Så blev spændingen udløst, og Drømmer-serien har fået en lektørudtalelse.
Den er desværre ikke så god, som jeg havde håbet. Igennem mit arbejde har jeg læst mange lektørudtalelser, og jeg har bestemt læst dem, som var værre. Ved nogle lektørudtalelser kan man godt gætte, at lige netop denne bog nok ikke får den bedste start på folkebibliotekerne.
Det må være en svær kunst at skrive lektørudtalelser. De skal både være brugbare for bibliotekarerne, som skal købe ind efter dem, men de skal jo heller ikke tage livet af en bog. Hvis alle lektørudtalelser var en lovprisning af bøgerne, ville de ikke være meget bevendt.
Men derfor kan jeg jo godt ømme mig, når mine egne bøger får et par negative ord med på vejen.
Jeg citerer: "Indholdet er en sær blanding af fantasy- og venindebogsunivers, der er forholdsvis velskrevet, men helt uden kant eller kød på hverken personer eller plot."
Jeg må sige, at jeg synes, lektøren forventer en del af en håndfuld letlæsningsromaner. De fem bøger er faktisk korte, selvom de hver især i bogform er på omkring 90 sider. Der er ikke megen plads at give af, og jeg mener, pigerne i bøgerne fungerer ganske godt indenfor de rammer de har. Men ja, jeg ved jo godt, jeg er forfatteren, og derfor nok ikke er det bedste vidne ;o)
Jeg håber, at mine femlinger får en chance på bibliotekerne. Og endnu mere håber jeg, at de vil vise sig at være en god læseoplevelse for målgruppen.
Hele lektørudtalelsen kan læses her.
søndag den 29. april 2012
mandag den 23. april 2012
Når forfatteren bliver til en manisk forsøgsrotte ...
Jeg læste engang om et eksperiment, der involverede rotter. Rotterne blev sat i en kasse med en pedal. For nogle af rotterne ville det betyde en foderpille, hvergang de trykkede på pedalen. De vidste altså, hvordan de kunne få mad. Andre fik aldrig noget, når de trykkede, så interessen for pedalen var ikke stor.
Men så var der den tredje gruppe. Dem, der vidste, at de kunne få en foderpille, men kun en gang imellem. De ville blive ved med at trykke på pedalen, for på et eller andet tidspunkt ville belønningen komme ...
Kan du se det for dig? Forsøgsrotten der trykker manisk på en pedel? Okay, forestil dig så en forfatter foran computeren udvise cirka samme adfærd, men i stedet for en pedal er det "opdater"-knappen, der igen og igen bliver trykket på.
I denne uge kommer min Drømmer-serie på materialevalg. Det betyder, at det er i denne uge, at bibliotekerne tager stilling til, om de vil købe bøgerne. Og det fører videre til, at det er i denne uge, at jeg kan se lektørudtalelsen på serien - hvis jeg altså får en.
Da jeg er bibliotekar, har jeg direkte adgang til lektørdatabasen. De nye udtalelser kan højst sandsynligt først ses torsdag, måske et par dage før. Det er meget optimistisk at tro, at den er at finde i dag mandag.
Det forhindre mig nu ikke i at forsøge igen og igen.
Faktisk tror jeg lige, jeg vil gøre endnu et forsøg ...

onsdag den 18. april 2012
Månedsstatus marts
Okay, vi er et godt stykke inde i april, så månedstatussen for marts er vist pænt forsinket.
Og min undskyldning? Tja, som tidligere fortalt har jeg haft håndværkere på besøg. De er for længst rejst videre til andre opgaver, men der er jo altid mange ting der skal ordnes, når man begynder på renovering. Og det griber om sig. En uge før påske kastede jeg mig for eksempel over at male et par værelser, en gang og baggangen.
Planen var at være godt med til påske, så jeg kunne bruge nogle af helligdagene på at være skrivende. Hele fem dage! Det lød jo som adskillige måneder.
Og da hellligdagene var overstået og hverdagen vendte tilbage ... havde jeg ikke skrevet et ord, men brugt samtlige dage på at male. Og nu? Jo, jeg maler stadigvæk. Men jeg er heldigvis også begyndt at skrive igen, og det gør det ekstra svært at gribe malerpenslen.
Men det var statussen for marts vi kom fra. Jeg har cirka skrevet 45 wordsider. Det er jeg meget godt tilfreds med. Hvis jeg nu bare kunne få afsluttet alle hængepartierne, så ...!
Nå, det er da godt, det snart er weekend.

Abonner på:
Opslag (Atom)