Dagen før bogforum rendte jeg omkring, pakkede de sidste ting og ved 21-tiden smed jeg mig foran fjernsynet, for jeg kunne da liiige se endnu et afsnit af The Walking Dead.
Denne tv-serie har jeg først set indenfor de sidste par måneder. Da den blev sendt i fjernsynet, var det for sent på aftenen efter min smag, og efter at være blevet opfodret flere gange lånte jeg første sæson. Som jeg "åd". Det var ikke meget bedre med anden sæson, og denne torsdag var jeg godt i gang med tredje sæson.
Kvart i tolv tænkte jeg, at jeg da liiige kunne se 15 minutter af næste afsnit ... og blev kun stoppet, da der ikke var flere afsnit på disken. I stedet lagde jeg mig til at sove. Sikkert fornuftigt nok når det nu skulle være, men så kunne jeg jo altid drømme videre om zombier. En lille pris at betale for at konsumere store mængder af The Walking Dead.
Fredag - Tosse 1 på vej
Vækkeuret ringede - ikke alt for tidligt, men alligevel tidligt nok - og jeg sprang ud af sengen (sådan cirka). Jeg havde sat 1½ time af til blive klar, men tidsplanen begyndte at skride. Sidst jeg kørte til Sjælland, til Fantasymassen, havde Krak og min gps to forskellige opfattelser af, hvor lang tid det tog at køre.
Heldigt nok, for jeg kom for sent ud af døren dengang, men gps'en kunne få mig hurtigere frem end Krak. Dette håbede jeg på også galt denne gang, for jeg væltede ud af døren cirka tyve minutter for sent. Okay, så 25 minutter da.
Gps'en var så ikke med mig denne gang, og min fredelige køretur blev lidt mere sammenbidt.
Sidste år tog jeg og skrivebuddierne det offentlige, men vi talte om at køre næste gang, da det både ville være billigere og mere fleksibelt. Og det var så planen: Jeg skulle samle Louise Haiberg, Anika Eibe og Carina Evytt op undervejs og fragte os alle sikkert frem til bogforum.
Mens jeg kørte af sted foregik følgende samtale på Facebook.
Carina: Yay! Forlænget friweekend og bogmesse fredag-lørdag. Sidstnævnte selvfølgelig forudsat at frk. Eybye kan finde ud af Århus, Ålborg, Hamborg og alle de andre bilistfælder mellem Skjern og Amager. Ses vi?
Carinas datter: Du må hygge dig med tosserne. - Og passe på dig selv!:D
Anika: Altså. Foreløbigt er tosse 1 forsinket, så der har nok været en bilistfælde af en art.
Hvad man ikke skal finde sig i ... Ahem!
Nå, men jeg nåede da til Fyn og fik samlet Louise, hendes bagage og rulleracer (kørestol) op. Louise har på vores andre messe-træf medbragt en stok, men da benene var lidt ekstra trætte - og bogmesser er HÅRDE for både ben og fødder - opgraderede vi for en sikkerhedsskyld til rulleraceren.
Jeg har ikke den største bil, og mens vi fik det hele presset ind, håbede jeg, at Anika og Carina som de andre år var dem, som medbragte mindst bagage.
Første møde med banner-Dom
Under hyggelig sludren kørte vi af sted og fik samlet resten af truppen op og nåede til sidst frem til Bogforum. Rulleraceren blev samlet og fungerede snart som vores rullende garderobe. Supersmart. Alle burde medbringe en kørestol!
De andre år har vi haft noget på programmet alle dage, hvis ellers jeg husker rigtigt, men denne fredag skulle vi intet. Så vi fik faktisk set nogle flere stande, end vi plejede.
Louise, som debuterede med Oprører i år, skulle signere om lørdagen, og der var blevet lavet et virkelig flot banner af hendes forside med dæmonen Dom. Selvfølgelig blev der knipset en del billeder af Louise med Dom.
Banneret er endnu mere imponerende i virkeligheden. Der var også et af Michael Kamp med en smule spooky øjne. De spooky øjne fik vi set ved selvsyn næste dag.
Drengelitteraturprisen og "Tøser ingen adgang"
Senere så vi overrækkelsen af drengelitteraturprisen. Vi deltog alle, men ingen gik videre. Sidste år vandt Anika dog en delt første plads. Vinderen blev i år Mette Lauritsen med novellen: De levende døde.
Efter overrækkelsen vendte vi tilbage til Tellerups stand for endelig at få fingre i deres antologi "Historier til drenge - tøser ingen adgang". Vi fik en hel Tellerup-pose hver med frieksemplarer, hvilket gav fire røde poser i alt. Jeg begyndte så småt at grue for pladsen i min lille bil.
Bogen var pænt stor i år med hele 29 bidrag. I år havde vi også fået mere plads at brede os på ordmæssigt, og det var tiltrængt. Min novelle hedder "Mammas hus", og er en gysernovelle. Da jeg i sin tid startede med at skrive, var det gysernoveller (ikke nødvendigvis gode gysernoveller), og det var sjovt at vende tilbage til rødderne. Og jeg er godt tilfreds med resultatet.
Så snart vi havde fået bøgerne i hånden, indledte vi autografjagten. Mange af navnene kendte vi ikke, men dem vi kendte blev nådesløst omringet og fik stukket kuglepenne i hånden.
