Flueknepperi og andre weekendsysler

En af fordelene ved at være i en gruppe af forfattere, som læser hinandens tekster, er, at de har forskellige styrker. En er måske fantastisk til plotudvikling, en anden har helt styr på kommaerne eller hvordan ord skal staves. De spotter forskellige ting.

Jeg har i selskabet altid følt mig som lidt af en flueknepper, da jeg lægger mærke til, hvis bestemte ord bruges ofte. Jeg kan nogle gange føle mig som et irriterende element, når jeg pipper op om at "det skrev du altså også i afsnittet ovenover".

Jeg har nu fundet ud af, at jeg ikke er alene. Den nyeste tilføjelse i vores søndagsgruppe er også sådan!

Hun har bemærket, at jeg skamløst bruger ord som "hurtig", "langsomt", "nærmest", "bevægelse", "mærke", "øjeblik", "forsøgte" og "blik".

Jeg er kommet bagud med at rette i mit nyeste bind i vampyrserien, så jeg var tæt på at få en overdosis af disse misbrugte ord. Men det skal jo gøres, og for at gøre det ordentligt søgte og markerede jeg alle ordene i romanen med fed.

Det resulterede i:
169 "hurtig"
99 "langsomt"
97 "bevægelse"
115 "Mærke"
239 "blik/blikke/øjeblik"
98 "forsøgte"

Tidligere var det faktisk en metode som jeg brugte. Der er altid ord, som bruges meget, og det kan naturligvis ikke undgåes, men i visse tilfælde begynder ordene at stikke ud.

Så fredag efter arbejde gik jeg i gang med at rydde ud i flokken af misbrugte ord. Der blev omformuleret og tænkt i synonymer - langsomt kunne blødes op med forsigtig, tøvende, omhyggeligt, dovent og stille alt efter sammenhængen.

Pyhhh ...

Her er et lille eksempel:

"Jeg lukkede øjnene og ignorerede deres blikke.
I Zans verden var der ikke behov for comalipsticken.
Jeg kunne lugte Sikka før jeg hørte hende og jeg åbnede øjnene.
Hun var dukket frem i døren ind til stuen og så op ad trappen med et vagtsomt blik. De bemærkede at jeg kiggede hen mod hende og de fulgte mit blik. Deres smil blev endnu større da de fik øje på hende. De huskede sikkert hvem der havde passet dem i kælderen inden Zan udførte det sidste eksperiment.
Sikka så hen på mig og der var noget sært målrettet og lidende i hendes blik."

Og her er den rettede udgave. To "blik" har måtte se sig selv skiftet ud:

"Jeg lukkede øjnene og ignorerede deres blikke.

I Zans verden var der ikke behov for comalipsticken.
Jeg kunne lugte Sikka før jeg hørte hende og jeg åbnede øjnene.
Hun var dukket frem i døren ind til stuen og så op ad trappen med et vagtsomt udtryk. De bemærkede at jeg kiggede hen mod hende og de fulgte mit blik. Deres smil blev endnu større da de fik øje på hende. De huskede sikkert hvem der havde passet dem i kælderen inden Zan udførte det sidste eksperiment.
Sikka så hen på mig og der var noget sært målrettet og lidende i hendes øjne."


Nu er jeg endelig kommet igennem hendes bemærkninger, men måske har jeg taget munden for fuld med, hvad jeg kan nå denne weekend.

Jeg håbede jo, at jeg kunne udrydde alle de små huller, jeg har rundt omkring, få samlet op på betalæsningen (en klaret, men til gengæld har jeg fået et læs fra en anden læser), samt skrevet bogen færdig.

Jeg mangler stadig hullerne, 1 stks betalæsning, de sidste kapitler ... og, nå ja, så er jeg gået med til at skrive et eventyr. Det ville passe mig fint at få påbegyndt det i denne weekend. Og min flueknepper-kollega har ferie i denne uge og regner med at levere omkring syv kapitler til betalæsning. Hun har allerede sendt de første tre.

Hvad får det ikke-skrivende folk tiden til at gå med? Jeg kan slet ikke forestille mig det ;o)