Forfatterstatus 2014 - udgivelserne

Så er det tid til at tjekke årets "høst" af udgivelser :)

Blodets Bånd-serien

 

 

 




















Bind 7 og 8 i serien Blodets Bånd blev udgivet. Så mangler vi kun bind 9, før serien er komplet, og den skulle gerne udkomme i 2015.

Merlin-serien

 
De tre første bøger om Merlin og hans skøre familie i Tusmørkedalen udkom.
Jeg håber, at jeg får muligheden for at skrive mange flere historier om dem.

I månens skygge - genudgivelse

 

 

Min roman "I månens skygge" blev genudgivet i en revideret og lidt forlænget udgave - med ny forside og i hardback (min allerførste hardback!).

Drifter

 

Forlaget Kandor udskrev en konkurrence om at skrive en dark erotica novelle - altså, hvor horror og erotik mikses. Jeg var en af de 13 udvalgte med novellen "Aftenens vinder".


To nye romaner, en genudgivelse, tre børnebøger og en novelle ... egentlig ikke dårligt for et år.

Hvad mon 2015 vil byde på? :)





Forfatterstatus 2014

De sidste par år har jeg lavet en status over året, som er gået. Det er ret hyggeligt at se tilbage på et år, og det er måske derfor, indlægget for 2014 er blevet så langt. Bær over med mig :)

I min 2013-status var håbet for 2014, at jeg :

• blev færdig med Blodets Bånd-serien (tjek)
• at Merlin blev godt modtaget (ja, han fik en fin lektørudtalelse og har indtil videre fået gode blog-anmeldelser, så ... tjek!)
• Dejlige oplevelser med messer og mulighed for at mødes med skrive-buddierne (dobbelt tjek!)

Januar-februar – der skrives og lappes
Året 2014 var knap kommet i gang, før en af mine skrivebuddies gav mig en udfordring: Hvis jeg fik skrevet første udkast af BB7 (senere kendt som Fortidssynder) færdig i løbet af weekenden, ville hun læse det igennem og komme med en overordnet vurdering.

Det kan nogle gange være svært at få kæmpet sig i mål med en roman: Når der er huller her og der, som skal lukkes, og det hele virker uoverskueligt. Derfor er det også uvurderligt, når nogen tilbyder at holde både pisk og gulerod på samme tid.

Denne skrivebuddie havde ikke fulgt løbende med i BB7, da hun selv havde travlt, så hun havde ikke læst noget tidligere. Altså ville jeg kunne få samlet vurdering af, hvordan historien hang sammen.

Udfordringen faldt fredag den 3. januar. Lørdag kom jeg først i seng kl. 1 om natten, og min skrivebuddie havde indhentet mig på side 219 i manuskriptet. Jeg havde så et hul på to kapitler, før hun kunne læse videre.

Søndag kastede jeg mig direkte over computeren, da jeg var kravlet ud af sengen omkring kl. 10. Jeg spiste en kombineret morgemad/frokost kl. 14, før jeg igen var tilbage foran computeren. 14.30 blev der sendt en portion af sted til skrivebuddien, hvorefter jeg skrev og lappede, skrev og lappede, til jeg kl. 16 kunne sende det sidste af sted … hvorefter jeg gik i bad.

Senere på dagen faldt dommen, og den var heldigvis god!

Så manglede jeg bare … redigeringen.

Weekenden efter havde jeg regnet med en lidt mere afslappet weekend, men i stedet kom den til at gå med en manuspleje, forslag til bagsidetekster, lidt rettelser i BB7 og jeg nåede også at komme i gang med at læse i Blodsøstre.

Blodets bånd-serien har flere fortællere og dermed adskillige ”snore” at holde styr på. I løbet af serien afdækkes der, hvad der egentlig skete for tyve år siden. I bog 7 var jeg godt i gang med at miste overblikket med, hvem der vidste hvad på hvilket tidspunkt, så mens jeg redigerede og lappede på BB7, læste jeg de første seks bøger.

I februar måned var jeg på skiferie. Jeg glædede mig til at få ski under fødderne og sneklædte løjper foran mig, men da jeg stadig lå og soppede rundt i ”gør-nu-BB7-færdig” samtidig med, at jeg læste, havde jeg også følelsen af, at jeg ikke havde tid til at tage af sted.

Men af sted kom jeg heldigvis, og jeg tog et par BB-bøger med.

Så de to første måneder af 2014 gik mere eller mindre med at forsøge at blive færdig med BB7. Og det lykkedes!

Marts måned – IMS og besøg hos Tellerup
Jeg fejrede færdiggørelsen af BB7 ved at oprette et worddokument til BB8 1. marts. Og påbegyndelsen af BB8 gik rigtig godt. Da måneden sluttede, var dokumentet på 132 wordsider, og det meste af tiden havde det været lidt af en fest at skrive på bogen … også selvom personerne i historien ikke havde det særligt sjovt.

Starten af måneden bød på et besøg hos mit forlag. Selvom jeg fik udgivet min første bog tilbage i 2004, havde jeg aldrig været forbi deres lokaler før.

Nyudgivelsen af ”I Månens skygge” var kommet fra trykkeriet, så jeg fik min bog i hånden som noget af det første, da jeg kom indenfor. Min første hardback – det gjorde lige det hele lidt ekstra specielt.

Det var et meget inspirerende besøg, og jeg var helt høj, da jeg kørte fra Sjælland og hjem til Jylland igen senere på dagen. Tanker og ideer hvirvlede rundt i mit hoved, og jeg havde kløe i fingrene efter at få fat i min computer.

I denne måned fik jeg de første illustrationer til Merlin-bøgerne. Stilen er helt fantastisk, og jeg elsker, hvordan Merlin og hans familie er kommet til at se ud.

Forsiden til BB7 – nu Fortidssynder – blev lagt på forlagets hjemmeside med en udgivelsesdato, der sagde juni måned.

April – manuspleje, korrektur, bagsidetekster … oh my!
Godt nok lå forsiden til Fortidssynder klar, men selve manusplejen var ikke blevet ordnet. I starten af april fik jeg mit dokument tilbage – med rettelser og kommentarer.

Det ser værre ud end det er. Hver gang min redaktør laver en rettelse – selv det at slette eller indsætte et komma – giver det en lille ”streg”, og jeg skal så arbejde mig igennem og enten acceptere eller afvise … eller argumenterer for min sag.

På grund af manusplejen, korrekturlæsning) og en bagsidetekst som skulle skrives, blev jeg skubbet ud af mit flow med BB8 (det plejer at ske. Jeg kan slet ikke multitaske nok til, at jeg kan redigerer og skrive samtidig).

Efter at have sludret med en af skrivebuddierne begyndte jeg at lege med en ny ide. Vi snakkede om det at skrive en slasher, og det var dejligt uforpligtende at hygge med en ny ide.

Jeg fik det overordnede på plads og styr på personerne, fik skrevet starten, men vendte så tilbage til BB8 igen. Siden har jeg ikke rørt ved den, men jeg håber, at den ikke er helt død. Forhåbentligt får den en chance igen efter BB.

Forlaget Kandors samling af dark erotica noveller udkom. Jeg har novellen ”Aftenens vinder” med, en novelle jeg skrev året før. Om oplevelsen af at blive udvalgt skrev jeg et indlæg om i 2013.

Maj – der går hårdknuder i fletteriet
Jeg nåede til korrekturen på Fortidssynder, og selvom det ikke er det mest fornøjelige, kan man falde over sjove slåfejl og brainfarts. Som fx.: "Jeg kunne høre på hans vejrtræning at han var blevet slået bevidstløs." I en af de tidligere BB bøger fandt jeg ”Du sjov hende jo ikke ligefrem ihjel” og da Anastasia skulle gå rundt om et bord, endte hun med at ”gik rundt om morgen.”

I denne måned fik jeg mit 150. like på min forfatter facebookside, så det fejrede jeg med en konkurrence, hvor man kunne vinde Fortidssynder.

Samtidig kæmpede jeg med at få ”flettet” snorene i BB8. Hele serien er lidt af et fletteprojekt med flere synsvinkler, flere handlingstråde, to forskellige tider. Og det er ikke blevet mindre kompliceret, efterhånden som jeg er kommet længere ind i serien.

I den ene tråd havde jeg fire synsvinkler til at fortælle, og ingen af dem indeholdt ret meget tju-bang handling, men gik mere på følelser og hints. Jeg brugte derfor noget tid på at få overblik over, om alle fik taletid nok, om deres situation blev beskrevet og om der var sammenhæng i scenerne.

Det var desuden i denne måned, at jeg sammen med Carina Evytt morede os vældig meget med at skrive små letlæsningshistorier, blandt andet om nogle små monstre.

Som senere på året fik fine illustrationer - fx dette som ses her
(Rettelse: Det er så Dan og Bob, der bliver sure. Tom er zombien).

Juni – ”Jamen, jeg er jo færdig lige om lidt med BB8!”
På hjemmesiden ”Skal vi lege” har de en række artikler omkring legetøjsminder. Forfattere som fx Dennis Jürgensen (og andre Tellerup-forfattere) fortæller, men der er også skuespillere, kokke, tegnere osv. Det er ganske underholdende, og jeg blev også bedt om at fortælle om mine minder. Det gjorde jeg – det kom til at handle en del om Playmobil og om hvordan mit indre barn fik mig til at købe et dukkehus

Midt i måneden lavede jeg en status på, hvordan det gik med BB8. Jeg startede med at skrive på den 1. marts, og 3½ måned senere havde jeg 230 wordsider. På dette tidspunkt var jeg ret tilfreds, da jeg ikke regnede med at komme over 300 sider, så jeg skulle jo bare lige lunte/spurte det sidste stykke …

Senere viste det sig, at BB8 lavede samme nummer med mig, som Følgesvenden – der bare blev længere og længere, og til sidst endte som to bøger, hvor anden del blev Heksekunst. Men mere om det senere!

