Det var egentlig ikke, fordi jeg havde de store planer for søndagen. Jeg havde ingen aftaler og så frem til endelig at have tid og ro til at få arbejdet med min roman. Der er en "knude" som skal rettes ud, og jeg håbede at få klaret det første stykke i dag.
Og, nå ja, så regnede jeg også med at få støvsuget, vasket et par vinduer og gjort lidt rent og ryddet op. Mine håndværkere er næsten ude igen, men derfor kunne jeg godt påbegynde rengøringen.
Men der skete det, som der alt for ofte sker: Skrivningen overtog mere eller mindre hele søndagen. Og hvordan foregik den så? Jo, jeg:
- sad foran en computer, tænkte tanker, skrev dem ned
- sad ved et bord, tænkte tanker, skrev dem ned
- klædte mig i skitøj, gik en tur i sneen, tænkte tanker, gik hjem og skrev dem ned
Det må lyde temmelig kedeligt, men det var ganske hyggeligt, og jeg fik redt en del af knuden ud. Og jeg kunne overholde min søndagsdeadline!
Men støvsugningen, oprydningen, rengøringen og alt det andet ... ja, det mangler stadig.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar