med starten på Drømmer-serien:
I dag fik jeg pludselig den tanke, at en bankede på vinduet, og da jeg så kiggede ud, ville der stå en pige … ikke bare en pige, men en pige fra en roman. En kentaurer! På en eller anden måde ryger hovedpersonens hovedperson fra romanen ind i hendes VIRKELIGE verden og banker på vinduet.
Det er jo bare ikke lige til at skjule en kentaurer – ”Hvorfor fanden var det ikke en elver som kom på besøg,” hvæsede jeg, ”så kunne jeg have smækket en hue på hovedet af hende og det var det!”
Nå, men det er da komisk. Hun bliver nødt til at skjule hende. Kentauren kender hende. Måske får hun så trukket en af sine hekse ind i sin egen verden for at få hende til at lave kentauren om til et menneske (hun har jo nok prøvet at sende kentauren tilbage uden at det virker).
Senere tog jeg fat i ideen, da jeg gerne ville prøve at skrive noget mere letlæseligt til børn.
Pigen Sille, som kan lide at skrive historier, får på en eller anden måde hevet Rikka, som er en kentaurer, ind i sin egen verden. Sille har skrevet om Rikka, og som jeg overvejede i den første tanke omkring ideen, får hun også hevet heksen Lussy ind i sin verden i forsøget på at få Rikka hjem igen.
Blodets Bånd-serien
I 2009 faldt jeg over ordet "blodsøstre", og min hjerne associerede på det: Blodsøstre ... blod ... søstre ... vampyrer ... kvinder ...
En slags familie bestående af kvindelige vampyrer? Som holdt mænd på afstand?
Der var ikke meget i ideen, men jeg skrev den ned. Og mine notater kunne sikkert have ligget urørt hen endnu, hvis ikke min redaktør i oktober 2010 spurgte, om jeg havde tænkt på at skrive en vampyrroman?
Jeg kunne ikke lade være med at overveje det, og jeg huskede den lille stump ide. Det var da altid et sted at starte.
Der var ingen handling i ideen, andet end at hovedpersonen muligvis forelskede sig i en mand, hvilket resten af familien ikke ville bryde sig om. Altså, jeg havde ingen grundide andet end en familie bestående af kvindelige vampyrer ... så hvad kunne jeg have lyst til at skrive om? Jo, måske noget der var sket i fortiden, som havde indflydelse på nutiden ...
Man skulle tro, at mine personer bare havde ligget på lur og ventet på muligheden, for da jeg først begyndte at lege med mulighederne, eksploderede ideen, og i løbet af ganske kort tid havde jeg skrevet mange siders notater med baggrundshistorier, personernes mål og indbyrdes forhold.
Men hvor kommer ideerne fra?
Det er et godt spørgsmål. Nogle gange kan det føles lidt som magi, når en ide pludselig stryger ind i ens hoved og nærmest med det samme giver sig til at gnistre, så man "ser" hovedpersonen og scener og hører dialoger.
Det første frø kan stamme mange steder fra. Jeg kender en forfatter, som havde mareridt, og drømmen brugte hun som inspiration til sin debutroman. En anden forfatter finder inspiration i tidsskrifter som Alt om Historie. Hun har skrevet en del historiske romaner.
Hvor får jeg så mine ideer fra? Tja, det kan være noget jeg har læst eller set i fjernsynet. Det kan være en tanke, der synes at opstå af sig selv. Andre gange hiver jeg selv ideen frem.
Noget af det vigtigste er at tænke: Hvad nu hvis ...
Jeg kan komme med nogle eksempler fra mine bøger.
"For foden af trappen"
”For foden af trappen” startede med et billede i mit hoved af en pige, som står i sit vindue og ser en familie flytte ind. Hun følger med i deres gøren og laden på afstand … og så går det op for læseren at hun … nå ja, er død.Okay, så hun var død. Hvordan var hun død og hvornår? I ”Kristines hjerte” havde jeg et gammelt spøgelse, men hvad hvis denne pige i vinduet var forholdsvis ny? Og hvad hvis hun var blevet myrdet?
Det lød jo ret interessant, men hvis jeg skulle myrde hende – så at sige – samtidig med at det kunne blive forvekslet med et uheld … hvordan skulle det så ske? Ved at falde/blive skubbet ned ad trappen!
