Forfatterlivet - den evige kamp mellem bør og vil

Dengang jeg var forfatterspire, var jeg altid meget interesseret i andre forfattere og hvordan de arbejdede. Hvordan kom de på ideerne, hvordan var rutinerne (jeg kunne jo måske lære noget) og hvordan var forfatterlivet egentlig?

Nå ja, den fascination har jeg faktisk stadig, men nu har jeg også muligheden for at vise, hvordan tingene foregår hos mig.

Jeg har haft en redigering hængende over hovedet, og forleden kastede jeg mig endelig over den, da det ikke kunne udskydes længere.

Og mens jeg læste og skrev til, flyttede på kommaer og lignende, oplevede jeg, hvordan min (manglende) evne til at prioritere antog nye dimensioner.

Livet er fyldt med ting, man skal, og ting man vil. Skrivningen er noget, jeg vil så meget, at der ofte bliver skåret nogle hjørner i afdelingen for ”Det jeg skal”. Det har for eksempel udmøntet sig i, at jeg to gange i denne sommer har slået græs, der gik til knæene. Okay, det var egentlig mælkebøtter, men det ændrer ikke på, at den plæne nok liiiiige skulle have haft et par ekstra ture med maskinen.

Når jeg kommer fra arbejde, er der konstant kamp mellem ”jeg burde egentlig …” og ”jamen, jeg vil hellere …”. Og i denne uge resulterede det totale fokus på redigering i, at jeg to (eller var det tre?) gange fik hotdogs til meget sen aftensmad og en anden aften klokken ti om aftenen sad med en skål All-Bran. Jeg har ikke fået handlet ind, hvilket resulterede i, at jeg et par gange har drønet forbi bageren om morgenen – da jeg løb tør for All-Bran – samt købt frokost hver dag.

Men nu er redigeringen overstået, og jeg planlægger at lave tomatsuppe til aftensmad.

Jeg burde egentlig også lufte støvsugeren, ordne et par tøjvaske, tørre lidt støv af og måske svinge en hakke over skulderen og gå i krig med ukrudtet …