Backstage på Blodets Bånd serien #3 Kassies navnesøster og nattesyner

Når jeg får en ide, skriver jeg den ned i et dokument. Jeg noterer alt, hvad der falder mig ind, og det resulterer i en del "jeg tror" og "måske der så sker" og lignende. Hvis personerne har lyst til at snakke med, bliver dokumentet ofte en blanding af mine overvejelser og personerne, der fyrer nogle replikker af. Der kan også være hele og halve scener, som bliver skrevet ned, hvis ideen slår nok gnistrer.

Dengang min redaktør spurgte mig, om jeg havde overvejet at skrive en vampyrroman - og jeg så rent faktisk gav mig til at overveje det - væltede det frem med tanker og ideer, så jeg i løbet af to dage skrev næsten 20 sider, der var en blanding af mine tanker, scener og personerne som talte.

(Kassie - vampyren der drømmer)

Navne og nattesyner
(Her er en blanding af mine overvejelser/tanker (markeret med fed) og Kassie der "taler".)

Alle vampyrer får et nyt navn når de genfødes (eller hvad de nu kalder det). Det er deres skaber som navngiver dem. Bess gav mig navnet Kassandra. Alle kalder mig Kassie. Kassandra, min navnesøster, forudså Trojas fald, men ingen troede på hende og hun blev stemplet som sindssyg (skal lige tjekke rigtigheden af de udsagn). Jeg føler mig lidt for nært beslægtet med hende på det punkt.
Tænker nemlig at Kassie har syner om natten.

Vampyrer sover selvfølgelig ikke, men vi har alligevel brug for en form for hvile. Vi går ind i en nærmest meditativ tilstand, hvor vi ikke er til stede med vores bevidste sind. Og det er så her at hun ”drømmer/ser syner” – lidt på samme måde som ved søvn.
 Der må så være udslag i min søvn, for jeg drømmer. Noget andre vampyrer ikke gør. På en måde føler jeg heller ikke det er drømme. I så fald er det vågne drømme. Det er mere syner som er så livagtige, at jeg i al min idiotiske blufærdighed flere gange er vågnet op i en T-shirt fordi ingen af mine natlige besøgende skulle se mig nøgen.
(de der syner er nok vigtige på en eller anden måde. Måske er hun lidt synsk – eller ser måske personer fra den fortid hun ikke kan huske? Det tænker hun måske ogå selv, altså, at de er skyggerne fra det liv hun ikke kan huske)

(Meget betryggende at se, hvor meget styr på en historie en forfatter kan have, ikke? Det ene øjeblik slynger en fiktiv karakter ud, at hun har sære syner om natten. Det næste overvejer forfatteren, at synerne nok er vigtige på en eller anden måde ;)