torsdag den 29. august 2013

Det var den ferie

Ak ja, så gik endnu en sommerferie, og jeg har allerede været tilbage på "pinden" næsten to uger nu. Og ferien? Den virker da så langt væk.

Hvad nåede jeg så?

Spise sundt (niks)
Træne (overhovedet ikke)
Hygge og slappe af i rå mænger (tjek! Men ... kan man ikke altid bruge mere?)
Ordne stenbed (påbegyndt)
Skrive (tjeeeeek! BB-crewet vil endelig lege med mig igen!)
Læse en masse bøger (hmmm, der blev da læst lidt)

Ferien startede ellers godt med at læse, og de fleste af bøgerne blev læst i første uge. Det var også i første uge, at jeg brugte en del tid på at få samlet trådene i Blodets Bånd 7, så jeg kunne komme videre med at skrive.

I min anden ferieuge fik jeg så et mindre "husligt" flip. Jeg har et stenbed foran huset, som så temmelig jammerligt ud, og det skulle der så gøres noget ved.

Da det så jammerligt ud, troede jeg egentlig ikke, at der var så mange sten tilbage. Det kunne jeg vel godt klare på egen hånd, hvis jeg lige kunne låne Søster og Svogers trailer. Heldigvis havde Svoger et lidt mere realistisk billede af arbejdsmængden, hvilket jeg kom til at sætte pris på efter at have kylet omkring ti skovlfulde grus op på traileren. Det tog to mand (okay, én mand og en slap bibliotekar) et par timers arbejde at få tømt bedet med tre ture til genbrugspladsen, og så var jeg nok 1600 kg. grus lettere!

Så langt så godt, men så spottede jeg, at mine vinduer egentlig trængte til at blive malet. Jeg vidste godt, de trængte til et farveskift fra grøn/rød til Mere Moderne Farve, men opgaven blev lige rykket frem, da jeg opdagede, at malingen også skallede.

Jeg har fortrængt, hvor lang tid jeg brugte på at vaske, rengøre og slibe for at gøre vinduerne klar til at blive malet, men min glorie skinnede ret kraftigt og selvfed i de dage. Plus jeg da lige afrimede to frysere! Dobbeltscoring til multitaskningen!

I de sidste dage af ferien var det, at jeg opdagede, at min hjemmeside, der aldrig rigtig var blevet taget i brug, faktisk blev besøgt, og jeg kastede mig over at lave en ny. Resultatet var jeg rigtig godt tilfreds med, men så var den ferie også brugt.

Her er et billede af, hvad jeg fik læst i ferien.


Og her er det meste af lageret ved sommerferiens start:



Hmmm ... hvis Verden Som Vi Kender Den nogensinde går under, vil jeg være at finde på det nærmeste bibliotek, hvor jeg enten er i gang med at hamstre eller ved at indrette mig!

Hvor meget fik jeg egentlig skrevet på Blodets Bånd bind 7? Omkring 90 sider tror jeg, hvilket jeg er meget tilfreds med, ikke mindst på grund af al den tid der gik på stenbedet og vinduerne, og at første uge af ferien gik med planlægning.

Sidste weekend - efter første arbejdsuge - gik igen med vinduer, så nu er jeg cirka halvvejs med at male, og har et tomt bed uden indhold.

Det gør mig lidt bekymret for, hvor meget jeg kan nå at skrive på BB7 inden fantasymessen. Det ville bare være skønt at nå et godt stykke længere inden da, men ...

Jeg kunne godt tænke mig at vide, hvor mange bøger, der går tabt i løbet af et år på grund af Voksenpligter og Ansvarlighed hos forfatterne i det danske land. Nogen burde virkelig gøre noget!