Novellesamlingen Drifter fik en lektørudtalelse, og den var ganske fin. Et lille udpluk: "En spændende og velskrevet antologi indenfor genren mørk erotik. En novellesamling der fortjener at blive læst af andre end de faste horror-læsere."

Selvom Fortidssynder endnu ikke var udgivet som fysisk bog, var den derude som e-bog. Og jeg opdagede, at bogen allerede blev læst. På et tidspunkt lå Fortidssynder som nummer 2 på en liste over de mest downloadede ebøger på itunes. Nummer 1 og 3 var den danske og engelske udgave af En flænge i himlen.

I juni måned bliver biblioteksafgiften udbetalt hvert år, og jeg skrev et indlæg omkring det med vægt på seriers betydning.

Juli-august – BB8 vokser og vokser og …
De to måneder fløj af sted. Jeg havde sat mig som mål, at jeg skulle være færdig med BB8 til starten af august måned. Dels virkede det opnåeligt (bogen skulle jo ikke være længere end 300 sider, vel?) og dels ville den måske kunne nå med til Bogforum, hvis jeg var færdig på det tidspunkt.

Men BB8 blev ved med at vokse og vokse. I slutningen af august måned var den på 484 sider uden at jeg havde nået slutningen. Jeg var dog nået frem til Finalen – men Finalen forløber over lang tid! Eller … mange begivenheder. Tidsrummet er ikke engang et døgn.

Fortidssynder fik sin lektørudtalelse, og den var supergod. ”Svær at lægge fra sig” og ”Spændende og originalt plot, psykologisk interessante personer, der er i stadig udvikling.” Og så: ”Pernille Eybye er en af de danske fantasy-forfattere, der sagtens kan måle sig med de bedste udenlandske.”  Et enkelt menneskes mening, godt nok, men stadig blææææret!

I august måned kunne jeg vise nogle illustrationer til en række letlæsningsbøger, som jeg skrev sammen med Carina Evytt tidligere på året.

Bøgerne er meget korte, 11 sider hver, og der er ganske få linjer pr. side.
Nogle gange bare en enkelt linje. Man kan spørge sig selv, hvorfor der skal to forfattere til at skrive dem. Svaret? Tja … vi morede os vældigt, imens vi gjorde det!

Historierne handler om zombien Tom, vampyren Dan og varulven Bob.

September – der færdiggøres, men ikke BB-serien
At lave en bog er ikke "bare" at skrive den. Den skal også redigeres, korrekturlæses, have en bagsidetekst og ... og ... og ... Mange ting der skal ordnes, og i september måned var der mange af disse afsluttende opgaver.

Det var mit håb at kunne afslutte BB-serien på årets bogforum. I år 2011 havde jeg de to første bøger med i serien, så det ville være en fin afslutning at have den sidste med på en bogforun også. Men fordi den blev ved med at vokse, lykkedes det ikke. Der var så heldigvis stadig muligt at få en ny BB-bog med, så jeg fik læst korrektur på den.

Jeg nåede at afsløre forsiden til BB8 to gange. Den første matchede ikke helt de andre, så den blev gjort noget mørkere – begge udgaver er nu ret fede.

Oktober – Merlin, Åh, Merlin, hvorfor er du så distraherende?
For at gøre Tågeslør klar til trykkeriet måtte jeg forlade BB-universet – og dermed skrivningen af BB9 – og jeg nåede rent faktisk at få den trykte bog i hånden uden rigtig at være kommet ind i universet igen.

Så noget af oktober måned blev brugt på at komme under huden på historien igen. Eller forsøge på det, i det mindste, for jeg skulle på Børnescenen til Bogforum for at fortælle om min Merlin-serie. Og det var også ret distraherende, når det kom til at skrive.

Jeg var til Fantasymessen på Herlufsholm sammen med skrivebuddierne. For os går det meget på det sociale, men vi fik set et par foredrag, blandt andet af vores nye kollegaer, Nanna Foss, og så var Louise Haiberg også oppe på scenen for at blive interviewet om sin serie Dæmondræberen.

Vi fik hilst på en helt ny kollega, Haidi Wigger Klaris, som udkommer i starten af 2015.

November - Bogforums-tid!
November var som sædvanlig (i det mindste siden 2011) Bogforums-tid. Jeg tog af sted sammen med skrivebuddierne til et par hyggelige dage i hinandens selskab, omgivet af bøger.

Mine Merlin-bøger udkom officielt, og det er tre smukke bøger (hvis jeg selv skal sige det).

Jeg brugte lidt tid på at skrive på en julekalender, som jeg skrev sammen med Vardeegnens Gymnasieforberedende Efterskole. De har en nystartet forfatterlinje, og eleverne havde udtænkt univers og personer. Jeg skrev de to første afsnit, samt det 24.

Hele julekalenderen kan læses her.

December - Blodets Bånd-serien afsluttes
Årets sidste måned fløj af sted. Jeg arbejdede på det 9. og sidste bind i min vampyrserie. Bogen skulle skrives færdig og rettes igennem, og den skulle være HELT færdig senest i starten af januar, hvis den skal have en chance for at blive udgivet til foråret.

Det var en aaanelse hårdt, må jeg indrømme. Ikke så meget det at jeg nærmede mig afslutningen på en serie, jeg har skrevet på i flere år, men bare det at få historien færdig. Skrevet de sidste scener og rettet igennem ... det føltes lidt, som ville det aldrig få en ende, men den 28. december var jeg færdig.

Og små 15. minutter efter at have blæret mig på Facebook, åbnede jeg dokumentet med det nyeste projekt.

Ingen grund til at spilde tiden, vel? ;)


2015 ...
Blodets Bånd-serien har været ret hurtig at skrive. Jeg har aldrig oplevet at kunne skrive bøger så hurtigt før som med de 9 bind, det blev til.
Da jeg nu skal sige farvel til universet, historien og personerne, kan jeg nok ikke være sikker på, at møde HELT så flinke, samarbejdsvillige karakterer igen i en anden roman.

Så mit håb for 2015 er, at jeg får skrevet en roman færdig; forhåbentlig også får muligheden for at skrive videre på serien om Merlin og ... ja, måske også får chancen for at skrive flere letlæsningsbøger, hvis det går godt for Tom, Dan og Bob!

Bogforum 2014 - del 2

Læs for livet
Vi fik hentet Carina, mast både hende og oppakning indenbords og kørte resten af vejen. Vel fremme udnyttede vi groft Louises transportmiddel og læssede den med bogdonationerne til Læs For Livet.

Læs for livet laver små biblioteker på steder, der huser sårbare børn og unge, såsom julemærkehjem, krisecentre, døgninstitutioner og børnehjem.

Desværre kan jeg ikke tage ret meget af æren for mængden af bøger, som vi medbragte til den gode sag. Jeg har aldrig haft trangen eller lysten til at eje mange bøger. Jeg har to hylder med bøger, hvoraf halvdelen er min egen produktion. Så ejer jeg nogle kogebøger og børnebøger fra min barndom. Ikke noget der kan gives videre.

Heldigvis anmelder jeg engang imellem bøger til litteratursiden, så jeg havde da et par stykker, jeg kunne give videre.

Louise griber pennen
Vores lørdagsprogram var ret stramt. Noget strammere end vi er vant til.

12:00 Louise signerer
12:00 Chris Carter signerer (Anika skulle have en bog med hjem til sin gemal)
13:00 Carina og Anika står i tombola hos "Læs for livet"
14:00 Pernille holder foredrag på Børnescenen
15:00 Pernille signerer på Tellerups stand
15:30 VIP træf hos Tellerup.

Som det første fik vi overdraget bøgerne til Læs For Livet, inden vi vendte kursen mod Tellerups stand og fik krammet os igennem staben af medarbejdere, efterhånden som vi løb på dem.

Overraskende hurtigt blev det tid til at Louise skulle gribe kuglepennen og signere bøger, og en kø af pæn størrelse samlede sig foran bordet.

Normalt er en eller flere af vores lille rejsegruppe i nærheden, når der signeres, for hvis der ikke er nogen, som gerne vil have en krusedulle, kan tiden blive lang. Men Louise blev godt underholdt uden vores hjælp. Hver gang jeg kastede et blik over mod, hvor hun sad, virkede køen til at have samme længde.

Sludre, sludre, selfie
Jeg fik snakket lidt med læsere, som var på Tellerups stand. En fortalte, at hun havde nydt I Pandoras æske, hvilket jeg skamløst lappede i mig. Som forfatter holder man af alle sine bøger, men jeg har lidt et svagt punkt for IPÆ, da denne ikke rigtig synes at have ’ramt’ læserne. En anden læser udtrykte håb for, at jeg ikke tog livet af Viking.

Jeg fik også talt med Flemming Schmidt, som har lavet illustrationerne til Merlin. Man kan vel sige, at han er Merlins papa – manden bag Merlins visuelle design. Jeg elsker Flemmings tegninger, og jeg håber, at jeg får muligheden for at sætte ham i sving med at lave flere illustrationer til Merlin-bøger.

Og på et tidspunkt endte jeg i Tellerups baglokale, hvor jeg muntrede mig med at tage en dobbeltgænger-selfie.

Frokost og tågehjerne
Mens Anika jagtede Chris Carter for at få en signering til gemalen, og Louise skrev smukke hilsner i Dom 1 og Dom 2 (seriøst, hun har virkelig en lækker håndskrift), gik det op for mig, at jeg hellere måtte få noget frokost indenbords, så jeg ikke dejsede ned fra Børnescenen i et pludseligt anfald af sult. Jeg fik købt en sandwich og huggede halvdelen i mig stående udenfor Bellacenteret, mens Carina røg.

Efter en times signering var Louise endelig igennem køen, og vi vandrede hen for at samle hende op. Det var slet ikke gået op for hende, hvor lang tid der var gået, så hun har uden tvivl haft en rigtig god time sammen med både nye og erfarne læsere af Dom-bøgerne.

Anika og Carina satte kursen ned mod Læs for livet, hvor de skulle passe tombolaen, mens Louise og jeg … ja, jeg ved faktisk knap nok, hvad vi lavede. På det her tidspunkt begyndte min hjerne at blive ret tåget, og mit fokus lå et sted: På Børnescenen.

Bogforum 2014 - del 1

Tidligt op og af sted
Bogforum 2014 er forbi for i år, og for fjerde gang var jeg af sted sammen med skrivebuddierne: Anika Eibe, Carina Evytt og Louise Haiberg. Sidste år prøvede vi for første gang at tage bilen i stedet for toget, og det var sådan en succes, at det blev gentaget i år.

Og da jeg bor længst væk, skulle jeg også tidligst op. Faktisk skulle jeg ud af døren fem minutter i syv ifølge Anikas plan (hun er Planlæggeren i gruppen). Ikke så sent, egentligt. Ikke værre end til hverdag. Men jeg skulle jo også have bagage og lignende med mig, og belært af erfaringer fra sidste år, hvor jeg væltede ud af døren 25 minutter for sent på den, stod jeg op kl. 5.

En del af min hjerne mumlede noget om ”bare en halv time mere”, mens jeg vaklede ned ad gangen med kurs mod mit badeværelse, men det lykkedes mig at ignorere det tillokkende forslag. Det blev jeg glad for senere, for som forventet tog alt længere tid, men jeg kom da ud af huset hele fem minutter før planen.

Jeg satte min gps til, klar til en afslappende køretur på små fyrre kilometer før jeg skulle på motorvej og derfra videre mod Fyn, hvor Louise skulle samles op som den første.

”Drej til venstre, til venstre, til venstre …”
Sidst jeg var af sted, bemærkede jeg, at selvom jeg på udturen blev ført af en rute, så kom jeg hjem af en anden. Og denne ”anden rute” var nærmest motorvej hele vejen, indtil jeg endte i den by, hvor jeg arbejder. Jeg besluttede at køre over Arbejds-byen på vej mod Sjælland, for jeg kender vejen godt, og det ville være afslappende. Tænkte jeg. Troede jeg.

Og da jeg skulle på Børnescenen senere med min nye børneserie Merlin, ville jeg gerne have fred og ro og ingen stress til at tænke på foredraget.

Allerede da jeg forlod min carport kunne jeg se, at gps’en denne gang ville have mig af en helt tredje rute, men jeg ignorerede den og kørte mod Arbejds-byen. Så ville den vel beregne en ny rute.

Det gjorde den. Bare ikke den rute jeg regnede med. De næste fyrre minutter bad den mig om at dreje til venstre, hver gang det var muligt (hvilket jeg ignorerede). Og samtidig lavede den hele tiden om på mit ankomsttidspunkt.

Jeg blev mere og mere forsinket ifølge gps’en, og den afslappende tur blev i stedet erstattet af et hårdt greb om rattet, et øje på gps’en og hektisk hjerneaktivitet omkring hvorvidt jeg nu igen havde dummet mig.

”Hey, jeg bliver nok 50 minutter forsinket …”
Ved ankomsten til Arbejds-byen var der ingen ændring i min situation. Ikke andet end at gps’en nu ville have mig til at dreje til højre, hvilket jeg tillod mig at være skeptisk omkring. I stedet kørte jeg efter hukommelsen – og der ER altså en grund til at jeg bruger en gps! – i den retning, hvor jeg mente, jeg ville kunne komme på motorvejen.

På det her tidspunkt var jeg omkring 50 minutter forsinket, og jeg var stærk i tvivl om jeg huskede korrekt omkring ruten. Efter endelig at have givet efter for gps’ens forslag – og straks indset at det ikke kunne passe – endte jeg med at holde ind til siden, hive telefonen frem og ringe til Søster, min egen personlige 112.

Heldigvis gav hun mig ret i, at det var muligt at komme på motorvejen fra Arbejds-byen, og da jeg var så heldig, at et skilt viste mod E20, der hvor jeg holdt, sagde jeg hurtigt farvel og kørte videre, mens gps’en ihærdigt fortsatte med at foreslå mig at dreje mod venstre. Jeg nåede frem til en stor rundkørsel med hele to afkørsler mod E20 … men gps’en mente, at jeg skulle vælge en tredje vej.

Derfor var der måske en bilist eller to, som så en lille grå Peugeot tage adskillige ture rundt, mens chaufføren glanede ud på skiltene. Jeg måtte konsultere Søster igen, som atter gav mig ret i, at gps’en ikke havde ret, og jeg tog en af E20-afkørslerne. Hvorefter gps’en foreslog mig at forlade motorvejen igen om 17 kilometer.

På det her tidspunkt var jeg begyndt at frygte, at jeg aldrig nåede frem, så ved første rasteplads holdt jeg ind, ringede til Louise for at fortælle, at jeg vist blev liiiidt forsinket, samtidig med at jeg rodede med gps’en. Det virkede som om den forsøgte at holde mig væk fra motorvejen, så måske var der en fejl i opsætningen.

En lille stationcar
Heldigvis blev gps’en vist nærmest nulstillet ved, at jeg tog strømmen, for da jeg atter valgte adressen, var jeg kun små ti minutter forsinket, og nu måtte jeg gerne blive på motorvejen. Jeg sagde farvel til Louise og fræsede ud på motorvejen igen, men resten af turen var ikke videre afslappende, for jeg stolede overhovedet ikke på vejviseren i forruden.

Men jeg kom da frem, og med lidt besvær fik vi læsset Louises oppakning, der inkluderede rulleraceren (kørestol) ind i min lille dyt. Vi kørte videre, mens vi ivrigt knevrede, nåede frem til Anika, hvor vi flyttede både Louises og min bagage over i Anikas stationcar, som pludselig virkede som en meget lille en af slagsen.

Heldigvis pakker Carina let, men jeg vidste, at hun havde adskillige poser bøger med til Læs For Livet, så måske vi blive lidt udfordrede pladsmæssigt.

Hvornår udkommer Blodets Bånd bind 8?

Jeg havde håbet, jeg kunne afslutte Blodets Bånd-serien på bogforum her i 2014. Jeg havde de første bøger med for nogle år siden, så det ville have været en fin afslutning for serien at have den sidste bog med også.

Desværre blev det, jeg troede skulle være sidste bind, ved med at vokse og vokse, til den var meget større end nogen af de tidligere bind. Og stadig var jeg ikke færdig. Til sidst kunne jeg godt se, at jeg ikke ville kunne nå at skrive bogen færdig. Ikke så den kunne nå at komme med.

Til gengæld var den blevet så lang, at den blev delt i to, og første del ... ja, den nåede jeg og forlaget at gøre klar, så den kunne blive sendt af sted til trykkeriet og efter planen være klar til bogforum 2014. Jeg får ikke sluttet serien af der - det må blive i 2015 - men at have en bog med ... det er da også noget :)

Så bind 8, Tågeslør, udkommer den 12. november!

Fortidssynder - lektørudtalelsen

Det er ved at være nogle uger siden, at Fortidssynder fik sin lektørudtalelse. Jeg har bare haft travlt med at færdiggøre BB8 og Merlin-bøgerne, så de kan komme med til Bogforum, så jeg har ikke fået flashet den lille bid, som det er mig tilladt at vise ;)
Heldigvis fik bogen en rigtig fin udtalelse.
"Spændende og originalt plot, psykologisk interessante personer, der er i stadig udvikling. Flot sprog og replikker med en nutidig og overbevisende autenticitet. Svær at lægge fra sig."

Jamen, jeg takker mange gange! Jeg kan vist ikke bede om en finere udtalelse end det.

Og nu ... må jeg så til at krydse fingre for Merlin-bøgerne og næste bog i rækken af BB-bind. Den har fået titlen Tågeslør.

Men der er stadig et par måneder til, før det sker.

*vente, vente, vente ...*

Siden sidst

*Suk*

Sidst jeg skrev et blogindlæg var den 21. juni. Det handlede om biblioteksafgiften.

Det er over to måneder siden. Tiden er bare fløjet af sted, og jeg har slet ikke kunnet samle mig om at lave et nyt indlæg.

Men okay så. Hvad er der sket siden sidst?

Ja, jeg har selvfølgelig skrevet på næste bind i min serie Blodets Bånd, og det har taget størstedelen af min opmærksomhed. Jeg havde håbet, jeg kunne færdiggøre den til midten af august - det var lidt min personlige deadline - men den blev ved og ved med at vokse. Så de der 300 wordsider jeg havde forventet ... er den langt forbi.

Dengang i juni var bogen på omkring 265 wordsider, og nu er den på 484, og jeg har ikke nået slutningen endnu. Jeg er nået frem til Finalen, men der er stadig sider at skrive, før serien er afsluttet.

Jeg har vist lidt udviklet Tunnelsyn og været fokuseret på at blive færdig :)

Da BB8 er blevet så lang i forhold til de andre bøger, er det planen at dele den i to. Delen, der bliver til BB8, er færdig, så nu arbejder jeg så på BB9.

Min tre ugers sommerferie gik også mere eller mindre med at skrive løs på det, jeg da troede skulle være BB8. Jeg havde håbet at blive færdig der, men måtte kapitulere to uger inde i ferien og indse, at hvis jeg skulle være færdig en uge senere, ville det ikke være godt. Ikke at det fik mig til at sætte farten ned. Selvom jeg storelsker min serie og crewet, så er jeg også spændt på at skulle ud og møde mit næste crew og se, hvilke eventyr de kan fortælle.

Blodets Bånd 7, Fortidssynder, har fået en lektørudtalelse, jeg har fået tegninger til et par læselet bøger, jeg har skrevet sammen med Carina Evytt, og så sker der også nyt på BB8 fronten, men det tror jeg, jeg fortæller i et par andre indlæg :)

Biblioteksafgiften 2014

Biblioteksafgiften 2014
I år blev biblioteksafgiften uddelt noget før end forventet. Jeg havde først regnet med, at det ville blive i næste uge, men da jeg fredag sad på mit arbejde, nåede beskeden pludselig frem: Bibliotekspengene er kommet!

Se, det var jo en ret spændende oplysning. Problemet var bare, at jeg var på arbejde og først fik fri tre timer senere. Og at min postkasse ikke lige var indenfor rækkevidde. Samt at jeg ikke havde mit nøglekort med, så jeg kunne tjekke det på nettet.

Altså måtte jeg væbne mig med tålmodighed (et lille tip: Har du planer om at blive forfatter, så kan du lige så godt hamstre tålmodighed - du får brug for det), før jeg kunne sætte kursen hjemover.

Hjemme kunne jeg konstatere, at:

A) Frieksemplarer af Fortidssynder var ikke kommet (suk).
B) Der lå en konvolut fra Kulturstyrelsen (yay!).

I år lavede jeg et pænt hop opad, da de sidste tre BB-bøger var kommet "helt med". Sidste år fik jeg for eksempel kun penge for fire eksemplarer af "Heksekunst".

Opgørelsen over eksemplarantal på bibliotekerne laves i december måned, så alt, der ikke kommer med der, har først betydning året efter, og "Heksekunst" havde officielt først udgivelsesdato i januar 2013, men var begyndt at blive indkøbt i 2012.

Lidt fakta om biblioteksafgiften
Tidligere fik man alle oplysninger i brevet, men nu er det kun de overordnede, som hvor mange penge man får, ens pointtal (der ganges med årets pointværdi) samt hvor mange eksemplarer af bøger eller lydbøger, der står på folke- og skolebibliotekerne.

Hvis man vil vide mere, fx hvor mange eksemplarer der er indkøbt af en bestemt titel, må man ind på nettet og finde ens titelliste. Det er så helt personligt og ikke offentligt tilgængelige oplysninger.

For forfatterspire kan det være interessant at vide lidt mere om biblioteksafgiften, da denne er en ret stabil indtægt for forfattere. Der er et par interessante sider.
På denne side kan man se, hvad forfattere får og tidligere har fået i biblioteksafgift.
Jeg har også fundet denne liste over biblioteksafgiften 2014. For dem der har lyst til at få lidt flere informationer, kan de her se, hvor mange eksemplarer forfatterne har stående i alt på bibliotekerne.
Tip: Tryk ctrl + f for at få et lille søgefelt frem.

Dennis Jürgensen har for eksempel 121.992 bind stående. Jørn Jensen, som har udgivet hundredvis af letlæsningsbøger har 445.978 bind stående! Så jeg har et stykke vej endnu fra mine små 7000 bind :)

Bibliotekernes indkøb
Sidste år lavede jeg et indlæg om biblioteksafgiften 2013. Der fortæller jeg om, hvordan biblioteksafgiften beregnes og hvordan en god eller lunken lektørudtalelse kan have stor betydning for ens biblioteksafgift.

I år er emnet: Serier og deres betydning for bibliotekspengene!

Lektøren er den store hjælp for bibliotekarer, når de skal beslutte, om bogen skal købes eller ej - og i hvor mange eksemplarer. Har I nogen sinde set en gladiatorkamp? Hvor Vigtig Gut bestemmer om overvundet, men stadig levende gladiator, skal leve eller dø? Tegnet er ret enkel: Tommelfingeren går op eller ned. Det samme gør sig gældende her.

En nedadvendt tommelfinger - eller måske den lidt mere tøvende "bob-bob"-bevægelse - kan sende ens bog ud i rallende dødskramper. I hvert fald hos bibliotekerne.

Men der er også andre faktorer end lige vurderingen af bogens indhold. Det kan for eksempel også være bogens omslag. Bogen kan være virkelig god, men hvis forsiden ikke kan lokke folk hen til sig og få dem til at låne bogen med hjem ... så er der ikke grund til at købe for mange eksemplarer. Flere af dem vil alligevel ryge ud nogle år senere, når udlånstallene vurderes.

Målgruppe er en anden faktor: Henvender denne bog sig til en stor målgruppe? Krimier er for eksempelvis efterspurgte, så en god krimi indkøbes ofte i større antal end en almindelig skønlitterær bog.

Indkøb af serier
Bibliotekerne er trængte. De skal ikke længere være lagerhaller for bøger, men skal også varetage mange andre funktioner. Det kræver plads i biblioteksrummet, og det betyder mindre plads til bøger. Der bliver kasseret benhårdt, så ens bog skal "præstere" for ikke at ryge ud.

Derfor bliver der også justeret i indkøbene af eksemplarer i en serie.

Bibliotekarerne kigger på de forgående bøger for at tjekke, om eksemplarindkøbet var passende. Uheldigvis med serier er det ofte sådan, at den første bog bliver læst af mange ... men af forskellige grunde falder nogle af læserne fra undervejs. Og jo længere ind i en serie man kommer, jo større er frafaldet.

Jeg var godt klar over dette og vidste også, at de nyeste bøger i BB-serien er blevet indkøbt i færre eksemplarer end Blodsøstre. Men jeg blev alligevel overrasket over, hvor stort faldet er.

"Forfald" er den nyeste bog, og den fik en rigtig god lektørudtalelse.

Et par bidder:
"Det er en mørk og dyster bog, og man suges hurtigt ind i dens univers og rives med, fordi den er virkeligt godt skrevet i et meget levende og beskrivende sprog." og "Eybye formår virkelig at skabe en intens og dyster stemning."

Alligevel er indkøbet af "Forfald" på cirka det halve af "Blodsøstre". "Blodsøstre" er den af mine bøger, som står i flest eksemplarantal på bibliotekerne, men de fleste enkeltstående titler har overhalet "Forfald".

Så, forfatterspirer - måske I skal spekulere i at skrive mange, fede enkeltstående bøger ;)

Fortidssynder er "derude"

For nogle dage siden opdagede jeg, at "Fortidssynder" lå som nummer 2 på en liste over mest downloadede ebøger på itunes. Nummer 1 og 3 på listen var den danske og den engelske udgave af "En flænge i himlen".

Det føltes pæææænt sejt! Og var lidt af en øjenåbner omkring at selvom "Fortidssynder" som fysisk bog endnu ikke er på gaden, så ER der allerede nogen, som har den ... og læser den ... og danner sig en mening ... *gulp*.

Det er spændende.

"Fortidssynder" er for længst røget ud af listen, men for et øjeblik var den der. Og den er "derude" nu hos læserne.

Om et øjeblik - forhåbentligt - har jeg så også fået fingre i den fysiske udgave, så den kan komme op på hylden ved siden af de andre BB-bøger.

Lige om lidt ...

"Drifter" har fået lektørudtalelse

Antologien "Drifter: 13 mørke erotiske noveller" (hvoraf en af novellerne er skrevet af mig) har fået en lektørudtalelse. Og den er ret så fin.

Et lille citat: "En spændende og velskrevet antologi indenfor genren mørk erotik. En novellesamling der fortjener at blive læst af andre end de faste horror-læsere."

Det kan da næsten ikke blive bedre!
Min novelle er desuden en ud af tre, som nævnes for at fortælle lidt om indholdet:
"Vi møder fx den unge Annabel, som tager med rigmandssønnen Henri til fest, hvor hun møder en højst besynderlig værtinde [...]"

Deleted scene fra Fortidssynder

Vampyrer havde de sidste år haft en fanskare af både mænd og kvinder der fandt tanken om det udødelige liv charmerende. Tanken om at leve i natten, evigt forbandet og tynget af skæbnen … det talte åbenbart til dem. Nogle læste bøger og svælgede i film mens andre gik så langt som til at sætte hugtænder i munden og begynde at tro at de faktisk var vampyrer.

     Alle disse mennesker havde nok ikke forestillet sig at dette kunne være en del af livet som de fortabte.

     Anastasia befandt sig i elektronikafdelingen i et af de store varehuse og betragtede Daran der var ved at flytte rundt på udstillingen af tv-skærme. Den høje, tynd mand med den blå uniformsskjorte lignede modeludgaven af en nørd hvilket sikkert ikke var langt fra sandheden. Han bar lette briller der ikke havde anden funktion end at være et accessory.

     ”Hvad så med hende? Lyder hun som én du kender?” Anastasia prøvede at styre sin utålmodighed. Hun havde ikke lyst til at bruge sin tid her, men hun følte det var vigtigt. Efter det hun havde fundet ud af om Leo … hvad det så end betød … måtte hun tage nogle ting mere alvorligt. Det gav ingen mening, men hun kunne ikke ignorere det.

     ”Hun er ny, har muligvis en pjusket hestehale og ejer en stram kjole og støvler,” gentog han. Han rynkede panden let mens han fortsatte med at flytte på skærmene. ”Nej, det tror jeg ikke. Hun lyder heller ikke som en der færdes i mine kredse.” Han smilede et smil som ville få de intetanende kunder omkring dem til at standse i en tilstand af urrædsel, hvis han havde kigget på dem imens og de havde opdaget det. Det var et smil som ikke gik godt i spænd med hans look som uskadelig, hjælpsom nørd.

     Endnu et par skærme blev flyttet, og han lod hænderne glide kærtegnende langs kanterne som var det hans gode venner. En voksens mands teselskab med dukker.

     ”Okay.” Hun tog sig til panden og kæmpede for at lade være med at hvæse højt og frustreret. Det var ikke fordi hun ønskede at nogen skulle nikke genkendende til de vampyrer Leo havde beskrevet. Det var mere fordi hun havde en nagende følelse af noget skulle tages alvorligt ved hans frygt. Ikke at han ligefrem havde sagt det, men det behøvede han heller ikke. Frygten strålede ud fra ham som varmen fra en brændeovn.

     Og så hans snak om at han havde oplevet at blive til Terminator-Leo igen. Nøjagtigt som da han tog livet af Ricardo og hans to kammerater. Godt nok i drømme, men stadigvæk. Leo var bange, og hun var godt dum hvis hun ikke tog hans frygt alvorlig.

     Men hvis hun ikke fandt noget der beviste at der var grund til bekymring … skulle hun så bare tage det roligt? Det kunne hun ikke. Hun ville blive drevet til vanvid ved fornemmelsen af at hun bare ikke havde fundet den rigtige at spørge, ikke havde set i den rigtige retning … et eller andet.

     ”Hvorfor stiller du alle de spørgsmål?” spurgte han og så på hende mens han tørrede en rand af støv væk fra et af skiltene. ”Er de ofre for vampyrjægerne? Ligesom Hank?”

     Anastasia havde ikke lyst til at svare på om de var ofre for vampyrjægerne. Og hun havde slet ikke lyst til at fortælle nøjagtigt hvorfor hun spurgte. Fordi en sød, lille wicca-boy, som havde en både brugbar og skræmmende evne til at blive en farlig badass, havde bedt hende om at tjekke om bestemte vampyrer var i byen.

     ”Hvem er Hank? Ham kender jeg ikke.”

     ”Han er tilflytter, men jeg kender ham fra tidligere.” Daran stillede skiltet fra sig og tog et nyt som han tørrede fri for støv. ”Desværre fik han ikke glæde af vores smukke by længe. Han blev savnet af sine nærmeste, og efter at have søgt i hans kvarter, fandt de en lille bunke støv. Og blod.”

     ”Blod?”

     ”Ja.” Daran betragtede hende hen over kanten af brillerne, og det fik hende til at tænke på sin gamle lærerinde. ”Både i baggården og som små dråber der førte derind.” Han sukkede dybt. ”Hank foretrak at spise hjemme.”

     ”Okay, så han var ved at tage takeaway med hjem … og så blev han brændt af?” Hun følte sig ikke helt tryg ved den direkte samtale. Hvis nogen overhørte hvad de sagde … de ville nok aldrig gætte hele sandheden, men de ville nok studse en smule over indholdet.

     ”Brændt meget grundigt,” svarede Daran uden at fortrække en mine. ”Jeg vil gå så langt som til at sige at han fik svedne underbukser.”

     Anastasia var ikke helt klar over hvor han ville hen med den bemærkning … og helt ærligt var hun heller ikke sikker på hun ønskede at vide det. Derfor lod hun det fare.

     ”Hvordan ser … undskyld, så … Hank ud?” Hun forventede ikke at fyren matchede Leos beskrivelse af den ene mandlige vampyr, men viden var magt, og det var ikke til at vide om Hanks uheldige takeaway kunne få betydning.

     ”Cirka 180 centimeter høj, brunt hår, lidt langt … tror han havde grønne øjne.” Han trak på skuldrene.

     Grønne, ikke brune som Leo nævnte. Men Daran er ikke helt sikker.

     ”Ingen andre tydelige kendetegn?” Leo havde ikke givet hende meget at arbejde med. Kun nogle få oplysninger som lange øjenvipper, tydelige øjenbryn og en markeret hage på den mandlige vampyr.

     ”Næ, Hank er ret gennemsnitlig.”

     ”Så … han har almindelige øjenvipper? Altså, han er ikke velsignet med nogle som tøser ville begå overfald for?”

     Daran gloede på hende, men rystede så på hovedet.

     Anastasia følte sig som en idiot da hun fortsatte.

     ”Hvordan ser hans hage ud?”

     ”Hans … hage?”

     ”Ja, er den … veg? Maskulin?”

     ”Hank har kløft i hagen. Som et smilehul.” Det trak let i Darans mundvig. ”Tænk Kirk Douglas.”

     Et billede fløj forbi Anastasia indre blik. Et billede af skuespilleren i en af hans roller. Spartacus.

     Leo ville vel have nævnt det hvis hans mystiske vampyrfyr havde sådan et krater i hagen.

     ”Okay.” Der var ikke bingo, men i det her tilfælde var Anastasia ganske godt tilfreds med en nitte.

     ”Men … måske du skulle tale med en anden.” Daran gned omhyggeligt på en plet som om det var mere interessant end at tale med Anastasia. Det var tæt på at gøre hende en lille smule formærmet. Bare fordi hun ikke kom med højttalere og surroundsound … Ikke at hun plejede at få klager.

     ”Hvem er denne anden?” nærmest spandt hun, selvom hun mest af alt havde lyst til at flashe alle ti negle og give ham en klør fem i stereo.

     ”Kitty. Hendes søster er forsvundet. Måske er hun en af dem du eftersøger.”

Konkurrence: Vind Fortidssynder

I anledningen af at jeg har rundet 150 lines på min facebookside, afholder jeg en lille konkurrence.

Det er ret enkelt: Smut forbi min facebook-side, smid en kommentar i indlægget der omhandler konkurrencen.

Så er der mulighed for at vinde bind 7 i Blodets Bånd-serien.

Konkurrencen varer, til jeg har fået mine frieksemplarer, hvilket forhåbentligt sker i midten af juni. Så trækker jeg lod :)

Held og lykke!

”Jeg vil være forfatter” - vær kritisk

Kontrakten
Så skete det! Forlaget er vendt tilbage – måske på brev, mail eller en telefonopringning – men de er vendt tilbage med det fantastiske svar, at de vil udgive din historie!

Det er jo vidunderligt og værd at fejre.

Når armene er kommet ned – hvis det overhovedet er muligt – og konfettiregnen har lagt sig, er det tid til det spændende: Kontrakten på din kommende bog!

Kontrakter kan være svære at forstå, men det er værd at gøre en indsats, for man risikerer at indgå en aftale, hvor man ikke helt har indset konsekvenserne.

Til sammenligning kan man bruge den tidligere standardkontrakt for skønlitteratur, som var aftalt mellem Dansk Forfatterforening og Forlæggerforeningen. Den er ikke længere bindende, men man burde være på rimelig sikker grund, hvis ens kontrakt ligner.

Få andre gode råd om forlagskontrakter her.

Tjek dit forlag så du ikke får en ubehagelig overraskelse
Der er mange faldgruber i forlagsverden. Nogle af dem er desværre godt skjult, og det følgende handler ganske enkelt om at gøre de håbefulde forfattere opmærksomme på dem.

Jeg er både forfatter og bibliotekar. Som forfatter færdes jeg på sider for folk som skriver, og der kan jeg læse om andres oplevelser med visse forlag. Og det er til tider skræmmende læsning.

"Har du penge så kan du få ..."
Det handler ofte om, at forfatteren bliver tilbudt en udgivelse – men de skal selv lægge en del af pengene, for at udgivelsen kan lade sig gøre.

Jeg har ikke noget imod selvudgivelser eller medfinansiering. Men jeg har et problem med det, når forlagene snyder forfatterne på den ene eller anden måde i den forbindelse.

De forlag jeg har set nævnt, er overraskende nok forlag, som fremstår som ganske almindelige forlag, som har eksisteret i en hel del år. Og hvis man kigger på deres hjemmesider, fremgår det ikke tydeligt, at en del af deres udgivelser er baseret på medfinansiering.

Og igen: At udgive med selvfinansiering eller medfinansiering er der ikke noget galt med, men det må være noget af en overraskelse for forfatterne at få at midt i rusen over, at forlaget vil udgive deres bog … men at dette kræver penge.

Denne overraskelse er så ikke engang det, jeg finder mest alvorligt.

Dårlige oplevelser
Der er eksempler på:
Kontrakter hvor forfatteren overgiver alt for mange rettigheder.
Deciderede uforskammet behandling af forlagschefer.
Forfatteren der – trods medfinansiering – stadig kun modtager 15%.
Dårlig korrekturlæsning og redigering.
Og restlageret der skulle makuleres – men at forfatteren da kunne købe de sidste bøger.

Jeg har så selv engang modtaget en kontrakt på medfinansiering. Det fascinerende ved denne var, at selv hvis hele oplaget blev solgt, ville jeg ikke have tjent mine penge ind igen. Ikke overraskende har jeg aldrig samarbejdet med det forlag.

Hvad er egentlig inkluderet i prisen?
Ovenstående er en ting. Den anden er så, at jeg som bibliotekar får mange bøger mellem hænderne. Og ved et forlag kan jeg i mange tilfælde spotte deres udgivelser på forsiden alene – fordi forsiderne har noget billigt og amatøragtigt over sig. Det gælder ikke alle udgivelserne, så måske har disse forfattere valgt at spare på forsiden. Man skal ikke dømme en bog på dets omslag, men virkeligheden er, at det er nøjagtigt, hvad læserne gør. Og bliver en bog ikke lånt, bliver den i løbet at få år kasseret … og det koster i bibliotekspengene, som er baseret på antal bøger, der står på bibliotekerne. Og en bog som folk ikke engang vil låne gratis … vil de købe den?

