Okay, vi nåede et par dage eller ni ind i marts før jeg kom i tanke om min plan om månedsstatusser. Men intet problem! Jeg kan sagtens fortælle, hvad jeg har produceret i løbet af februar måned.
Det blev til 28 wordsider. Det er jeg egentlig ganske godt tilfreds med, ikke mindst fordi jeg i samme måned har været på skiferie (lig med en uge uden nogen former for forfattaraktivitet - naaa, ikke helt sandt. Jeg fik da et par ideer i løbet af ugen) samt klarede en korrekturlæsning.
Jeg ville gerne kunne skrive samtidig med at jeg korrekturlæste, men når man først skal passe sit faste arbejde og derefter skal pløje sig igennem en god slat sider ... ja, så er der desværre ikke kapacitet til mere i mit hoved. Ikke skrivning i det mindste.
Jeg er ikke kommet i gang med skrivningen endnu. Jeg nåede at blive færdig med korrekturen dagen før vi tog af sted for at stå på ski, og jeg vendte tilbage sidste søndag. Men nu! Nu skal der gerne ske noget!
Faktisk tror jeg, at jeg vil åbne mit dokument og forsøge at samle tråden op ...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar