I år var vi gået en stjerne op i valget af hotel. Sidste år lå to af os i køjeseng, den sidste måtte have fødderne under en hylde og det var lige trangt nok. Så i år opgraderede vi altså.
Der var også restaurant på hotellet, så der var lige tid til at smide bagagen fra sig, inspicere værelset og ligge på sengen og nyde at lade fødderne få en pause. Jeg slap dog ikke mine ud af støvlerne. Turde ikke.
Efter den tiltrængte pause på værelserne fandt vi restauranten og bestilte. Det var så hyggeligt at sidde med mine gode forfatterkolleger og få noget at spise, mens vi knevrede løs. Jeg har jo kendt Anika og Carina i snart ti år, men jeg har nok højst mødt dem 4-5 gange tidligere. Louise mødte jeg første gang ved Fantasymessen. Alligevel er det bare afslappet og hyggeligt, og snakken gik uden problemer.
Senere kaprede vi hotellets sofaarrangement, hvor snakken fortsatte. Nogle polakker spillede pool lige ved siden af, og hvis de forstod os bedre end vi forstod dem, har de nok tænkt: Skøre danskere! Jeg kan ikke huske alt hvad vi snakkede om, men der blev da talt om katte, tegnsprog (jeg kan vist sige "jeg skal tisse" nu på tegnsprog), vores bøger, at nogle fladorme i "parringsdansen" kæmper om at få lov til at være hannen ved at fægte med deres ... tjaaa ...
Nogle ting er bare nemmere at tale om med andre forfattere (og her tænker jeg ikke nødvendigvis på fladormene). Vi kan tale om vores bøger og personer med andre som kender dem. Det giver noget ekstra, som er svært at finde andre steder.
Jeg er i øvrig ganske heldig, at jeg ikke var på egen hånd. Jeg kunne ikke finde ud af at bruge nøglekortet til vores værelse. Selv efter at have fået forklaret de finere finesser var døren ikke sådan lige til at åbne. Den bandt godt nok en smule, men alligevel ... fnys! Fordelen ved at rejse i flok er at Anika er ganske praktisk i forbindelse med at bestille hotel og togbilletter, og Louise havde en oppakning af cirka samme størrelse som mig, så hun kunne være behjælpelig med ekstra vableplaster, da jeg havde opbrugt mit eget lager.
Så ud over det gode selskab ... hvad kunne jeg så ønske mig mere?
Senere gik vi i seng. Jeg delte værelse med Carina og Anika. På holdet har vi et par snorkere. Jeg er efter sigende ikke en af dem, til gengæld kan jeg byde ind med at skære tænder, snakke i søvne og gå i søvne, så der er masser af underholdning ... også om natten!
Næste dag tog vi tilbage til Bogforum og havde den lidt syrede oplevelse at køre med en chauffør (muligvis fra Pakistan), som var digter. Så en taxa fyldt med ikke mindre end fem skrivende!
Tilbage på Bogforum gik vi lidt omkring og kiggede, inden det var tid til Carinas optræden. Hun skulle diskutere horror sammen med Teddy Vork og Michael Kamp. De er alle tre Tellerup-forfattere, og de fik samlet sig en fin gruppe af interesserede.
Her ses hele gruppen. Mathias Clasen styrede diskussionen.
Og et lille blik på publikum.
Det var meget spændende at lytte til. Desværre var i hvert fald mine fødder ved at være godt brugte, og jeg begyndte at drømme om en stol.
De tre fortalte og diskuterede i næsten en time omkring horror, hvad horror kan og hvad der personligt skræmmer dem. Et spændende indblik i en noget anden genre end den jeg selv bevæger mig rundt i.
Kort efter var Bogforum slut for mig for denne gang: Jeg fik et lift af Søster og Svoger tilbage til Jylland, men det var med en vis ærgrelse, at jeg gik glip af lidt længere tid tilbragt sammen med Anika, Carina og Louise.
Men der kommer vel andre lejligheder, hvor vi kan mødes. Og Bogforum ... det er kun et lille år ude i fremtiden.
For at se flere billeder fra Bogforum: Besøg Tellerups facebookside.
Eller besøg Anika Eibes blog, Michael Kamp eller Louise Haiberg for at læse om deres oplevelser af Bogforum.
For at se flere billeder fra Bogforum: Besøg Tellerups facebookside.
Eller besøg Anika Eibes blog, Michael Kamp eller Louise Haiberg for at læse om deres oplevelser af Bogforum.
Næh, det er jo min søster og jeg, der sidder der på forreste "række"! (Det er mig med kameraet for øjnene).
SvarSletJa, et lille års tid til næste BogForum. Det er lang ventetid! Men som tiden går, kommer den vel før end man aner det. :o)
Fantastisk fremstilling af vores tur, Pernille. Jeg morede mig næsten lige så godt anden gang, som første. ;-)
SvarSlet