Bøgerne handler om Kassie, der har været vampyr i næsten tyve år. Hun husker ikke sit tidligere liv, hvilket plager hende. Hun bor sammen med sin nye familie, den moderlige Bess, Anastasia som er den festglade type og så den drømmende Wendy.Alt ændrer sig, da Kassie løber i armene på en flok vampyrjægere, men disse er ikke som de andre. De jager i flok, de er meget muskuløse med skaldede isser eller kort hår, og de griner og fniser på en måde, som ikke virker helt naturligt. Hun døber dem derfor hyænedrengene. Kassie møder også Leo, som er menneske, men når hun ser ind i hans øjne, får hun følelsen af deja-vu.
Og snart vil Kassies fortid vende tilbage.
Men hvordan begyndte det alt sammen? Blodets Bånd-serien? Lad mig give jer et lille indblik i, hvordan en ide kan udvikle sig.
2009
Den allerførste kim til ideen til denne serie kom af ordet ’blodsøstre’. Jeg faldt over det, og det kildede min fantasi. Blodsøstre … blod … søstre … vampyrer … kvinder … En familie bestående af vampyrkvinder, som lever sammen og holder mænd på afstand. Men så forelsker den ene søster sig og …
Andet end det havde jeg ikke, og jeg skrev bare stumpen ned. Den fængede ikke nok til, at jeg ville udforske den noget mere, så den fik lov til at blive liggende.
22. oktober 2010
Cirka halvandet år senere skrev jeg til min redaktør om nogle børnebøger, jeg var ved at skrive (det var faktisk Merlin-serien, som udkommer til næste år). Hun svarede tilbage og spurgte i samme mail: ”Kunne du egentlig forestille dig at skrive en vampyrhistorie? Vi mangler virkelig en dansk forfatter til denne genre, og jeg forestiller mig at du måske kunne løfte byrden - du er jo ret god til de romantiske, men jeg ved ikke om det overhovedet er noget for dig?”
Jeg ville ikke bare sige nej, så jeg besluttede at overveje det. Jeg gravede den gamle ide-stump om vampyrkvinderne frem, men der var jo ikke meget gods i den.
23. oktober 2010
En del af min svarmail:
”En vampyrhistorie - det kan ikke udelukkes. Jeg går ud fra du tænker på noget i stil med Twilight med vampyrer, umulig kærlighed og spænding (som jeg har læst og jeg er dybt forundres over hvordan forfatteren er i stand til at lade sine personer have endeløse dialoger uden at det keder en).
Jeg har leget lidt med tanken i går og har nogle småideer, men der er jo stadig meget langt til en færdig bog :o)”
24. oktober 2010
Jeg har 18½ wordsider, der er en blanding af tanker og overvejelser og så skrevne scener.
Vampyrpigen
Nogle af mine noter:
”Har den her ide om en vampyr-pige som er atten år. Hun skal være myndig for at arbejde som bartender – det er ideen, at hun gør det (men hun ved så heller ikke, hvem hun er eller hvor gammel, så de har vel sjusset sig frem til hendes alder). En aften møder hun en fyr. Først bemærker hun måske ikke, at han er anderledes. Det kommer måske først senere? Men det kommer. Han er meget anderledes. Hun er ikke vildt glad for sit liv. Hun starter bogen med at sige, at hun ikke har tænkt sig at leve for evigt.”
Første kapitel i Blodsøstre er en del af det skrevne og starter med: ”Jeg har ikke tænkt mig at leve for evigt.”
Anastasia optræder i dette kapitel, men har ikke fået navn, så hun omtales bare som Søster, og ordet er markeret med fed, så jeg nemt senere kan finde det og rette.
Fyren
Jeg har overvejelser omkring, hvordan Fyren (der senere får navnet Leo) skal være. Han skal være en lidt sej fyr, som er tilbageholdende over for Kassie. Kan så afsløre her, at Leo ikke var enig i den tanke! Og han blev helt anderledes.
”Og så skal der være hemmeligheder, noget der skal opklares,” skriver jeg. ”Kassie har også en hemmelighed, eller hun ved ikke, hvem hun er. Det kan skabe en masse spænding. Hvem er hun egentlig? Og det må jo gerne være rigtig interessant, svaret altså. Jeg tror også, at Fyren er noget særligt.”
Jeg tænker også, at Kassie på et tidspunkt ”forsøger at snige sig ind i hovedet på sin fyr, men bliver hamret tilbage af en mur. Noget hun nok ikke har oplevet hos andre end andre vampyrer? Måske er det en meget normal evne at have som vampyr. En del af deres ”lokke-grej”. De kan fornemme, om malke-kvæget er nervøst eller på vej direkte i fælden.”