Desværre lider en del af bøgerne også under manglende korrekturlæsning (manglende eller meget mangelfuld), samt redigering. Jeg ved ikke, om det koster ekstra, men ligegyldigt hvad hjælper det ikke på min opfattelse af de forlags arbejde.

Noget af det værste er dog, når jeg ser en ung, debuterende forfatters bog, og bogen har modtaget en virkelig dårlig lektørudtalelse. En dårlig lektørudtalelse betyder færre salg til bibliotekerne, og dermed er der det længere til at have tjent investeringen ind igen. 
Når jeg læser nogle af bøgerne, tænker jeg, at forfatteren skulle have skrevet til harddisken i endnu et par år og have forfinet sine evner, før den første bog blev udgivet. Men hvordan skulle de kunne vide bedre, når et forlag gerne vil udgive bogen?

Tjek forlaget
At vælge selvfinansieren eller medfinansiering er ikke nødvendigvis noget dårligt valg. Jeg håber bare, at forfatteren er kritisk og gør sit forarbejde ved at tjekke, hvordan andre forfattere har oplevet samarbejdet med det pågældende forlag, samt om tidligere udgivelser er af en tilfredsstillende kvalitet.

Søg på nettet, tjek fx debatterne på fyldepennen eller tag et kig på et udvalg af forlagets udgivelser. Lær af andres erfaring. Og tag din egen beslutning. Der er trods alt forfattere, som er glade for at udgive på de forlag.

Man er nok også nødt til at være kritisk over for sit eget værk. Måske er det ikke godt nok til at blive udgivet – endnu. Men det kan det blive. Det kræver bare en smule mere erfaring.

Dansk Forfatterforening har i deres blad Forfatteren udgivet en artikel med overskriften: "Nogle forfattere har storhedsvanvid". Den er at finde i nr. 1, 2014. Den kan pt. også læses på nettet. Tag et kig, hvis du vil vide mere om medfinansiering på forskellige forlag.

”Jeg vil være forfatter” – forlagsjagten og følgebrev

Så du har skrevet dit mesterværk, rettet på det i en uendelighed og fået gode tilbagemeldinger fra dine testlæsere og nu … nu er det tid til at præsentere det for resten af verden. Og det betyder, at du skal på forlagsjagt!

Forlagsjagten
Måske ved du allerede, hvilket forlag der skal modtage din historie. Hvis du er i tvivl, må du ud og snuse lidt rundt på forlagenes hjemmesider for at se, hvad de egentlig udgiver. Måske har du læst bøger i samme genre som din – forlagene til disse bøger kunne sikkert være interessante at kigge på.

Som jeg skrev i et tidligere indlæg, er forlagene ikke ens. Før du sender manuskriptet af sted, er det en god ide at bruge nogle minutter på at tjekke forlagets krav ud. Visse forlag vil kun have manuskripterne på papir, andre vil have dem tilsendt pr. mail. Og der er faktisk forlag, som ikke ønsker at modtage manuskripter i det hele taget.

Følgebrevet
Inden du smider den tykke konvolut i postkassen eller trykker ”Send” i din mailboks, skal du huske følgebrevet.

Følgebrevet er en kort præsentation af dig og din historie og giver forlaget et hurtigt overblik over, hvad de har fået imellem hænderne (roman til voksne, billedbog, fantasy …).

Jeg må indrømme, at jeg altid har syntes, følgebreve var svære at skrive. Nærmest som en jobansøgning. Og jeg har i mine unge dage fået et manus lige tilbage i hovedet, fordi forlaget – ud fra følgebrevet gætter jeg på – troede, jeg havde sendt til flere forlag på en gang. Det havde jeg så ikke, men min pointe er: Gør dig umage med følgebrevet.

Jeg har heller ikke skrevet et følgebrev i årevis, så tjek endelig andre forfattersider ud for at få inspiration til dit følgebrev.

Om din historie kan du oplyse genre, målgruppe og fortælle om ideen.
Om dig selv kan du fortælle, hvor gammel du er, hvad du laver til dagligt, hvor længe du har skrevet, og om du har taget kurser, samt tidligere udgivelser.

Og husk naturligvis dine kontaktoplysninger!

En eller to eller flere …
Du har sendt dit manus af sted til et forlag og har fået en kvittering, hvor forlaget fortæller, at de vil vende tilbage inden for 8-12 uger eller x antal måneder. Jeg er ked af at sige det, men min erfaring – og andres – siger, at det oftest tager længere tid at få svar.

Ventetid er en del af branchen, og man skal være i besiddelse af stor tålmodighed.

For mange år siden, da jeg læste bøger om at skrive, blev der nævnt, at man skulle vente mindst tre måneder, før man henvendte sig til forlaget for at høre nyt. Jeg tror stadig, denne uofficielle regel gælder. Den giver i hvert fald forlaget mulighed for at have gravet sig så langt ned i bunkerne med manuskriptet, at de måske er nået til dit.

Men når man nu skal vente så længe … hvorfor så ikke sende samme historie til flere forlag på en gang? Og spare lidt tid?

Det kan man naturligvis, men der er forskellige meninger om den sag.

Jeg kan se sagen fra begge sider. Forfattere kan komme til at vente ulideligt længe på at få hevet en udgivelses i hus, hvis de første fire forlag siger nej – og hver bruger 3-4 måneder på et afslag. Og forlagene risikerer at bruge tid på at vurdere et manus – kun for at få besked fra forfatteren om, at bogen er afsat til anden side.

Nogle forlag er muligvis ligeglade med, at forfatteren sender til flere. Men andre forlag er ikke, og du risikerer at gøre et dårligt indtryk på dem.

Afgør med dig selv, hvad du finder fair og hvad du kan leve med. Og det gælder også de mulige negative konsekvenser.


Når du er klar, er der ikke andet at gøre end at sende manus af sted og krydse fingre.
(Og bruge ventetiden på at skrive på dit næste mesterværk!)

"I månens skygge" og besøg hos Tellerup

Torsdag den 6. marts kunne jeg på Tellerups facebook-side se, at de havde modtaget min bog "I månens skygge" fra trykkeriet. Altså var det jo meget naturligt, at jeg stod op fredag morgen kl. 5 for at køre til Sjælland og besøge forlaget - hvorfor vente på postbuddet?

Nej, okay, så desperat var jeg da trods heller ikke efter endelig at lægge min hånd på bogen, men heldigvis havde jeg en aftale i forvejen. Det er første gang, at jeg har besøgt forlaget. Vi befinder os jo ikke ligefrem i samme landsdel, så der er en lille køretur.

Det var et superhyggeligt besøg, hvor jeg som noget af det første fik "I månens skygge" at se. Og hvilken skønhed:

 

 

Jeg elsker omslaget - det er dejligt drømmende og med smukke farver. Og mit navn og titlen er skrevet med en lækker skrifttype, der matcher stemningen. Det er desuden min første hardback, så det gør oplevelsen ekstra speciel.

 

Jeg skrev en lille hilsen i nogle af bøgerne, som skal være præmien i en konkurrence.

 

Bemærk i øvrigt reolen bag mig. Denne indeholder nogle af de nyere udgivelser, men der var en anden reol med ældre bøger. Den var et stort flashback til min barndom og ungdom. "Den har jeg læst ... og den der ... og den. Næ, er det en Tellerup-udgivelse? Det vidste jeg slet ikke." Der kunne jeg godt have brugt noget længere tid. Det var et hyggeligt gensyn med bøger, som gav mig gode læseoplevelser dengang. Det føles ganske passende, at jeg er endt hos Tellerup, for jeg tror ikke, der er noget andet forlag, som med så stor sandsynlighed kunne give mig en god læseoplevelse, da jeg var barn og teenager.

Vi var også et besøg forbi Sorø Børnebibliotek. Og ja, jeg var da lige nede og kigge i deres ungdomshjørne for at se, hvad de havde af mine bøger. Jeg sad i samme stol som Dennis Jürgensen, da han var på besøg. Eller ... med 50 procent chance gjorde jeg det - der var to identiske stole ;)



Som sagt var det et skønt besøg hos forlaget, og de var nær aldrig sluppet af med mig igen. Der er sikkert et par klomærker i dørkarmen fra, da jeg forsøgte at kæmpe mig ind gennem døren igen, haha. Det var også et inspirerende besøg, da vi snakkede så meget om bøger, og hvad jeg kunne kaste mig over, når jeg er færdig med Blodets Bånd-serien. Jeg var helt tændt på at skulle skrive en masse bøger, da jeg kørte hjem derfra.

Jeg må skaffe mig noget mere tid ... ;)

Vel hjemme igen opdagede jeg, at postbuddet havde været forbi med mine frieksemplarer af "I månens skygge".

Yay, min boghylde er meget tæt på at blive udvidet til to! Det bør ske i år, da skrivebuddierne alle tre har bøger på vej i år, og de er alle sammen af størrelse Mursten. Louise Haibergs andet bind om dæmonen Dom, Carina Evytts fantasy-roman og Anika Eibes historiske roman.

Og, nå ja, forhåbentligt kommer Blodets Bånd 7 også op at stå på hylden i år :)

Januar og februar 2014

Åh, som tiden dog går (ikke at det er noget nyt). Og rettelse: Den går ikke, den flyver!

Hvad har jeg så lavet de sidste to måneder? På den ene side føles det ikke som noget særligt, fordi jeg ikke har brugt størstedelen af tiden på at skrive. Så føles det let, som om jeg bare har dovnet den.

Udfordringen og skrive og lappe
Det nye år var ganske nyt, da jeg blev udfordret af en skrive-buddie til at få færdiggjort Blodets bånd 7. Udfordringen faldt en fredag aften, og færdiggørelsen skulle ske weekenden over. Så ville hun læse romanen og give mig feedback på den.

