Om at skrive til børn og unge

Jeg er en kvinde på 31 år, så hvorfor skriver jeg bøger til børn og unge? Tja, først og fremmest skriver jeg, hvad jeg har lyst til at skrive. Jeg kan sagtens læse en voksenbog med stor fornøjelse – helst krimier, chik litt eller gyserromaner – men jeg foretrækker at finde mit læsestof i ungdomsafdelingen.

Min indre læsehest er vist stadig 16 år – og det samme gør sig gældende, når jeg skriver. Oftest er det teenagere, som kommer forbi og vil fortælle deres historie. De fiktive teenagere og jeg er helt på bølgelængde! De vil fortælle, og jeg vil gerne lytte og skrive deres historier. De er altså bare sjovere end de kedelige voksne med deres hverdagsproblemer.

Jeg vil hellere løbe igennem skumle gader i følgeskab med en flok vampyrer, undersøge et mystisk dødsfald og sætte livet på spil eller kæmpe for den store kærlighed end jeg vil traske rundt i den daglige trummerum med livskriser, skilsmisser og karriereræs i de fiktive voksnes verden. 
Min indre 16-årige er ganske veludviklet, så jeg målretter egentlig ikke min skrivning til de unge. Jeg skriver bare. Jeg gør mig nogle overvejelser, når jeg skriver for de lidt yngre, men de fleste af mine bøger har jeg bare skrevet.

Det kan dog til tider være en ulempe med en indre 16-årig. I hvert fald når mine hovedpersoner gerne skulle være lidt ældre. Et par gange har jeg fået udtalelser på manuskripter, hvor konsulenterne ikke har kunnet forstå, at mine hovedpersoner skulle have den alder, som jeg havde angivet. De virkede yngre, eller også var de temmelig naive.

Det er en ret nedslående besked at få, når man på det tidspunkt selv var et sted i tyverne!
Heldigvis er det blevet bedre. I min vampyrserie Blodets Bånd er personerne noget ældre – fra slutningen af teenageårene og til … ja, en DEL ældre, da mange er vampyrer. Og jeg har ikke fået tilbagemeldinger om, at de var naive eller deciderede dumme. Der er derfor håb for, at jeg kan beskrive personer ældre end 16 år på en troværdig måde.

Og selvom jeg elsker at skrive for børn og voksne, så kunne jeg også godt tænke mig en dag at prøve at skrive for voksne. Hvem ved, måske det sker, når jeg er fyrre eller halvtreds, og min indre 16-årige har forladt puberteten.

Indtil da er jeg ganske godt tilfreds med at blive, hvor jeg er.