Vampyrjægerne og wiccaen
Nogle af mine notater:
”Jeg har en ide om, at hun skal møde en wicca – altså, en heks men med rigtige magiske egenskaber. Jeg forestiller mig, at hun render i armene på et par vampyrjægere – som ikke rigtigt er vampyrjægere. Den ene har måske en bedstefar, som var det, og det er hans grej, de bruger. Det lykkes dem at fange hende, og sadistiske som de er, slæber de hende med ud i skoven, hvor de lænker hende, så hun kan blive svitse af solen
Jeg ved ikke, hvor hun har været, men hun er måske på vej hjem, da hun kan lugte blod og beslutter at undersøge det.”
Jeg har skrevet lidt af hendes første møde med hyænedrengene – som på dette tidspunkt dog bare er almindelige drenge – og Kassie når også at møde den heks, som senere kommer til at hedde Liliana.
Søstrene
Og så har jeg følgende tanker omkring Kassies søstre:
” Hun bor sammen med tre andre vampyr-kvinder. Den ene er den, som har forvandlet dem alle. Hun er nærmest en mor for dem, mens de andre to er som søstre for Kassie.
Jeg tror ”moderen” hedder Bess. Hvad de andre to hedder, ved jeg ikke.
Jeg tænker at den ene søster faktisk er lidt ”vamp” – altså, sexet og fræk
Den anden er den, der ser yngst ud, selvom hun sikkert er myndig. Hun ser bare yngre ud. Det er lidt hendes problem. Hun kan selvfølgelig godt få arbejde, men det er nemmest at få arbejde, som om hun er teenager – altså, en umyndig teenager. Må være træls at have det sådan for altid. Hun har måske alternative indtægter – forfatter måske? ”Moderen” er nok den alvorlige. Hende der bestemmer.”
Kassies navnesøster
Når jeg arbejder på en ide, bliver teksten ofte en blanding af personerne, som selv fortæller og så mine notater. Som for eksempel her:
”Alle vampyrer får et nyt navn når de genfødes (eller hvad de nu kalder det). Det er deres skaber som navngiver dem. Bess gav mig navnet Kassandra. Alle kalder mig Kassie. Kassandra, min navnesøster, forudså Trojas fald, men ingen troede på hende, og hun blev stemplet som sindssyg (skal lige tjekke rigtigheden af de udsagn). Jeg føler mig lidt for nært beslægtet med hende på det punkt.” Tænker nemlig at Kassie har syner om natten. (de der syner er nok vigtige på en eller anden måde. Måske er hun lidt synsk – eller ser måske personer fra den fortid hun ikke kan huske? Det tænker hun måske også selv, altså, at de er skyggerne fra det liv hun ikke kan huske).”
Om at være vampyr
Notater der godt kunne antyde, at jeg har haft gang i en samtale med Kassie – samt en indskudt kommentar, der kunne tyde på at Anastasia lige blandede sig:
”Hun har mange tanker omkring det at være vampyr, og hvordan det funger. Hun har en ide om, at det er en virus – som en zombie.
Hun tænker virussen er i hjernen og hjertet – derfor kan man dræbe dem ved at stikke en kniv (eller pæl, hvad du nu foretrækker, skat) i hjertet på den eller halshugge dem. De er i stand til at føle smerte, men det er sollys og sølv. De kan gå ude i solen, men skal så have solcreme på, helst dækkes nogenlunde til og ikke være det for lang tid, før huden begynder at klø og senere udvikler blærer og – ja, så bliver det værre endnu. Sølv stjæler også deres kræfter og bruges af vampyrjægerne. Det der med om vampyrer er helt uden kontrol, når de er blevet lavet til vampyrer: Kassie fortæller, at det har meget at gøre med, hvordan man var som menneske. Hun selv må have været tålmodig, tilbageholdende eller opdraget til at udvise stor selvkontrol, for allerede fra starten havde hun styr på det (medmindre selvfølgelig de bliver rigtig sultne, og som Kassie siger: Hvor godt fungere en slankekur lige, hvis man skånselsløs sulter sig selv? Inden man får set sig om, sidder man pludselig foran køleskabet og propper sig med rester. Det er det samme med vampyrer. De er nødt til at holde tørsten nede for at bevare kontrollen. Hvis de er tørstige, er det nemmere at miste kontrolleren. Sollys og sølv tærer for resten også på den kontrol, som de kan opnå ved at spise – det er nærmest, som om der bliver tæret på deres energi, og de bliver sultne/tørstige.”
Ingen kommentarer:
Send en kommentar