Hvilket altså betød, at jeg skulle skrive ganske hurtigt for at holde mig foran hende. Kl. 1 lørdag nat slingrede jeg i seng, og betalæser havde indhentet mig på side 219 i manuskriptet. Jeg manglede at skrive to kapitler mere, før hun kunne læse videre (havde et lille hul mellem to dele).

Søndag kravlede jeg ud af sengen lidt over 10, men det havde været svært at falde i søvn natten før, fordi jeg var høj på cola og skrivning.

I stedet for at gå i bad kastede jeg mig over computeren for at skrive de to kapitler, som skrive-buddien manglede for at komme videre. Jeg fik først morgenmad/frokost kl. 14 (lasagne), og så var det tilbage til computeren.

Kl. 14.30 kunne jeg sende en portion af sted, og så fortsatte jeg ellers med at skrive og lappe, skrive og lappe ... Det sidste blev sendt kl. 16, og den søde sejr blev fejret med et bad.

Heldigvis blev bogen vel modtaget af skrive-buddien, men efter den hektiske weekend håbede jeg på en lidt mere fredelig en af slagsen den kommende weekend. Bare tage den med ro, redigerer lidt på BB7 og læse i Blodsøstre.

Ikke at det kom til at ske ...

I stedet lavede jeg en manuspleje, kiggede på bagsidetekster til Merlin, fik læst en smule i Blodsøstre og rettet en anelse i BB7.

Men det var altså den weekend! Den næste burde blive bedre, ikke? Og hverdagene i det hele taget, ikke?

Naaah ... ikke rigtigt :o)

Tunnelsyn og manglende overblik
Jeg har lidt et problem, når det kommer til manuspleje og korrekturlæsning. Ja, og i det hele taget at redigere. Jeg udvikler et slags tunnelsyn. Mails og praktiske ting bliver skubbet til side, fordi jeg liiiige skal ...

Og her skulle jeg lige færdiggøre BB7 samt læse resten af serien. Ja, jeg havde skrevet bogen færdig, men der var stadig et væld af bemærkninger, jeg skulle tage mig af - og som jeg havde slettet i skrive-buddiens udgave af bogen for at give hende læseoplevelsen og ikke "put lige lidt mere beskrivelse ind her"-kommentarer.

De næste tre uger syntes at forsvinde i den verden. Det kan virke uforståeligt, at det kan tage så lang tid, men det gjorde det. Jeg kæmpede med "hængepartierne", lokkede skrive-buddie ind i en chat af flere omgange for at få hende til at fortælle mig om "kan man egentlig formulere det sådan?" og give mig svaret på andre korrektur-spørgsmål.

Samtidig læste jeg videre i de andre Blodets Bånd-bøger. Efter seks bøger var jeg efterhånden ved at miste overblikket, så jeg var nødt til at genlæse de andre bøger. Ikke mindst fordi Blodets Bånd 8 - slutningen på serien - venter forude, og det er her, jeg skal samle op på alle mine hint og spor og lignende og få det hele pakket sammen i en nydelig sløjfe.

Post-it og skiferie
Mens jeg læste mig igennem serien, indsatte jeg post-it hver gang jeg faldt over noget interessant. Meget af det vidste jeg i forvejen, men når jeg alligevel var i gang, kunne jeg jo lige så godt sætte en post-it og få overblikket.

Det var ikke kun spor, som kunne gøre sig fortjent til en post-it. Også beskrivelser og følelser kunne få en, hvis jeg fandt det interessant. Da jeg bagefter indskrev alle stederne i et word-dokument, var der adskillige sider, hvor jeg ikke kunne gennemskue, hvorfor jeg havde klistret en post-it på siden. Men det var sikkert ikke så vigtigt ;o)

Too much ... post-it?


Inden jeg nåede så langt, havde jeg dog en skiferie, jeg skulle på. Jeg glædede mig, men beklageligvis lå jeg stadig og soppede rundt i den tilsyneladende uendelige "gør-nu-bb7-færdig!" samtidig med, at jeg stadig var i gang med at læse. Den maniske tunnelsyn-udgave af mig følte næsten ikke, at hun havde tid til at tage af sted. Men af sted kom jeg da heldigvis og naturligvis, og i stedet pakkede jeg et par BB-bøger og to blokke post-it.

Her er et lille klip. Desværre yder videoen slet ikke oplevelsen retfærdighed. Man kan slet ikke se, hvor meget fart der var på, og hvor meget luft der var under skiene ...

Men okay, det var jo også min oplevelse af det lille øjeblik på vej over nogle små bakker, og alt er vel relativt ;o)

Vel hjemme fra skiferie igen - med et par novelleideer i bagagen - var jeg blevet færdig med Heksekunst og var gået i gang med at læse Forfald.

Og de næste par uger læste jeg videre i Forfald samtidig med, at jeg fortsatte Den Uendelige Kamp Mod Hængepartierne i BB7.

Faktisk er jeg ikke helt færdig endnu. Tæt på, men ikke helt. Har lige et par detaljer jeg skal have samlet op på, og så skal jeg have læst den igennem. Og rettet efter et par af skrive-buddiernes kommentarer. Meeen jeg er gået i gang med at planlægge BB8, og jeg håber, at jeg kan starte op med at skrive på den lige om lidt :o)

Og sådan fløj de to første måneder af 2014 af sted!

Forfatterstatus 2013 - året der gik

De sidste par år har jeg lavet forfatterstatus for de forskellige år, så det vil jeg gøre igen. Det er ganske underholdende at se tilbage på, hvad der egentlig skete de sidste 12 måneder. Og om et år vil jeg kunne genlæse indlægget og tænke "Nå ja, det var sådan det var i 2013" :)

De tidligere år kan læses her:
Forfatterstatus 2010, Forfatterstatus 2011, Forfatterstatus 2012 - udgivelserne, 2012 - året der gik

Sidste års forfatterstatus afsluttede jeg med, hvad jeg håbede at nå i 2013:

"For 2013: Jeg håber, jeg får skrevet Blodets Bånd-serien færdig. Jeg er ved at afslutte 6. bind, og jeg regner med at der kommer 1-2 bind mere. Derudover håber jeg at komme videre med et andet projekt, som omfatter de små børnebøger jeg har nævnt."

Deeeet kom så ikke til at ske - det med at færdiggøre Blodets Bånd-serien. Jeg forventede, at jeg kunne skrive de sidste bøger lige så hurtigt som de første. Men da jeg skrev på bind 6, Forfald, kunne jeg godt mærke, at det hele gik lidt langsommere end før. Det gled ikke så nemt.


Januar - færdig med Forfald, men træt
Jeg blev færdig i januar måned 2013 med 6. bind i Blodets Bånd-serien, og jeg var træt. Virkelig træt. At gå i gang med næste bind virkede ikke særligt tillokkende, for jeg var ikke på toppen. Slutningen af serien nærmede sig, og jeg vidste, at nu skulle der samles op på ledetråde og lignende, og det hele skulle afsluttes. Det syntes uoverskueligt, og jeg havde ikke lyst til at gå i gang, før jeg følte mig frisk.

Derfor lod jeg Blodets Bånd ligge.

Trætheden var svær at slippe af med. Jeg kørte på arbejde og sad og gabte i min bil, og når jeg kørte hjem igen, gabte jeg stadigvæk. Det var en træthed, jeg ikke kunne sove væk - og jeg forsøgte ellers - og jeg var ved at blive vanvittig over bare at være træt hele tiden.

Jeg var dog ikke helt ude af stand til at skrive, så jeg brugte den smule energi der var på andre projekter.


Januar - Pigen med glashjertet
I 2012 fik jeg en mail fra min redaktør, hvor der stod, at Ordet Fanger i 2013 ville udgive en
eventyrantologi. Derfor var de på jagt efter forfattere, som ville skrive et nyt dansk eventyr. Var det mon noget for mig?

Eventyr? Mig? Iiik!

Nu er eventyr ikke det, jeg skriver mest, så jeg var lidt usikker på, om jeg skulle sige ja (men smigret, så smigret!). Jeg ville være meget ked af ikke at kunne leve op til forventningerne, men jeg endte med at sige ja. Og efter at have klynket til skrive-buddierne om, hvorvidt jeg mon kunne - spirede der pludselig en ide frem, som blev til "Pigen med glashjertet". Den skrev jeg i januar. Eventyret blev udgivet i eventyrantologien "Heksens briller".


Januar-marts - Merlin vender tilbage
For flere år siden skrev jeg nogle små letlæsnings-børnebøger om en dreng ved navn Merlin. Det var et forsøg på at skrive en kort, men spændende historie, som især skulle henvende sig til drengene. Desværre syntes mit forlag ikke, at bøgerne fungerede som de var, men jeg fik lov til at omskrive dem og gøre dem længere.

Jeg omskrev første bog i sommerferien 2012, mens jeg ventede på at få manusplejen tilbage på "Følgesvenden" og "Heksekunst". Det virkede som en dårlig ide at prøve at komme ind i bind 6, når jeg snart ville skulle vende tilbage til "Følgesvenden" og "Heksekunst". Men tiden skulle jo ikke spildes, så jeg omskrev "Merlin og kannibalen".

I juleferien samme år mente BB-crewet også, at de skulle have ferie (et af tegnene på den træthed som ville bringe mig helt i knæ i starten af 2013). I stedet påbegyndte jeg omskrivningen af den næste Merlin bog og nåede cirka halvvejs.

Da "Forfald" var skrevet færdig, og jeg ikke havde kræfterne til at overskue den næste BB-bog, fortsatte jeg i stedet med Merlin. I de første måneder af 2013 skrev jeg "Merlin og Dippe-Duttens dukke" færdig og omskrev "Merlin og søster hårbolle".