Og sådan udviklede historien sig med, at jeg lavede en afgrænset gruppe af mistænkte og derefter skulle udvælge morderen og et motiv …
"I Pandoras æske"
Den første gnist til denne ide kom af et tv-program, hvor en dreng drømte om en pige. Jeg har en svaghed for historier, der blander krimi og det paranormale sammen, så hvis der var en dreng, som drømte om en pige ... hvorfor gjorde han det så? Hvordan? Og hvem var hun?I "Kristines hjerte" havde jeg allerede ladet min hovedperson dø, for at hun pludselig kunne få evnen til at se spøgelser.
Jeg havde ikke lyst til at gøre det samme her, så jeg fandt på, at min hovedperson skulle køres ned og få en hjernerystelse. Hvem ved hvad det kunne føre med sig!
Som for eksempel pludselig at drømme om en pige. Derefter fandt jeg så ud af, hvem pigen var, og hvorfor hun havde brug for hjælp.
"Mission: Drømmeprins"
Nogle gange behøver man ikke vente på ideen. Man kan selv skabe den."Mission: Drømmeprins" er en af de romaner, jeg har ”fremprovokeret”. Jeg havde lyst til at skrive en humoristisk kærlighedshistorie i stil med ”Sol, sommer og scorereplikker”, men hvad skulle den handle om?
Jeg kom på ideen med en pige, der for sjov ønsker sig drømmeprinsen i fødselsdagsgave (noget jeg selv havde gjort) … og veninden der tager hende på ordet. Og da det jo skulle være en humoristisk kærlighedshistorie, skulle der humoristiske scener til.
Derfor udtænkte jeg forskellige dates, som den stakkels hovedperson kunne komme ud for.
Drømmer-serien
Jeg skriver det for det meste ned, når jeg får en ide, og det følgende er udpluk af, hvad jeg skrev i forbindelse med starten på Drømmer-serien:
I dag fik jeg pludselig den tanke, at en bankede på vinduet, og da jeg så kiggede ud, ville der stå en pige … ikke bare en pige, men en pige fra en roman. En kentaurer! På en eller anden måde ryger hovedpersonens hovedperson fra romanen ind i hendes VIRKELIGE verden og banker på vinduet. Det er jo bare ikke lige til at skjule en kentaurer – ”Hvorfor fanden var det ikke en elver som kom på besøg,” hvæsede jeg, ”så kunne jeg have smækket en hue på hovedet af hende og det var det!”
Nå, men det er da komisk. Hun bliver nødt til at skjule hende. Kentauren kender hende. Måske får hun så trukket en af sine hekse ind i sin egen verden for at få hende til at lave kentauren om til et menneske (hun har jo nok prøvet at sende kentauren tilbage uden at det virker).
Senere tog jeg fat i ideen, da jeg gerne ville prøve at skrive noget mere letlæseligt til børn.
Pigen Sille, som kan lide at skrive historier, får på en eller anden måde hevet Rikka, som er en kentaurer, ind i sin egen verden. Sille har skrevet om Rikka, og som jeg overvejede i den første tanke omkring ideen, får hun også hevet heksen Lussy ind i sin verden i forsøget på at få Rikka hjem igen.
Blodets Bånd-serien
I 2009 faldt jeg over ordet "blodsøstre", og min hjerne associerede på det: Blodsøstre ... blod ... søstre ... vampyrer ... kvinder ...En slags familie bestående af kvindelige vampyrer? Som holdt mænd på afstand?
Der var ikke meget i ideen, men jeg skrev den ned. Og mine notater kunne sikkert have ligget urørt hen endnu, hvis ikke min redaktør i oktober 2010 spurgte, om jeg havde tænkt på at skrive en vampyrroman?
Jeg kunne ikke lade være med at overveje det, og jeg huskede den lille stump ide. Det var da altid et sted at starte.
Der var ingen handling i ideen, andet end at hovedpersonen muligvis forelskede sig i en mand, hvilket resten af familien ikke ville bryde sig om. Altså, jeg havde ingen grundide andet end en familie bestående af kvindelige vampyrer ... så hvad kunne jeg have lyst til at skrive om? Jo, måske noget der var sket i fortiden, som havde indflydelse på nutiden ...
Man skulle tro, at mine personer bare havde ligget på lur og ventet på muligheden, for da jeg først begyndte at lege med mulighederne, eksploderede ideen, og i løbet af ganske kort tid havde jeg skrevet mange siders notater med baggrundshistorier, personernes mål og indbyrdes forhold.
Abonner på:
Opslag (Atom)