”Jeg vil være forfatter” - vær kritisk

Kontrakten
Så skete det! Forlaget er vendt tilbage – måske på brev, mail eller en telefonopringning – men de er vendt tilbage med det fantastiske svar, at de vil udgive din historie!

Det er jo vidunderligt og værd at fejre.

Når armene er kommet ned – hvis det overhovedet er muligt – og konfettiregnen har lagt sig, er det tid til det spændende: Kontrakten på din kommende bog!

Kontrakter kan være svære at forstå, men det er værd at gøre en indsats, for man risikerer at indgå en aftale, hvor man ikke helt har indset konsekvenserne.

Til sammenligning kan man bruge den tidligere standardkontrakt for skønlitteratur, som var aftalt mellem Dansk Forfatterforening og Forlæggerforeningen. Den er ikke længere bindende, men man burde være på rimelig sikker grund, hvis ens kontrakt ligner.

Få andre gode råd om forlagskontrakter her.

Tjek dit forlag så du ikke får en ubehagelig overraskelse
Der er mange faldgruber i forlagsverden. Nogle af dem er desværre godt skjult, og det følgende handler ganske enkelt om at gøre de håbefulde forfattere opmærksomme på dem.

Jeg er både forfatter og bibliotekar. Som forfatter færdes jeg på sider for folk som skriver, og der kan jeg læse om andres oplevelser med visse forlag. Og det er til tider skræmmende læsning.

"Har du penge så kan du få ..."
Det handler ofte om, at forfatteren bliver tilbudt en udgivelse – men de skal selv lægge en del af pengene, for at udgivelsen kan lade sig gøre.

Jeg har ikke noget imod selvudgivelser eller medfinansiering. Men jeg har et problem med det, når forlagene snyder forfatterne på den ene eller anden måde i den forbindelse.

De forlag jeg har set nævnt, er overraskende nok forlag, som fremstår som ganske almindelige forlag, som har eksisteret i en hel del år. Og hvis man kigger på deres hjemmesider, fremgår det ikke tydeligt, at en del af deres udgivelser er baseret på medfinansiering.

Og igen: At udgive med selvfinansiering eller medfinansiering er der ikke noget galt med, men det må være noget af en overraskelse for forfatterne at få at midt i rusen over, at forlaget vil udgive deres bog … men at dette kræver penge.

Denne overraskelse er så ikke engang det, jeg finder mest alvorligt.

Dårlige oplevelser
Der er eksempler på:
Kontrakter hvor forfatteren overgiver alt for mange rettigheder.
Deciderede uforskammet behandling af forlagschefer.
Forfatteren der – trods medfinansiering – stadig kun modtager 15%.
Dårlig korrekturlæsning og redigering.
Og restlageret der skulle makuleres – men at forfatteren da kunne købe de sidste bøger.

Jeg har så selv engang modtaget en kontrakt på medfinansiering. Det fascinerende ved denne var, at selv hvis hele oplaget blev solgt, ville jeg ikke have tjent mine penge ind igen. Ikke overraskende har jeg aldrig samarbejdet med det forlag.

Hvad er egentlig inkluderet i prisen?
Ovenstående er en ting. Den anden er så, at jeg som bibliotekar får mange bøger mellem hænderne. Og ved et forlag kan jeg i mange tilfælde spotte deres udgivelser på forsiden alene – fordi forsiderne har noget billigt og amatøragtigt over sig. Det gælder ikke alle udgivelserne, så måske har disse forfattere valgt at spare på forsiden. Man skal ikke dømme en bog på dets omslag, men virkeligheden er, at det er nøjagtigt, hvad læserne gør. Og bliver en bog ikke lånt, bliver den i løbet at få år kasseret … og det koster i bibliotekspengene, som er baseret på antal bøger, der står på bibliotekerne. Og en bog som folk ikke engang vil låne gratis … vil de købe den?

Desværre lider en del af bøgerne også under manglende korrekturlæsning (manglende eller meget mangelfuld), samt redigering. Jeg ved ikke, om det koster ekstra, men ligegyldigt hvad hjælper det ikke på min opfattelse af de forlags arbejde.

Noget af det værste er dog, når jeg ser en ung, debuterende forfatters bog, og bogen har modtaget en virkelig dårlig lektørudtalelse. En dårlig lektørudtalelse betyder færre salg til bibliotekerne, og dermed er der det længere til at have tjent investeringen ind igen. 
Når jeg læser nogle af bøgerne, tænker jeg, at forfatteren skulle have skrevet til harddisken i endnu et par år og have forfinet sine evner, før den første bog blev udgivet. Men hvordan skulle de kunne vide bedre, når et forlag gerne vil udgive bogen?

Tjek forlaget
At vælge selvfinansieren eller medfinansiering er ikke nødvendigvis noget dårligt valg. Jeg håber bare, at forfatteren er kritisk og gør sit forarbejde ved at tjekke, hvordan andre forfattere har oplevet samarbejdet med det pågældende forlag, samt om tidligere udgivelser er af en tilfredsstillende kvalitet.

Søg på nettet, tjek fx debatterne på fyldepennen eller tag et kig på et udvalg af forlagets udgivelser. Lær af andres erfaring. Og tag din egen beslutning. Der er trods alt forfattere, som er glade for at udgive på de forlag.

Man er nok også nødt til at være kritisk over for sit eget værk. Måske er det ikke godt nok til at blive udgivet – endnu. Men det kan det blive. Det kræver bare en smule mere erfaring.

Dansk Forfatterforening har i deres blad Forfatteren udgivet en artikel med overskriften: "Nogle forfattere har storhedsvanvid". Den er at finde i nr. 1, 2014. Den kan pt. også læses på nettet. Tag et kig, hvis du vil vide mere om medfinansiering på forskellige forlag.