Merlin var det helt rigtige selskab for mig i den periode. Bøgerne var mindre, mere overskuelige og sjove og krævede ikke helt så meget overskud og overblik af min trætheds-plagede hjerne.

Nå ja, og Merlin var selvfølgelig de børnebøger, jeg nævnte i min Forfatterstatus for 2012: "Derudover håber jeg at komme videre med et andet projekt, som omfatter de små børnebøger jeg har nævnt."


Marts - til krimimessen i snestorm
For første gang drog jeg til Krimimessen i Horsens. Det var endnu en mulighed for at møde skrive-buddierne, som jeg jo ellers kun ser i slutningen af året til Fantasymessen og Bogforum. Det var en isende kold oplevelse, da det sneede og blæste. Jeg oplevede mest de horror-relaterede dele af messen, da Carina Evytt er horrorforfatter. I den forbindelse mødte jeg også hendes fæller, hvor der blev givet hånd, oplyst navn og genre. Ikke det fedeste efter at have hørt foredrag om, hvordan horror-folket mister deres monstre til de paranormale romances, og vampyrerne har mistet deres bid :o) I det mindste var jeg ikke alene, da Louise Haiberg er med på holdet og har taget dæmonerne til sig.


Maj - Forfalds forside, forfatterforedrag og drengenovellen
I maj måned afslørede jeg forsiden til "Forfald", og jeg fortalte om bøvlet med at finde en brugbar Viking. Og om at finde hans hår.

I samme måned kunne jeg fortælle, at jeg havde lavet et forfatterforedrag på en skole. Det var meget nervepirrende sådan at skulle stille sig op foran en klasse og fortælle, men det gik rigtig godt (efter min egen mening, ahem). Det skræmte mig i hvert fald ikke fra at gentage det, så måneden efter vendte jeg tilbage til min gamle folkeskole og fortalte to 6. klasser om at være forfatter.

Jeg skrev mit bidrag til drengenovellekonkurrencen Novellen Mammas hus blev sammen med andre noveller udgivet i bogen "Historier til drenge - tøser ingen adgang". Min novelle blev ikke udvalgt til at gå videre, men jeg er nu stadig ret godt tilfreds med den.


Juni - biblioteksafgiften og hop på stedet
I juni måned kom biblioteksafgiften. Biblioteksafgiften er en støtteordning for danske forfattere, og man får penge for hvor mange bøger, man har stående på bibliotekerne. I dette år tog jeg et pænt spring opad, hvilket Blodets Bånd har en stor del af æren for. Biblioteksafgiften er en vigtig del af forfatternes indtægtskilde, og for mig kan det forhåbentligt betyde, at jeg på sigt kan gå ned i tid og få mere tid til at skrive. Med niveauet for 2013 begynder det at lysne! Jeg hoppede i hvert fald et par gange på stedet af ren begejstring.



Juli - Forfald fik sin lektørudtalelse
"Forfald" blev udgivet, og jeg ventede og ventede på at få en lektørudtalelse og endelig kom den! Det er muligvis den bedste, jeg nogensinde har fået.

Et lille udklip som boostede selvtilliden:
"En spændende og medrivende bog, som helt sikkert vil glæde genrens mange fans. Pernille Eybye er en formidabel dark fantasy-forfatter, som sagtens tåler sammenligning med de mest kendte amerikanske og engelske udøvere af genren."


Juli - BB7 og jeg påbegynder vores samarbejde 
Dette var måneden, hvor jeg kunne sende første kapitel til mine skrive-buddies. Det føltes ret vanvittigt, at serien havde ligget stille næsten seks måneder, men det tog mig bare så lang tid at genvinde tilstrækkelig energi til, at jeg kunne komme i gang igen. Og det var skræmmende ikke at kunne skrive videre på serien i så lang tid. Jeg havde taget flere tilløb til at komme ind i historien, inden vi nåede til juli måned, men det var ikke rigtig lykkedes.


August - jeg får en ny hjemmeside
For flere år siden fik jeg lavet en hjemmeside. Den blev lavet som en del af en opgave til en uddannelse, men jeg fik aldrig en introduktion til at bruge den. Den blev lavet samtidig med, at min far var alvorlig syg, så indrømmet - jeg prioriterede det ikke særligt højt at jagte ophavsmanden til hjemmesiden for at lære at bruge den. Og senere virkede det også uoverskueligt.

I august måned fandt jeg så ud af, at der faktisk var folk, der fandt hjemmesiden og efterlod kommentarer, som jeg ikke havde set. Det var pænt pinligt, så jeg kastede mig ud i at lave en hel ny hjemmeside med Svogerens hjælp.


September - fantasymessen og alternative slutninger til BB
I september måned tog jeg til fantasymessen med mine skrive-buddies. Det var anden gang, så det er jo efterhånden ved at være en tradition ;o) I år skulle jeg ikke på scenen, og det skulle ingen af de andre heller ikke, så vi kunne bare tulle rundt og sludre, hvilket nok er hvad vi gør mest, når vi mødes til messerne. Vi havde os nogle gode snakke om vores bøger og universer, og kom da også på nogle mulige slutninger til Blodets Bånd-serien.


September - Dark erotica
2013 var også året, hvor jeg prøvede noget nyt. Forlaget Kandor planlagde at lave en samling dark erotica noveller. Kravene var, at der skulle indgå erotik og horror. Da en af mine skrive-buddies Carina Evytt, som skriver horror, ville deltage, og Anika Eibe også ville gøre forsøget, fandt jeg mig pludselig på dybt vand, da jeg også kastede mig ud i det. Jeg var overhovedet ikke sikker på, om jeg ville være i stand til at skrive en dark erotica novelle, så det var en stor og dejlig overraskelse at være en af de 13 udvalgte!


Oktober - "Hvad siger du? Foredrag?!"
Jeg var lidt på farten i 2013 med forfatterforedrag. Jeg kom også helt til Sjælland, men det blev lettere nervepirrende, da noget gik galt i bookingen. Jeg troede ikke, det var blevet til noget, så jeg var pænt overrasket, da jeg få dage før fik en mail omkring arrangementet. Jeg nåede en del fra mandag til onsdag. Og det blev faktisk en helt god tur på trods af panikken få dage før.


Oktober - Merlin bliver officiel 
I oktober måned afslørede jeg, at Merlin var på vej. De tre bøger udkommer i 2014, og jeg er meget spændt på at se, hvordan de kommer til at se ud. Efter planen skal der være illustrationer i bøgerne, og jeg kan næææsten ikke vente med at se, hvordan Merlin, Moon, Dippe-Dutten og hele den verden ser ud tegnet med en streg og ikke med ord.


November - tosserne på Bogforum
Endnu en tradition (i hvert fald indenfor de sidste par år): At tage til bogforum med skrive-buddierne. I år skulle jeg ikke på nogen scene, og det var kun skrive-buddien Louise Haiberg, der skulle signere og besøge Boggnaskers stand. I 2012 havde vi en del, vi skulle nå, men i år var det mere overskueligt, men mindst lige så hyggeligt. Højdepunktet for mig var muligvis, da en mor og hendes datter gerne ville have signeret Drømmer-serien.


December - BB7 og jeg tager en spurt
Det første halve år af 2013 var ikke det bedste for Blodets Bånd-serien. Da jeg endelig kom i gang med BB7, havde jeg stadig lidt problemer. Jeg faldt alt for nemt ud af bogens flow, og det var til tider svært at finde energien og overskuddet til at skrive efter arbejde. Fik jeg ikke skrevet et par dage, mistede jeg hurtigt følingen med historien, og det var pænt frustrerende. Jeg tror, det var rester af 2013-Udmattelsen som stadig spøgte. Forhåbentligt slipper jeg for at blive "hjemsøgt" i 2014!

Alligevel fik jeg skrevet en stor del af BB7, og i december måned efterlyste min redaktør titlen på bogen, samt hvad der skulle på forsiden. Titlen har jeg kæmpet med i længe, men måske - bare måske - har jeg fundet den. Den skal lige vendes med forlaget, og så vender jeg naturligvis tilbage og fortæller om det på bloggen.

Jeg brugte også en del tid på at kæmpe mig igennem flere billeddatabaser for at finde en model, som kunne være Anastasia. Det må siges at være svært. Anastasia er smuk og sej, og jeg ville gerne have et billede der viste det. Samtidig er Anastasia jo heller ikke teenager, så modellen skulle også have den rette alder.

Om det er svært at finde en Anastasia-smuk (for man kan godt være smuk uden at være Anastasia), 20-30-årige, "jeg er sej"-looking model? Åhhh, ja!

Det er muligvis sværere end at finde Vikings hår!

Juleferien viste sig at være lige, hvad jeg havde brug for. Flere dage i træk med masser af tid til at synke ind i BB-universet - så begyndte det at køre! På nuværende tidspunkt er jeg meget tæt på at afslutte første gennemskrivning. Jeg skal selvfølgelig redigere, læse og vurdere hvordan det hænger sammen, men jeg føler nu stadig, at jeg er kommet meget tæt på målet.


2014
Hvad håber jeg så på for 2014? Sidste år var jeg for optimistisk angående, hvad jeg kunne nå, så måske jeg i år skal være lidt mere forsigtig.

Så ... jeg håber, at jeg får skrevet BB-serien færdig i 2014. Efter planen kommer der 8 bind, så det burde kunne lade sig gøre :o)

Merlin har jeg selvfølgelig også forhåbninger til. Hvis han bliver modtaget godt af bibliotekerne og læserne, kommer der - håbe håbe! - sikkert flere historier om ham,

Og så håber jeg naturligvis også på dejlige oplevelser med messer og andre forfatterrelaterede begivenheder samt mulighed for at mødes med skrive-buddierne.

Jeg tror, 2014 bliver et godt år.