søndag den 15. januar 2012

Forfattertips: Søndagsdeadlines

En af mine svagheder indenfor skrivningen er, at jeg kan bruge aaaalt for lang tid på at blive færdig med en roman. Meget mere end nødvendigt. Min første bog, "Kristines hjerte", kunne vist have været færdig et år før, hvis jeg havde taget mig lidt sammen.

Oftest er det ikke fordi der mangler så meget. Måske er der nogle scener, der skal skrives sammen og naturligvis den store mængde af personlige kommentarer i stil med "find på andet ord", "hvad hedder det nu?" og "uddyb beskrivelsen her" der skal udryddes.

Jeg ER blevet bedre, men man kan jo altid forbedre sig. I forbindelse med at jeg skrev på "Blodsøstre" og "Hyænelatter" og var tæt på at nå det kritiske punkt - færdiggørelsen - indførte jeg og en forfatterkollega søndagsdeadlines.

De gik i al sin enkelthed ud på, at jeg hver søndag kl. 20 skulle levere noget nyt materiale til hende. Min skrivestil har altid været meget hoppende (jeg hopper rundt i handlingen og skriver scener her og der), hvilket resulterer i en mængde huller.

Og da jeg jo ikke kunne levere kapitler i en pærevælling til min kollega, måtte jeg starte fra begyndelsen og arbejde mig igennem romanen. Det virkede fantastisk! Den konstante tilskyndelse der lå i, at hun hver søndag forventede noget nyt, fik mig til at færdiggøre de to romaner på rekordtid.

Hun er også begyndt at sende til mig, og en anden kollega er kommet til. Det virker godt for os alle, selvom det selvfølgelig er nemmere at levere, når skrivningen flyder.

Det gør det så ikke for mig i disse dage, desværre. I dag har været et skrækkeligt eksempel i overspringshandlinger. Først brugte jeg timer på denne meget underholdende blog, stinestregen
Derefter overbeviste jeg mig selv om, at jeg da skulle udføre lidt brainstorming på kapitlet liggende i min seng. Bliver åbenbart aldrig klogere - dog satte jeg i det mindste vækkeuret til.

Efter et par kloge tanker og en god lur, vendte jeg tilbage til computeren, men man kan jo ikke kaste sig ud i arbejdet. Nej, først skal der tjekkes, hvad der mon er sket på nettet siden sidst. Jeg endte på tvguide og opdagede, at Zulu sendte Castle-afsnit! Og et nyt begyndte ti minutter senere.

Ja, så gik der lige 40 minutter med det, men SÅ var jeg også klar. Og, tadaaa! Klokken er ikke 20 endnu, men jeg HAR sendt mine lektier. Jeg fik endda skrevet omkring fire sider. Tænk bare hvad jeg kunne have opnået uden alle overspringshandlingerne ...

Og tænk bare på, hvor lidt jeg kunne have opnået uden søndagsdeadlines ...

2 kommentarer:

  1. Åh, det er dejligt at vide, at en enormt produktiv og dygtig forfatter som dig også kan forfalde til overspringshandlinger. Og at du med tiden er blevet bedre til at blive (hurtigere) færdig. Det giver lidt håb for os andre dødelige ;)

    Måske man selv skulle overveje nogle eksterne deadlines af en art. Tak for et godt indlæg!

    SvarSlet
  2. Hej Nanna

    Tak for din kommentar :o)

    Åh, ja, overspringshandlinger er svære at undgå, men heldigvis er der jo også de perioder, hvor skrivningen bare flyder! Så er det man virkelig nyder at være forfatter.

    Held og lykke med dit eget skriveri. Øvelse gør mester, og jeg øver mig stadig.

    SvarSlet