Blodets bånd som lydbog

Nogle af jer ved måske, at jeg arbejder som bibliotekar, og her i går, da jeg var på vagt, gik jeg forbi vores reol med nye materialer. Jeg lod blikket glide over hylderne for at se, om der var fyldt op, kiggede væk og så sagde min hjerne: "Hov, vent, var det ikke ..." Efterfulgt af: "Hvad laver den der, den er jo ikke ny!"

Se hvem der ... smilede ... meget begejstret ... tilbage til mig:

"Hyænelatter" som lydbog :o)

Helt ny, så den var da det rigtige sted, selvom jeg et øjeblik var pænt forvirret. Jeg kunne altså ikke lade være med at forevige synet af den grinende hyænedreng på vores "nye materialer"-hylde. Håber ikke jeg virkede alt for selvoptaget, da jeg stod og fotograferede min egen lille frembringelse midt i udlånet ;oP

"Blodsøstre" blev udgivet som lydbog for noget tid siden, og den har jeg derhjemme.

Jeg har ikke lyttet til den endnu. "Tør" vist ikke helt. Det er altså noget særligt at høre andre læse ens bog op. Man ved jo, hvordan trykket skal lægges på ordene, og hvis det ikke lyder, som man havde forestillet sig det sådan noget som 25 gange, bliver det lidt sært.

Lydbøgerne kan lånes på bibliotekerne eller via netlydbogen.