Jeg kunne faktisk godt bruge lidt mere ferie ...

torsdag den 22. august 2013

Min nye hjemmeside

For nogle år siden fik jeg lavet en forfatterhjemmeside. Den blev lavet som en opgave til en uddannelse, men uheldigvis skete det samtidig med, at min far var syg. Jeg fik aldrig en introduktion til at bruge siden, og det virkede uoverskuel...
igt at finde ud af det.

Derfor lå siden brak indtil for en uges tid siden, hvor jeg blev spurgt: "Er du klar over, at der er nogen, der efterlader kommentarer på din hjemmeside?"

Arghhh! Nej, det var jeg ikke, og nogle var over et år gammel (ohh, the shame! The shame!)

At være flov er heldigvis et fremragende motivationsmiddel, så med hjælp fra Svogeren har jeg nu en ny hjemmeside. Kig indenfor hvis I har lyst og fortæl endelig, hvis der mangler noget :)
 
Hjemmesiden kan besøges her:

søndag den 11. august 2013

"Jeg vil være forfatter" - at gøre manus klar til forlag

Godt så. Du har gjort dit forarbejde grundigt. Du har skrevet, skrevet, skrevet og redigeret, redigeret, redigeret til du nærmest hader din tekst ... og nu, nu skal den af sted til et forlag.

God ide, men har du helt styr på, hvordan man sætter et manuskript?

Indrykninger
Min kunnen med et tastatur var selvlært i sin tid, og da jeg sendte de første tekster til forlagene havde jeg ikke lært den vidunderlige tabulator-tast at kende. Jeg lavede indrykninger med mellemrumstasten. To slag på mellemrumstasten og jeg fik en fin indrykning (så meget havde jeg da afluret de trykte bøger).

DET er en fejl, man hurtig får fralagt sig, efter at man har gennemgået flere hundrede siders manuskript for at ændre "mellemrumstast-indrykningen" til "tabulator-indrykning". Det var beklageligvis Tellerup, som måtte lære mig det, men jeg er åbenbart ikke den eneste.

Desuden: I et helt nyt afsnit skal der ikke være indrykning (for eksempel starten af et kapitel eller et afsnit efter en blank linje), men derefter skal der være indrykning, når en ny person taler.

Eksempel:
Det var en helt ny dag.
  "Nå, skal vi så komme i gang med arbejdet?" spurgte Bo.
  Den lille flok skuttede sig i kulden, og ingen mødte hans blik.
  "For fanden! Hvad er der i vejen med jer?" Bo stampede i den frosne jord. "Zombierne er på vej! Vi må gøre noget!"

Sidst, men ikke mindst: Indrykninger i forbindelse med at den samme person taler.
Jeg kan se, at det ikke er alle forlag, der følger "reglen", men jeg kan personligt gode lide den, da det er logisk.

Jeg bruger mit eksempel ovenover til at demonstrere.

Det var en helt ny dag.
  "Nå, skal vi så komme i gang med arbejdet?" spurgte Bo.
  "For fanden! Hvad er der i vejen med jer?" Bo stampede i den frosne jord. "Zombierne er på vej! Vi må gøre noget!"

Jeg har fjernet "Den lille flok skuttede sig i kulden, og ingen mødte hans blik", så nu taler Bo i to afsnit lige efter hinanden. DET er en fejl i min verden. Når jeg læser, at Bo taler i første linje, og jeg ser en ny, indrykket replik, tror jeg automatisk, at en ny person taler.

Hvis Bo bare taler, vil jeg skrive det sådan her:

  "Nå, skal vi så komme i gang med arbejdet?" spurgte Bo. "For fanden! Hvad er der i vejen med jer?" Bo stampede i den frosne jord. "Zombierne er på vej! Vi må gøre noget!"

Gåseøjne
Den korrekte brug af gåseøjne eller " sammen med andre tegn som komma og punktum.
Hvis du er i tvivl, så studer trykte bøger og bid mærke i, hvordan det gøres. Eller få eksempler på den korrekte måde her:
"Jeg hader dig!" råbte hun.
"Du er da en sød lille en," smilede han.
"Du skal bare gå din vej."
"Elsker du mig?" tudede hun.

Bemærk, at jeg har skrevet med lille bogstav, når replikken afsluttes med et komma. Jeg HAR set bøger, hvor bogstavet skrives med stort, men det er meget sjældent. Og personligt bryder jeg mig ikke om det. Det ser sjusket ud.

Grundlæggende kan man sige, at gåseøjne "indrammer" replikken, og andre tegn skal ikke bevæge sig udenfor som komma, punktum, spørgsmålstegn eller udråbstegn. Ikke hvis de hører til replikken.

Der skal for eksempel ikke være punktum efter " som her:
"Du skal bare gå din vej". eller dobbeltpunktum som her "Du skal bare gå din vej.".

Brug af ...
Først og fremmest: Du skal kun bruge tre prikker af gangen. Ikke fire, fem, syv eller to. Men tre!

Der er to måder at bruge "..." på.

Den ene er, når et ord "hakkes over".
"Ho... hold så op! Lad mi... mig være!"

Her skal "..." stå helt op ad ordet, som afbrydes.

Den anden er, når "..." viser en tøven eller en tænkepause.
"Jeg kan virkelig godt ... lide dig.

Her skal der være mellemrum mellem "..." og de andre ord i sætningen.

Sidetal
Tjek lige at du har husket at sætte sidetal på dit manuskript. Lidt surt hvis en medarbejder på forlaget taber hele stakken af papirer, og alt ender i et frygteligt rod.

Jeg HAR prøvet at glemme at sætte sidetal på, så ... husk at tjekke ;o)

Sidst - men ikke mindst - hvad har DIT forlag af specifikke ønsker?
Forlagene er ikke ens, så inden du sender manuskriptet af sted, er det godt at investere nogle minutter på at snuse lidt rundt på hjemmesiden og se, hvad de skriver om at modtage manuskripter. Visse forlag vil kun have på papir, andre vil have dem sendt pr. mail.

Nogle forlag er heller ikke interesserede i at modtage manus, så det er endnu en grund til at gøre forarbejdet. Der er ingen grund til at spilde måneder på at vente på et svar, hvis forlaget vender tilbage med: "Nej tak, vi udgiver ikke fantasy/science fiction/krimier/erotisk litteratur".

Nå, er du klar til at sende dit manus af sted?

Fint ... så er der kun tilbage at vente! :o)

lørdag den 10. august 2013

"Jeg vil være forfatter" - slå koldt vand i blodet

Der er mange skridt på vejen til at blive forfatter.

Den første er rent faktisk at skrive en bog. Og man kan sige en hel del om det at skrive, komme med gode råd og så videre, men jeg vil forsøge at holde det på et minimum.

Der er de forholdsvis lette: Læs meget, skriv meget, rediger meget.

Læs: Du aflurer ubevidst - og naturligvis også bevidst - hvad andre forfattere gør godt og knap så godt. Du udvider dit ordforråd og får en vis forståelse for spændingsopbygning, personer og dialog.

Skriv: Øvelse gør mester! Det første, du skriver, vil sikkert være rimelig elendigt. Også det næste. Og det næste. Men efterhånden bliver det bedre og bedre. Man kan ikke lære det hele på en gang. Man må opbygge sin kunnen stille og roligt.

Rediger: Det ligger i forlængelse af at skrive. Jeg tror på, at man skal andet og mere end "bare" skrive sin bog. Når historien er skrevet til ende, begynder man forfra med redigeringen. Jo længere tid man har skrevet, jo mindre arbejde vil det kræve. Her tænker jeg i forhold til, når man er begynder. Jo mere man øver sig på de forskellige dele af det at skrive, jo nemmere vil det efterhånden flyde. Fordyb dig for eksempel i dialog. Find ud af hvornår det virker og hvorfor.

Fint, så du har skrevet din bog, og du er helt oppe at køre over, hvor genial den er, og hvor genial du er, og nu skal Forlaget bare findes, så de kan udgive din bog - den nye Harry Potter/Twilight/Da Vinci Mysteriet/Fifty Shades of Grey ...

Stooooop!

Okay, der er en ting, du skal vide: Der er tider, hvor man som forfatter synes, at ens tekst er elendig og lige til at smide væk ... og så er der de mere fornøjelige tider, hvor man er Genial! (og muligvis Forblændet).

Pas på! At du i øjeblikket er Genial er ikke ensbetydende med, at du rent faktisk er det, eller at forlagene synes det samme. Den bedste middel mod denne tilstand er tid. Læg dit manuskript fra dig, lad det hvile i nogle uger eller måneder og tag det så frem igen.

Ja, jeg ved det virker som lang tid, når udgivelsen er lige om hjørnet, for du er jo genial, og manuskriptet er genialt og ...

Vent! Bare vent! Selvom teksten rent faktisk er genial, vil den ikke tage skade af at modne lidt. Det er så meget nemmere at se på den med andre øjne, når den ikke længere er så tæt en del af en selv, som når man lige har tilbragt måneder, måske år, i universet sammen med ens elskede personer.

Det er desuden også meget nemmere at læse korrektur, når ens hjerne rent faktisk er nødt til at læse, hvad der står, fremfor hvad den tror der står.

Okay, så langt, så godt. Manuskriptet er skrevet, det har hvilet og har fået endnu en redigeringstur. Hvad så nu?

Jo, jeg vil sige, at hvis du er helt ny indenfor skrivefaget, så ... læg manuskriptet i en skuffe (eller på harddisken i disse tider). Hvis det er dit første manus eller dit andet, tredje, så er du måske stadig ikke god nok til at komme igennem nåleøjet. Konkurrencen er hård. Danmark er et lille marked med mange håbefulde forfattere. Et forlag som Gyldendal får vist omkring 1000-1500 uopfordrede manuskripter om året, og kun ganske få får et ja.

Ventetiderne på at få svar fra forlagene er på flere måneder, og jeg vil tro, at en del manus måske bliver kasseret uden at blive læst til ende.

Hvis man vil have en chance, skal man komme med noget, der er virkelig godt.

Jeg har hørt om forfattere, der startede "karrieren" med at sende nærmest alt, hvad de skrev til forlagene. Og det blev naturligvis til en masse afslag, inden de endelig kom igennem nåleøjet og siden blev succesfulde forfattere.

Helt ærligt vil jeg ikke anbefale den fremgangsmåde. Det er svært at undgå afslag, men jeg tror ikke, man gør sig selv en tjeneste ved at sende sit første forsøg til et forlag. Selv hvis de kan se mulighederne i en, vil de måske miste interessen og tålmodigheden efter at have læst det 10. manuskript. Og derefter venligt bede dig om at prøve lykken hos et andet forlag.

Gør forarbejdet. Skriv til dig selv og skrivebordsskuffen i starten, opbyg din kunnen, læs bøger om at skrive, gå på skrivekursus hvis du har lyst, prøv at finde nogen der kan læse og bedømme din tekst. Gør hvad du kan for at blive bedre. Undgå at blive forblændet af din egen Genialitet (den er vi alle blevet ramt af).

Når du har skrevet x antal manuskripter og har forfinet din kunnen ... så er det måske på tide at sende til et forlag :o)

mandag den 5. august 2013

Hvad jeg gør ved skriveblokader

I anledningen af min ferie - og den uendelig mængde tid til rådighed - spurgte jeg på min facebookside, om nogen havde ideer til, hvad jeg kunne blogge om.

Jeg fik forslaget: "Blokader". Jeg gætter på, det handler om, hvad jeg gør ved sådanne små sataner ;o)
Forslaget blev stillet af Nanna Foss, som udkommer på Tellerup med sin første roman i 2014. Efter hvad jeg hører, kan vi YA-elskere godt glæde os!

Okay, blokader ...

Hmmm, blokader kan vel både være store og små. Selvom jeg har skrevet i en del år efterhånden, så prøver jeg mig stadig frem. Og til tider glemmer jeg, hvad der har virket før, og i stedet for at forsøge mig med dem bruger jeg tid på ikke at komme nogen vegne.

Jeg tror ikke, jeg er hårdt ramt at de Store Blokader. De Store Blokader har været af en særlig karakter, og dem vender jeg lige tilbage til lidt senere. Først kan jeg fortælle lidt om, hvad jeg gør ved manglende fokus. Det er ikke direkte blokader, men de kan være tidskrævende nok.

Til tider kan min hjerne være lidt flyvsk. Jeg får skrevet et par linjer, og så skal jeg lige tjekke, om der er sket noget nyt på tv2 nyhederne. Eller jeg skal da lige vande blomster ... eller tjekke et eller andet ... eller ...

Det kan man bruge en del tid på. En af måderne at bekæmpe rastløsheden er at sætte mig mål. Fx at jeg skal skrive en side, før jeg må noget som helst andet. Eller at jeg skal skrive i x antal minutter. Ofte resulterer det i, at jeg kommer længere ned i historien og bliver mindre tilbøjelig til "jeg skal lige".

Ellers laver jeg også til tider intervalskrivning med nogle af mine skrivebuddies. Da vi bor spredt ud over hele landet, mødes vi ofte på en chat. Hvis to eller flere har tid, mødes vi på chatten, snakker en halv times tid og smutter så hver til sit, hvor vi skriver eller planlægger eller redigerer. Hvad der nu er på programmet.

Det er en stor hjælp. Man er ikke alene, og man vil jo også gerne kunne polere glorien lidt ekstra, inden man mødes til næste chat-interval. Tiden på chatten kan også bruges til at få sparring på problemer med teksten, så der er meget at hente.

Noget andet, jeg bruger jævnligt, er gåture. En gåtur kan både være en slags inspirationsgåtur, hvor man opsøger steder med liv eller lignende, eller en tur man deler med en anden. Med den rette person kan man vende ens ide og bygge videre på den.

Ovenstående er så ikke, hvad jeg gør, men jeg kan sagtens se værdien i dem. Når jeg føler, at jeg har et problem, noget der skal løses eller jeg ved, at jeg skal have tænkt lidt mere over en person, og hvad der skal ske, fungerer det fantastisk med en gåtur.

I stedet for at stirre på computerskærmen går jeg på en vej med marker på begge sider. Der er ikke rigtig noget at kigge på, i hvert fald ikke meget der kan forstyrre (andet end den sædvanlige hund der skælder mig ud på lang afstand). Men det at bevæge mig, bare at gå uden at skulle være opmærksom på omgivelserne, plejer at få sat gang i den kreative gryde, så der ofte kommer noget brugbart op til overfladen.

Det var så et par eksemplar på, hvad jeg gør, når jeg har manglende fokus eller mindre problemer.

De Store Blokader ... jeg kan lige nu faktisk kun komme på 2-3 direkte blokader, og de har vist begge været resultatet af andre og større begivenheder i mit liv.

Min far blev alvorligt syg og døde for nogle år siden. Det var en hård omgang, og da han var død, lå min skrivning brak i et stykke tid. Jeg var træt, ked af det og havde mange andre praktiske ting at tage mig af. Det generede mig ikke, at jeg ikke skrev. Jeg var vist egentlig ret ligeglad (for nu at sige det pænt). Jeg vil tro, at det samme skete, da min mor døde for en del år siden, men det er så længe siden, at jeg ikke har det i frisk erindring.

I sådan en situation tror jeg ikke, der er så meget at gøre. Man må bare vente. Årsagen til den manglende skrivegejst er jo en personlig krise.

