"Heksens briller" indeholder 13 forskellige eventyr, og er blevet til i et samarbejde mellem forlag, forfatterforening og boghandlere under læsekampagnen Ordet Fanger.
Jeg var en af dem, der blev spurgt, om jeg ville skrive et eventyr.
Det var et spændende forslag, men også skræmmende. Dels er eventyr ikke det, der bliver produceret mest af i min hjerne. De sidste skrevne eventyr lå en del år tilbage (tror vi skal helt tilbage til teenageårene). Dels var og er min hjerne pt. også inficeret med vampyrer. Udover det kender jeg to forfattere, som kan det der med at skrive eventyr. Anika Eibe og Carina Evytt har eventyr med i "Moderne danske eventyr". Anika vandt endda konkurrencen med "Moderne danske eventyr II".
Det var jo noget at leve op til. Jeg overvejede meget, om jeg skulle sige ja. Jeg ville hade ikke at kunne klare opgaven, og jeg gav rimelig tydeligt udtryk for mine følelser. Hellere være sandfærdig fra starten fremfor at male et for lyserødt billede :o)
Det endte dog med, at jeg sagde ja, og så skulle jeg jo finde på eventyret. Jeg havde en ide om, hvad moralen skulle være, men inden jeg fandt indpakningen til denne historie, røg jeg ud på et sidespor. Jeg ved ikke helt, hvad der skete. Jeg tror, jeg tænkte på kærligheden og dens forskellige udtryk. Kærligheden mellem forældre og barn. Og kærligheden mellem to voksne mennesker.
Og pludselig havde min hjerne glemt vampyrerne (dog kun for en tid) og begyndte at fortælle om pigen, der fik et fint glashjerte af sin far.
Jeg blev helt glad for mit lille eventyr, og efter at have udbredt mig om mine betænkeligheder er det nok ikke sært, at jeg fik tilbagemeldinger, der lød sådan her: "Jeg er simpelthen så forbløffet (tag det ikke ilde op) ... det er så fint skrevet" og " Hvor er det altså fint, det her!"
Jeps, man skal bare sætte barren lavt. Så imponerer man det mere ;o)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar