Korrektur-sumpen

Når man skriver en roman, handler det ikke bare om at få historien ned på papiret, afleverer den til forlaget for derefter at læne sig tilbage og vente på at trykkeriet får gjort deres del af arbejde. Næ nej, der er lige et par trin - eller en meeeeget lang trappe - man skal igennem først.

Sådan foregår det hos mig:

Det første trin er, at jeg selv redigerer romanen, når jeg er færdig. Jeg læser den igen, retter stavefejl og kommafejl og omskriver der hvor det trænger. Det kan der godt gå nogle dage, hvis ikke uger med.

Dernæst sender jeg manuskriptet til mit forlag, som laver en manuspleje. Dette trin går ligesom det første på romanens indhold, men tager selvfølgelig også fat i de fejl, som bliver spottet. Når redaktøren har været romanen igennem, får jeg manuskriptet tilbage igen. Jeg kigger det igennem, ser hvad redaktøren har fundet, kommer med forslag til hvordan det kan omskrives og sender derefter manuskriptet tilbage igen. Manuskriptet bliver sendt frem og tilbage et par gange, til vi er kommet igennem alle rettelserne.

Så ryger bogen til sats, hvorefter det er tid til ... korrekturlæsning!
Her er det stavefejlene, kommaerne og "kan man egentlig skrive det sådan?" der arbejdes med. Det kræver en grundig gennemlæsning ... og jeg har naturligvis ikke fået nok af min roman på nuværende tidspunkt. Sleeet ikke.

Det er så det jeg har brugt de sidste par uger på. Redigering, manuspleje og korrekturlæsning. I søndags var jeg udenfor klokken tolv, og jeg bemærkede, at vejret var dejligt. Jeg besluttede, at jeg ville læse korrektur et par timer, derefter slå græsset (ukrudtet var blevet ret langt) og bagefter tjekke, om det var varmt nok til at sidde på terrassen med en bog.

Klokken ti om aftenen sendte Søster en sms om, at hun havde siddet på terrassen og var gået igang med Kampbrødre. Først der gik det op for mig, at jeg aldrig var kommet udenfor igen. Jeg havde overhovedet ikke tænkt tanken. Så koncentreret havde jeg været om det, der foregik på skærmen. Naturligvis havde jeg ikke læst korrektur nonstop, men jeg havde heller ikke lavet ret meget andet.

Det er korrektur-sumpen. Heldigvis blev jeg færdig i dag, og lige nu nyder jeg friheden ... så længe den varer.

.