Den anden skriveblokade, jeg har oplevet, er af nyere dato. Da jeg færdiggjorde bind 6 i min Blodets Bånd serie, Forfald, kunne jeg mærke, at jeg var træt. Virkelig ... træt. Det påvirkede ikke kun min lyst til at skrive. Jeg var træt, når jeg tog på arbejde, og træt når jeg tog hjem. Det var ikke en træthed, der kunne soves væk, og den blev hængende længere, end jeg brød mig om.

Hvad der lige skete, ved jeg ikke helt. Måske havde jeg kørt mig selv for hårdt i flere år med arbejde, huskøb, husistandsættelse, en syg far og seks Blodets Bånd bøger skrevet hurtigere end nogen af mine andre bøger. Men jeg ved, at jeg var træt.

I denne situation som med min fars død var der ikke andet at gøre end at vente. Jeg følte ikke, at den manglende lyst eller overskud til at skrive direkte havde noget med skrivningen at gøre. Skrivningen var måske en medårsag til, at jeg var flad rent energimæssigt, men det var ikke, fordi jeg var "bange" for at fortsætte med at skrive på serien. Eller sad og stirrede på "det hvide papir" med den blinkende markør.

Sååå ... jeg har vist ikke svaret på, hvad man gør med skriveblokader. At vente er nok ikke løsningen for alle, det må komme an på årsagen til blokaden :o)


lørdag den 3. august 2013

Hvordan jeg fandt ud af at jeg skulle være forfatter

I anledningen af min ferie - og den uendelig mængde tid til rådighed - spurgte jeg på min facebookside, om nogen havde ideer til, hvad jeg kunne blogge om.

Jeg fik forslaget: Hvordan jeg fandt ud af, at jeg skulle være forfatter.

Det er beklageligvis et ret kedeligt svar. Jeg kan ikke pege og sige, at lige netop der fandt jeg ud af det. Eller at jeg var x antal år.

Jeg tror, det er noget, der kommer snigende. Jeg begyndte at skrive noveller, da vi fik en computer i starten af halvfemserne. Lysten havde jeg haft før, men det fungerede ikke for mig at skrive i hånden. Sparket til at forsøge igen var, at jeg havde læst flere gysernoveller, og nogle af dem gav mig den tanke: At det kunne jeg da gøre bedre!

Den menneskelige hjerne er fantastisk i den retning, for selvfølgelig kunne jeg ikke det. Men heldigvis var det så sjovt at skrive de noveller, at jeg fortsatte. Flere noveller blev skrevet, et par eventyr fandt også vej til min harddisk, og jeg påbegyndte et par romaner - fx drengen der blev forvandlet til en hest, pigen der blev bortført ud i rummet eller da en vanvids-sygdom brød ud i en by.

Og et eller andet sted på vejen begyndte jeg at drømme. Det var jo sjovt at skrive. Jeg kunne lide det, og jeg brændte for det på en helt anden måde end mine andre interesser. Jeg elskede også at læse bøger og tænk ... tænk hvis jeg også kunne være forfatter. Hvis jeg kunne dele mine historier med andre, som forfattere havde delt deres med mig.

I starten var det bare en drøm, for det var virkelig svært at forestille sig, at det kunne blive virkelighed. Ikke mindst fordi jeg famlede i blinde og ikke anede, om jeg havde evnerne. Jeg havde ikke nogen, der kunne læse mine tekster. Jeg fik gode karakterer i dansk stil, når vi skrev noveller, men det var jo ikke ensbetydende med, at jeg kunne skrive en hel bog.

Så måske var det ikke et spørgsmål om, hvordan jeg fandt ud af, at jeg skulle være forfatter ... men mere et spørgsmål om, at jeg fandt ud af, at jeg gerne ville være det.

Og når der er noget, man gerne vil, må man jo bare prøve at få det til at gå i opfyldelse :o)