Hotellet og det er tid til at gå til ro
Ved sekstiden forlod vi Bogforum og kørte hen til vores hotel. Vi indtog værelserne, inden vi gik ovenpå til restauranten til aftensmaden. Der blev spist, snakket og grinet til et punkt, hvor jeg havde så mange tårer i øjnene, at man vist godt kunne sige, at jeg hulkegræd af grin. Og sjovt - det var det!
Bagefter sad vi oppe til kl. 1 og snakkede videre, og det var vist kun på grund af træthed og vigtige planer næste dag, at vi endelig gik til ro.
Lørdag - sig appelsiiiiin!
Velankomne til Bogmessen startede vi ud med at få taget nogle pressefotos. Rulleraceren blev læsset med fotoudstyr, og så drog vi ud sammen med fotografen for at finde et sted. Jeg var lidt pessimistisk med, hvor man dog skulle kunne finde et roligt hjørne i den heksekedel, som er Bogmessen - men der var faktisk et rigtigt fint område lige bag Børnescenen.
Det så ikke ud af noget særligt - bare en skillevæg til den ene side, men med smart folde-ud-baggrund, som vi holdt oppe på skift sammen med fotografens assistent, blev der taget en række billeder.
Anika fotograferede fotograferingen. Se eksempler på hendes blog.
Og se her et af Louises billeder brugt på Tellerups hjemmeside. Utroligt hvad man kan få ud af sådan en folde-ud-baggrund!
Louise signerer og det helt uden rådden frugt
Efter at have strejfet mere omkring på messen var det Louises tur til at komme i den varme signerings-stol. Hun skulle være på i en time, og det kan godt være en lillebitte smule skræmmende. Hvad hvis der ikke kommer nogen? Hvad hvis der kommer mange? Louises egen personlige frygt var rådden frugt og folks lyst til at bruge det. Min yndlingsfobi: "Hvordan staver du dit navn?"
Maja/Maia, Carina/Karina, Freja/Freya, Louise/Luise ... risikoen for at skamfere nyindkøbt - eller måske ligefrem medbragt - bog synes ret høj.
Louise var heldigvis velbesøgt, og når der var lidt stille, rykkede vi på skift tættere på og underholdt hinanden lidt. Jeg tilbragte noget af tiden i rulleraceren, så hvis nogen spottede mig i den, kan jeg fortælle, at jeg ikke led af andet end trætte fødder.
"Hvordan - *snøft* - staver man dit navn?"
Imens jeg sad der og nød at have en stol under mig - stole er en stor mangelvare på Bogforum - spottede jeg pludselig en kvinde med Drømmer-serien på Tellerups stand. Drømmer er mit første forsøg på at skrive for yngre børn, og en noget lunken lektørudtalelse har gjort, at den ikke er så udbredt på de danske biblioteker. Samtidig har jeg ikke rigtig nogen føling med, om jeg egentlig ramte målgruppen, så Drømmer er lidt mit svage punkt.
Så jeg var nok overdreven begejstret over at spotte serien i hænderne på nogen. Min henrykkelse antog nye højder, da kvinden lidt senere kom hen til mig sammen med sin 9-årige datter og spurgte, om jeg ville skrive i den?
Det viste sig, at datteren havde læst de første bøger i serien, og at hun kunne lide dem. Moderen kunne fortælle, at det ikke altid var let at finde noget på skolebiblioteket, men at Drømmer-serien havde interesseret pigen. Og at hun selv var begyndt at skrive. Først bagefter slog det mig, at hun muligvis var begyndt at skrive på grund af Sille i historien som skriver historier.
Men altså, at få denne besked var da nok til lige at give duggede øjne ("You like me, you really like me!"), og jeg fik skrevet en lille hilsen.
Farvel og på gensyn
Efterfølgende var Louise også til Meet n' greet på Boggnaskers stand. Det så rigtig spændende ud, men jeg kunne ikke komme tæt nok på til at lytte med. Læs mere om det på Louises blog.
Aftensmaden bestod af et par små, tørre pølsebrød købt og indtaget på Bogforum, og kort tid derefter tog vi afsked med Tellerups stand og Bogforum, fandt bilen og fik med lidt planlægning proppet alle vores ting ind i bilen og så af sted hjemover.
Søndag med the walkers
Jeg tog det heeeelt afslappet, sov længe og stop og i ro og mag. Ved 14 eller 15-tiden satte jeg The Walking Dead på - bare lige for at se et par afsnit - og så gloede jeg ellers på zombier resten af dagen kun afbrudt af den tid det kunne tage at hente noget takeaway.
Ikke nogen dårlig forlænget weekend ...
Ekstra materialer
Louises oplevelse af Bogforum, del 1 og del 2.
Anikas oplevelse af Bogforum
Her er en række links til mit Bogforum 2012:
Forberedelsen
Rejsen
Rejsen del to
Børnescenen
Rævescenen
Drengelitteraturprisen
De sidste oplevelser
Og 2011:
Bogforum del 1
Bogforum del 2
Hahaaa ... fantastisk indlæg!! Og tak for en skøn tur.
SvarSletOg ja, du hulkegræd. Et kort øjeblik var jeg endda bange for om du ville begynde at trække vejret.
Jeg anede ikke at italienske desserter kunne være SÅ morsomme. ;-)
Det var en meget tragikomisk dessert. Så rørende på mange punkter. Næste gang må vi hellere vælge is eller lignende :oP
Slet