Carina Evytt, som er forfatter (og en af mine skrivebuddies) har gennem mange år betalæst, kommenteret og korrekturlæst på rigtig mange tekster af rigtig mange forfattere. Ud fra den erfaring har hun bemærket, at det ofte er de samme grammatiske fejl, der går igen.
Hun har ud fra sine erfaringer lavet en uofficiel regelsamling med huskeregler til nogle af de hyppige problemer.
Og jeg har fået lov til at dele dem med jer, der måske kunne have brug for en huskeregel eller to (jeg kan bestemt).
Enjoy!
Biord + forholdsord (adverbium + præposition), mellemrum eller ej?
Ja, det lyder jo flot, og dermed svært, men egentlig er her bare tale om ord som ´indenfor/inden for´, ´ovenpå/oven på´, ´udenom/uden om´ osv. Men hvornår skal de trækkes sammen, og hvornår skal de skilles?
Nem huskeregel: 1 eller 3 ord.
Eksempelvis:
Han stod udenfor (1 ord = intet mellemrum)
Han stod uden for døren (3 ord = mellemrum)
Katten gik ovenpå (1 ord = intet mellemrum)
Katten gik oven på bordet (3 ord = mellemrum)
De ´3 ord´ skal dog tages med en smule forbehold, idet de ikke kun dækker deciderede ord, men mere selve idéen bag ordene.
Eksempelvis:
Hun gik uden om den kæmpestore kasse med de fint udskårne håndtag (her er jo langt flere end 3 ord, men skærer man sætningen ned til det basale, lyder den: Hun gik uden om kassen = 3 ord.)
Carina Evytt har skrevet fantasyromanen "Den fredløse", horrorromanerne "Dæmoner", "Jack the Rippers lærling" og "Let bytte", samt gendigtningen om Vølsungerne "Sværdet fra Odin" ... plus fem små monster-bøger sammen med mig!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar