mandag den 23. april 2012

Når forfatteren bliver til en manisk forsøgsrotte ...

Jeg læste engang om et eksperiment, der involverede rotter. Rotterne blev sat i en kasse med en pedal. For nogle af rotterne ville det betyde en foderpille, hvergang de trykkede på pedalen. De vidste altså, hvordan de kunne få mad. Andre fik aldrig noget, når de trykkede, så interessen for pedalen var ikke stor.

Men så var der den tredje gruppe. Dem, der vidste, at de kunne få en foderpille, men kun en gang imellem. De ville blive ved med at trykke på pedalen, for på et eller andet tidspunkt ville belønningen komme ...

Kan du se det for dig? Forsøgsrotten der trykker manisk på en pedel? Okay, forestil dig så en forfatter foran computeren udvise cirka samme adfærd, men i stedet for en pedal er det "opdater"-knappen, der igen og igen bliver trykket på.

I denne uge kommer min Drømmer-serie på materialevalg. Det betyder, at det er i denne uge, at bibliotekerne tager stilling til, om de vil købe bøgerne. Og det fører videre til, at det er i denne uge, at jeg kan se lektørudtalelsen på serien - hvis jeg altså får en.

Da jeg er bibliotekar, har jeg direkte adgang til lektørdatabasen. De nye udtalelser kan højst sandsynligt først ses torsdag, måske et par dage før. Det er meget optimistisk at tro, at den er at finde i dag mandag.

Det forhindre mig nu ikke i at forsøge igen og igen.

Faktisk tror jeg lige, jeg vil gøre endnu et forsøg ...

2 kommentarer:

  1. Jeg har læst den første bog i serien, og jeg synes, det er en rigtig sød historie:-)

    SvarSlet
  2. Hej Camilla

    Tak skal du have :o)

    Jeg synes også, det er en sød historie ;o)

    Glæder mig til at se dine "små".

    SvarSlet