søndag den 26. maj 2013

Sol, sommer og haveaffald

Okay, rent teknisk er det ikke sommer endnu, men det er da tæt på.

Selvom de varmere temperaturer er dejlige, har de en helt klar ulempe. De vækker ukrudtet. På bare en uge syntes min "græsplæne" (gåseøjn fordi det mere er en blanding af mos, ukrudt og græslignende gevækster) at eksploderer i en voksespurt, der gjorde det nødvendigt at hente plæneklipperen frem.

Og da jeg hellere må prøve at beholde en vis kontrol over haven, måtte jeg også hive diverse haveredskaber frem. Så jeg har hakket, revet, trukket og klippet, mens jeg forsøgte at holde forårets oprør nede.

Tilsyneladende er min have også in-stedet for tørre blade. Jeg kunne i hvert fald blive ved med at hive dem frem fra hækken og fra buskene.

Dette er den første gruppe tilfangetagne:


Jeg mistænker den blå for at være lederen, men der er ingen der taler.

Hvad er min pointe med indlægget?

Jo, alt det her tog sted i sidste weekend. Jeg måtte bruge en trailer til at transportere skidtet væk med. Og nu, en uge senere, vokser græsset lystigt, de visne blade fester under hækken, og ukrudtet er allerede godt i gang med at generobre mit vundne terræn.

Fritid minus havetid = mindre skrivetid.

Mon der findes et støttelegat til at få klaret havearbejdet? ;oP

Nå, for nu vil jeg ignorere det fortsatte oprør og bare rettet blikket stift mod computeren. Det bliver jo efterår engang.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar