tirsdag den 15. oktober 2013

Mig og mine spøgelser

Jeg har altid elsket en god spøgelseshistorie. At kunne følge med i hælene på hovedpersonerne, flytte ind i et nyt hus sammen med dem og opdage, at noget ikke er, som det skal være. Noget der ikke er helt til at forklare, men et eller andet er der. Og så forsøget på at opklare, hvad der egentlig foregår. Den skønne blanding af skræk for hvad der lurer et sted i mørket og så afdækningen af mysteriet – det elsker jeg!

Derfor kan det måske ikke undre, at jeg har skrevet flere romaner med spøgelser.


”Kristines hjerte”
Min første roman, som blev udgivet, hedder ”Kristines hjerte”. Den handler om pigen Diana, som efter en brand i familiens hus – hvor hun rent faktisk døde – bliver sendt på sommerferie hos sin ældre søster. Storesøsteren har købt en gammel gård sammen med sin kæreste … og snart føler Diana, at noget ikke er, som det skal være. Men ingen tror hende.

”Kristines hjerte” er, hvad jeg vil kalde en klassisk spøgelseshistorie. Hovedpersonen flytter ind et nyt sted, får følelsen af, at der er noget andet til stede og giver sig i kast med at opklare mysteriet.  Det er selvfølgelig ikke helt ligetil … eller ufarligt.


”For foden af trappen”
I denne bog har jeg to jeg-personer: Samson og Ella. Samson flytter med sin familie ind i et nyt hus, og stor er hans overraskelse, da han møder Ella på sit værelse. Og endnu større, da han forstår, at han er den eneste, som kan se hende!

Ella er nemlig død, myrdet, og Samson skal hjælpe hende med at finde ud af, hvem der gjorde det. Hun har allerede en gruppe mistænkte: Hendes fire bedste venner.

Denne roman er lidt anderledes end for eksempel romaner som ”Kristines hjerte”. Ella er meget mere bevidst om, hvem hun er, og hendes rolle er ikke at give læseren gåsehud op af nakken. I stedet er fokus mere på opklaringsdelen af, hvem der egentlig slog Ella ihjel og hvorfor. En opgave som viser sig at være ikke helt ufarlig for Samson.


”Spejlsøstre”
Denne roman startede ud fra den tanke, at jeg gerne ville prøve at skrive en mere letlæst ungdomsroman. Ideen til bogen kom ikke bare dumpende. Efter at have overvejet, hvilken slags historie, der mon kunne være god, valgte jeg at skrive en spøgelseshistorie. Nøjagtigt hvordan jeg kom på ideen, kan jeg desværre ikke huske, men jeg havde overvejelser, om spøgelset skulle være ”nyt” (som Ella fra ”For foden af trappen”) eller ”gammelt” (som Kristine i ”Kristines hjerte”).

En del af spændingen ved spøgelseshistorier er: Spøger det virkelig? Eller er det bare indbildning?
Det har jeg taget udgangspunkt i i denne roman. Og da det altid er godt at isolere sine personer, fik jeg dem ud i et forladt sommerhusområde. Hvis hovedpersonen ikke kan få hjælp, eller folk ikke tror på, hvad de oplever … det er skræmmende, og skræmmende er jo godt i spøgelseshistorier.

Lucas kæreste, Marie, er druknet, og han sørger over tabet. Maries tvillingesøster Inge er dog overbevidst om, at Marie går igen, og hun overtaler Lucas til at tage med hende ud til familiens sommerhus, hvor det skete.

Lucas tror ikke på spøgelser, men han er bekymret for Inge. Med på turen kommer Sære Sara, som tror på spøgelser, og i det hele taget er lidt alternativ. Lucas anser sig for at være Fornuftens Stemme, men der sker forskellige ting, og han ved ikke, om det er Inge eller Sara, som står bag dem … eller om Marie virkelig er til stede.

De fleste af mine bøger er ikke planlagt i detaljer. Jeg ved for det meste, hvordan historien skal starte, slutte og hvad der skal ske i midten, men jeg kender ikke indholdet af hvert eneste kapitel. I forbindelse med Blodets Bånd-serien er jeg dog blevet bedre til det, men ”Spejlsøstre” var før den tid. Alligevel planlagde jeg ret detaljeret med ”Spejlsøstre”.

Det skulle være en kort historie, så jeg havde ikke alverdens plads at gøre godt med. Og jeg skulle have flere begivenheder, som kunne gøre personerne usikre – spøger det eller ej? – en usikkerhed som også læseren gerne skulle mærke.

Derfor overvejede jeg, hvad det kunne være. For eksempel leger Lucas, Inge og Sara på et tidspunkt Ånden i glasset, og senere sker der noget mystisk med nogle scrabble-brikker. 
Begivenhederne blev skrevet på hver sin lap, og så begyndte jeg at pusle brikkerne på plads. De blev lagt i kronologisk orden – ”først sker der det, og så det bagefter og så …” – og jeg havde et overblik over handlingen. Så skulle der lappes huller imellem øjeblikkene med spænding.

Da det var gjort, havde jeg en vej at følge igennem historien, og jeg gav mig til at skrive. Den første udgave fyldte omkring 40 wordsider, men mit forlag syntes ikke helt, historien fungerede. Derfor tilføjede jeg scener og ”fedede” de allerede skrevne kapitler op. Det gjorde bogen dobbelt så lang, og den blev ikke helt så letlæst som oprindeligt tænkt.

Men den er nu stadig en lille, overkommelig bog :)

2 kommentarer:

  1. Jeg ville så gerne læse Spejlsøstre! Men da den endelig kom hjem på biblioteket skulle jeg lige til Vejle på Mudderlejr (spejder) så jeg måtte afbestille den :(

    SvarSlet
  2. Heldigvis er der jo masser af tid og muligheder til at få læst Spejlsøstre :o) Den løber inden steder.

    SvarSlet