Nogle forfattere kan fortælle, at de har skrevet lige så
længe de har kunnet holde på en blyant. Eller at de brugte barndommen på at
underholde med deres egne historier.
Det kan jeg ikke. Jeg fortalte ikke historier, men jeg var
god til at finde på lege og jeg kunne sidde foran dukkehuset i lang tid og
digte hvad der skete for playmobil-dukkerne og skovens dyr. Jeg kunne også godt
lide at tegne, og nogle gange blev tegningerne til en lang historie.
Jeg kan huske, at jeg et par gange tog et hæfte og forsøgte
at skrive en historie. Der har måske været flere forskellige, men den eneste
jeg husker, er den om mine tøjdyr. De levede naturligvis et helt andet liv, så
snart jeg vendte ryggen til.
Historien blev aldrig skrevet færdig. Ikke i hånden i det
mindste og måske var jeg aldrig blevet forfatter, hvis ikke mine forældre købte
en computer. Det skete i 93 eller 94, da jeg var 11-12 år gammel.
Jeg har altid været en læsehest, som slugte bøgerne lånt på
biblioteket. Og på et tidspunkt læste jeg en bunke gysernoveller. Nogle var
rigtig gode, men andre skuffede og fik mig til at tænke, at det kunne jeg gøre
bedre.
Det forsøgte jeg så. Jeg kan ikke huske første gang, jeg
satte mig foran computeren med det mål i tankerne. At skrive min egen novelle.
Men jeg ville virkelig gerne opleve det. Dengang var computeren ikke fast
inventar ligesom et fjernsyn, og jeg må have gloet mere på tastaturet end på
skærmen, mens jeg langsomt bogstav for bogstav skabte en historie.
Med det i tankerne fascinerer det mig, at den første novelle
må have tændt så stærk en ild i mig, at jeg gjorde det igen. Og igen. Og aldrig
er holdt op. Barndommens lege fandt en måde at blive hos mig på, selvom jeg for
længst har mistet barnets evne til at lege.
Nogle af novellerne havde titler som ”De fortabte børns hus”,
”Børnegravene”, ”Vrinsket fra de døde”, ”Spøgelsets hævn” og … ”Badeforhænget”.
Og ja, den sidste var også en gysernovelle, hvis nogen skulle være i tvivl.
Jeg skrev også noveller indenfor fantasy, science fiction og
mere realistiske noveller, men det var ikke så mange. Hvornår jeg kastede mig
over min første roman kan jeg ikke huske, men romanerne blev snart min store
kærlighed.