Jeg burde efterhånden have styr på, hvad der sker efter en bog antages til udgivelse. Den gennemgår en manuspleje, der læses korrektur, den sættes, omslaget bliver lavet, bogen ryger af sted til trykkeriet ... og så er der naturligvis bagsideteksten!
På nuværende tidspunkt har jeg udgivet ni bøger og HAR skrevet bagsidetekster til mine fem letlæsningsbøger, som udkommer senere på året. Alligevel kom det lidt som en overraskelse, da jeg blev bedt om bagsideteksten til tredje bog i serien "Blodets bånd".
"Hvad? Nu? Allerede? Åhhh, nej!"
Det er utroligt, at jeg hver gang bliver overrasket over, at der IGEN skal skrives en bagsidetekst. Jeg har jo trods alt gjort det fjorten gange før. Det må hænge sammen med, at jeg synes, bagsidetekster at svære! De skal være spændende og gribe fat i læseren, men de må heller ikke afsløre for meget. Det er en svær balancegang, for hvad gør en god bagsidetekst?
Næste gang jeg har færdiggjort en roman, skulle jeg måske skrive bagsidetekten med det samme. Så kan jeg måske for en gangs skyld undgå boomerangen, der har overrasket mig igen og igen siden første bog.
Men nu ... må jeg hellere skrive en bagsidetekst til "Kampbrødre"!
tirsdag den 24. januar 2012
søndag den 15. januar 2012
Forfattertips: Søndagsdeadlines
En af mine svagheder indenfor skrivningen er, at jeg kan bruge aaaalt for lang tid på at blive færdig med en roman. Meget mere end nødvendigt. Min første bog, "Kristines hjerte", kunne vist have været færdig et år før, hvis jeg havde taget mig lidt sammen.
Oftest er det ikke fordi der mangler så meget. Måske er der nogle scener, der skal skrives sammen og naturligvis den store mængde af personlige kommentarer i stil med "find på andet ord", "hvad hedder det nu?" og "uddyb beskrivelsen her" der skal udryddes.
Jeg ER blevet bedre, men man kan jo altid forbedre sig. I forbindelse med at jeg skrev på "Blodsøstre" og "Hyænelatter" og var tæt på at nå det kritiske punkt - færdiggørelsen - indførte jeg og en forfatterkollega søndagsdeadlines.
De gik i al sin enkelthed ud på, at jeg hver søndag kl. 20 skulle levere noget nyt materiale til hende. Min skrivestil har altid været meget hoppende (jeg hopper rundt i handlingen og skriver scener her og der), hvilket resulterer i en mængde huller.
Og da jeg jo ikke kunne levere kapitler i en pærevælling til min kollega, måtte jeg starte fra begyndelsen og arbejde mig igennem romanen. Det virkede fantastisk! Den konstante tilskyndelse der lå i, at hun hver søndag forventede noget nyt, fik mig til at færdiggøre de to romaner på rekordtid.
Hun er også begyndt at sende til mig, og en anden kollega er kommet til. Det virker godt for os alle, selvom det selvfølgelig er nemmere at levere, når skrivningen flyder.
Det gør det så ikke for mig i disse dage, desværre. I dag har været et skrækkeligt eksempel i overspringshandlinger. Først brugte jeg timer på denne meget underholdende blog, stinestregen
Derefter overbeviste jeg mig selv om, at jeg da skulle udføre lidt brainstorming på kapitlet liggende i min seng. Bliver åbenbart aldrig klogere - dog satte jeg i det mindste vækkeuret til.
Efter et par kloge tanker og en god lur, vendte jeg tilbage til computeren, men man kan jo ikke kaste sig ud i arbejdet. Nej, først skal der tjekkes, hvad der mon er sket på nettet siden sidst. Jeg endte på tvguide og opdagede, at Zulu sendte Castle-afsnit! Og et nyt begyndte ti minutter senere.
Ja, så gik der lige 40 minutter med det, men SÅ var jeg også klar. Og, tadaaa! Klokken er ikke 20 endnu, men jeg HAR sendt mine lektier. Jeg fik endda skrevet omkring fire sider. Tænk bare hvad jeg kunne have opnået uden alle overspringshandlingerne ...
Og tænk bare på, hvor lidt jeg kunne have opnået uden søndagsdeadlines ...
Oftest er det ikke fordi der mangler så meget. Måske er der nogle scener, der skal skrives sammen og naturligvis den store mængde af personlige kommentarer i stil med "find på andet ord", "hvad hedder det nu?" og "uddyb beskrivelsen her" der skal udryddes.
Jeg ER blevet bedre, men man kan jo altid forbedre sig. I forbindelse med at jeg skrev på "Blodsøstre" og "Hyænelatter" og var tæt på at nå det kritiske punkt - færdiggørelsen - indførte jeg og en forfatterkollega søndagsdeadlines.
De gik i al sin enkelthed ud på, at jeg hver søndag kl. 20 skulle levere noget nyt materiale til hende. Min skrivestil har altid været meget hoppende (jeg hopper rundt i handlingen og skriver scener her og der), hvilket resulterer i en mængde huller.
Og da jeg jo ikke kunne levere kapitler i en pærevælling til min kollega, måtte jeg starte fra begyndelsen og arbejde mig igennem romanen. Det virkede fantastisk! Den konstante tilskyndelse der lå i, at hun hver søndag forventede noget nyt, fik mig til at færdiggøre de to romaner på rekordtid.
Hun er også begyndt at sende til mig, og en anden kollega er kommet til. Det virker godt for os alle, selvom det selvfølgelig er nemmere at levere, når skrivningen flyder.
Det gør det så ikke for mig i disse dage, desværre. I dag har været et skrækkeligt eksempel i overspringshandlinger. Først brugte jeg timer på denne meget underholdende blog, stinestregen
Derefter overbeviste jeg mig selv om, at jeg da skulle udføre lidt brainstorming på kapitlet liggende i min seng. Bliver åbenbart aldrig klogere - dog satte jeg i det mindste vækkeuret til.
Efter et par kloge tanker og en god lur, vendte jeg tilbage til computeren, men man kan jo ikke kaste sig ud i arbejdet. Nej, først skal der tjekkes, hvad der mon er sket på nettet siden sidst. Jeg endte på tvguide og opdagede, at Zulu sendte Castle-afsnit! Og et nyt begyndte ti minutter senere.
Ja, så gik der lige 40 minutter med det, men SÅ var jeg også klar. Og, tadaaa! Klokken er ikke 20 endnu, men jeg HAR sendt mine lektier. Jeg fik endda skrevet omkring fire sider. Tænk bare hvad jeg kunne have opnået uden alle overspringshandlingerne ...
Og tænk bare på, hvor lidt jeg kunne have opnået uden søndagsdeadlines ...
fredag den 13. januar 2012
Forfatterstatus 2011
Så blev det 2012, og det er tid til en ny forfatterstatus.
2011 var et blandet år for mig. På forfattersiden var det et godt år med hele tre udgivelser: De to første bind i serien Blodets Bånd ("Blodsøstre" og "Hyænelatter") samt "Spejlsøstre". Især mine to vampyrromaner har fået en rigtig fin modtagelse, og jeg håber, at jeg kan leve op til forventningerne i de næste bind.
Privat var det et år med sorg og tab. Året var knap nok begyndt før et nærtstående familiemedlem fik konstateret uhelbredelig kræft. Det er en forfærdelig sygdom, som jeg desværre har haft tæt inde på livet flere gange.
Det lykkedes mig at få skrevet "Blodsøstre" og "Hyænelatter" færdig inden sygdommen blev forværret, og der ikke var tid eller overskud til at skrive. Da det var slut. havde jeg måske nok tid, men overskud og lysten til at skrive var forsvundet, og jeg var egentlig ligeglad.
Der gik flere måneder før lysten vendte tilbage, og med tanke på hvilket år det har været, er jeg egentlig godt tilfreds med, hvad jeg har nået. Jeg fik ikke skrevet de noveller eller de letlæsningsbøger, som jeg nævnte i Forfatterstatus 2010, men jeg fik skrevet en roman og påbegyndt en anden.
Jeg håber, 2012 bliver et bedre år end 2011 på det private område og lige så godt i forbindelse med forfatterlivet.
På udgivelsesfronten kommer min første letlæsningsserie "Drømmer" og 3. bind i serien "Blodets bånd" - "Kampbrødre" - skulle efter planen også komme på markedet i årets første halvdel.
Ellers håber jeg, at jeg får skrevet 1-2 romaner (måske for optimistisk), og at jeg måske får kigget på de der noveller og flere letlæsningsromaner, som jeg skrev om for et år siden.
Så, 2012 ... hvad byder du på?
2011 var et blandet år for mig. På forfattersiden var det et godt år med hele tre udgivelser: De to første bind i serien Blodets Bånd ("Blodsøstre" og "Hyænelatter") samt "Spejlsøstre". Især mine to vampyrromaner har fået en rigtig fin modtagelse, og jeg håber, at jeg kan leve op til forventningerne i de næste bind.
Privat var det et år med sorg og tab. Året var knap nok begyndt før et nærtstående familiemedlem fik konstateret uhelbredelig kræft. Det er en forfærdelig sygdom, som jeg desværre har haft tæt inde på livet flere gange.
Det lykkedes mig at få skrevet "Blodsøstre" og "Hyænelatter" færdig inden sygdommen blev forværret, og der ikke var tid eller overskud til at skrive. Da det var slut. havde jeg måske nok tid, men overskud og lysten til at skrive var forsvundet, og jeg var egentlig ligeglad.
Der gik flere måneder før lysten vendte tilbage, og med tanke på hvilket år det har været, er jeg egentlig godt tilfreds med, hvad jeg har nået. Jeg fik ikke skrevet de noveller eller de letlæsningsbøger, som jeg nævnte i Forfatterstatus 2010, men jeg fik skrevet en roman og påbegyndt en anden.
Jeg håber, 2012 bliver et bedre år end 2011 på det private område og lige så godt i forbindelse med forfatterlivet.
På udgivelsesfronten kommer min første letlæsningsserie "Drømmer" og 3. bind i serien "Blodets bånd" - "Kampbrødre" - skulle efter planen også komme på markedet i årets første halvdel.
Ellers håber jeg, at jeg får skrevet 1-2 romaner (måske for optimistisk), og at jeg måske får kigget på de der noveller og flere letlæsningsromaner, som jeg skrev om for et år siden.
Så, 2012 ... hvad byder du på?
Abonner på:
Opslag (Atom)