Vampyrer havde de sidste år haft en
fanskare af både mænd og kvinder der fandt tanken om det udødelige liv
charmerende. Tanken om at leve i natten, evigt forbandet og tynget af skæbnen …
det talte åbenbart til dem. Nogle læste bøger og svælgede i film mens andre gik
så langt som til at sætte hugtænder i munden og begynde at tro at de faktisk var vampyrer.
Alle
disse mennesker havde nok ikke forestillet sig at dette kunne være en del af
livet som de fortabte.
Anastasia
befandt sig i elektronikafdelingen i et af de store varehuse og betragtede
Daran der var ved at flytte rundt på udstillingen af tv-skærme. Den høje, tynd
mand med den blå uniformsskjorte lignede modeludgaven af en nørd hvilket
sikkert ikke var langt fra sandheden. Han bar lette briller der ikke havde
anden funktion end at være et accessory.
”Hvad
så med hende? Lyder hun som én du kender?” Anastasia prøvede at styre sin
utålmodighed. Hun havde ikke lyst til at bruge sin tid her, men hun følte det
var vigtigt. Efter det hun havde fundet ud af om Leo … hvad det så end betød …
måtte hun tage nogle ting mere alvorligt. Det gav ingen mening, men hun kunne
ikke ignorere det.
”Hun
er ny, har muligvis en pjusket
hestehale og ejer en stram kjole og støvler,” gentog han. Han rynkede panden
let mens han fortsatte med at flytte på skærmene. ”Nej, det tror jeg ikke. Hun
lyder heller ikke som en der færdes i mine kredse.” Han smilede et smil som
ville få de intetanende kunder omkring dem til at standse i en tilstand af
urrædsel, hvis han havde kigget på dem imens og de havde opdaget det. Det var
et smil som ikke gik godt i spænd med hans look som uskadelig, hjælpsom nørd.
Endnu
et par skærme blev flyttet, og han lod hænderne glide kærtegnende langs
kanterne som var det hans gode venner. En voksens mands teselskab med dukker.
”Okay.”
Hun tog sig til panden og kæmpede for at lade være med at hvæse højt og
frustreret. Det var ikke fordi hun ønskede
at nogen skulle nikke genkendende til de vampyrer Leo havde beskrevet. Det var
mere fordi hun havde en nagende følelse af noget skulle tages alvorligt ved
hans frygt. Ikke at han ligefrem havde sagt det, men det behøvede han heller
ikke. Frygten strålede ud fra ham som varmen fra en brændeovn.
Og
så hans snak om at han havde oplevet at blive til Terminator-Leo igen.
Nøjagtigt som da han tog livet af Ricardo og hans to kammerater. Godt nok i drømme, men stadigvæk. Leo var bange,
og hun var godt dum hvis hun ikke tog hans frygt alvorlig.
Men
hvis hun ikke fandt noget der beviste at der var grund til bekymring … skulle
hun så bare tage det roligt? Det kunne hun ikke. Hun ville blive drevet til
vanvid ved fornemmelsen af at hun bare ikke havde fundet den rigtige at spørge,
ikke havde set i den rigtige retning … et eller andet.
”Hvorfor
stiller du alle de spørgsmål?” spurgte han og så på hende mens han tørrede en
rand af støv væk fra et af skiltene. ”Er de ofre for vampyrjægerne? Ligesom
Hank?”
Anastasia
havde ikke lyst til at svare på om de var ofre for vampyrjægerne. Og hun havde
slet ikke lyst til at fortælle nøjagtigt hvorfor hun spurgte. Fordi en sød,
lille wicca-boy, som havde en både brugbar og skræmmende evne til at blive en
farlig badass, havde bedt hende om at tjekke om bestemte vampyrer var i byen.
”Hvem
er Hank? Ham kender jeg ikke.”
”Han
er tilflytter, men jeg kender ham fra tidligere.” Daran stillede skiltet fra
sig og tog et nyt som han tørrede fri for støv. ”Desværre fik han ikke glæde af
vores smukke by længe. Han blev savnet af sine nærmeste, og efter at have søgt
i hans kvarter, fandt de en lille bunke støv. Og blod.”
”Blod?”
”Ja.” Daran
betragtede hende hen over kanten af brillerne, og det fik hende til at tænke på
sin gamle lærerinde. ”Både i baggården og som små dråber der førte derind.” Han
sukkede dybt. ”Hank foretrak at spise hjemme.”
”Okay, så han
var ved at tage takeaway med hjem …
og så blev han brændt af?” Hun følte sig ikke helt tryg ved den direkte
samtale. Hvis nogen overhørte hvad de sagde … de ville nok aldrig gætte hele
sandheden, men de ville nok studse en smule over indholdet.
”Brændt meget
grundigt,” svarede Daran uden at fortrække en mine. ”Jeg vil gå så langt som
til at sige at han fik svedne underbukser.”
Anastasia var
ikke helt klar over hvor han ville hen med den bemærkning … og helt ærligt var
hun heller ikke sikker på hun ønskede at vide det. Derfor lod hun det fare.
”Hvordan ser …
undskyld, så … Hank ud?” Hun
forventede ikke at fyren matchede Leos beskrivelse af den ene mandlige vampyr,
men viden var magt, og det var ikke til at vide om Hanks uheldige takeaway
kunne få betydning.
”Cirka 180 centimeter høj,
brunt hår, lidt langt … tror han havde grønne øjne.” Han trak på skuldrene.
Grønne, ikke brune som Leo nævnte. Men Daran
er ikke helt sikker.
”Ingen andre
tydelige kendetegn?” Leo havde ikke givet hende meget at arbejde med. Kun nogle
få oplysninger som lange øjenvipper, tydelige øjenbryn og en markeret hage på
den mandlige vampyr.
”Næ, Hank er
ret gennemsnitlig.”
”Så … han har
almindelige øjenvipper? Altså, han er ikke velsignet med nogle som tøser ville
begå overfald for?”
Daran gloede
på hende, men rystede så på hovedet.
Anastasia
følte sig som en idiot da hun fortsatte.
”Hvordan ser
hans hage ud?”
”Hans … hage?”
”Ja, er den …
veg? Maskulin?”
”Hank har
kløft i hagen. Som et smilehul.” Det trak let i Darans mundvig. ”Tænk Kirk Douglas.”
Et billede
fløj forbi Anastasia indre blik. Et billede af skuespilleren i en af hans
roller. Spartacus.
Leo ville vel have nævnt det hvis hans
mystiske vampyrfyr havde sådan et krater i hagen.
”Okay.” Der
var ikke bingo, men i det her tilfælde var Anastasia ganske godt tilfreds med
en nitte.
”Men … måske
du skulle tale med en anden.” Daran gned omhyggeligt på en plet som om det var mere interessant
end at tale med Anastasia. Det var tæt på at gøre hende en lille smule formærmet.
Bare fordi hun ikke kom med højttalere og surroundsound … Ikke at hun plejede
at få klager.
”Hvem er denne
anden?” nærmest spandt hun, selvom hun mest af alt havde lyst til at flashe
alle ti negle og give ham en klør fem
i stereo.
”Kitty. Hendes
søster er forsvundet. Måske er hun en af dem du eftersøger.”
Det bliver så fedt når den kommer ud! :) kommer der også en 8'er eller er den her den sidste? :)
SvarSletHej Majken. Ja, der kommer et bind 8, som jeg regner med afslutter serien :o)
SletDet vil jeg glæde mig til :)
Slet